A New Beginning

Knowing Your Name.

"Det var ikke pænt, det du gjorde." Han holder blikket mellem os.

"Hvad?" Føler mig en smule utryg.

"Du lagde bare på. Hvordan ku' du gøre det."

"Ja, hvorfor tror du?"

"Ved jeg da ikke."

"Nå ikke!" Jeg slipper vores blik og kigger såret væk.

"Hvad har jeg gjort dig?" Han prøver at fange mit blik igen, men jeg undgår det.

"Ja, hvordan skal jeg forklarer dette." Sukker jeg. "Vi snakker godt sammen og så dukker du pludselig ikke op mere og vil heller ikke se mig, da jeg ved rent held ser dig igen, er du fraværende og dagen efter sender du dine venner ind for at give mig en besked.
Hvordan tror du ikke det får mig til at føle?"

"Hvad? Jeg har ikke bedt mine venner om, at give dig nogen besked.
Ja, jeg var fraværende, men det var både for din og min egen sikkerhed.
Og jeg har fortalt at jeg har mine egne problemer, det troede jeg du forstod.
Desuden så vi jo ikke et par, så kan ikke se problemet."

Jeg kigger op på ham igen og små griner arrogant. "Hah ja du har ret, vi jo ikke en par."

"Hvad sagde mine venner til dig?"

"At jeg ikke skulle vise mig på dit arbejde igen."

"Ja, det har de så ret i, men det."

"For min egen sikkerhed, ja forstår jeg nu.".

"Må jeg så vide hvem du har en aftale med nytårsaften?"

"Hvorfor? Som sagt vi er jo ikke et par, så kan ikke se det skulle komme dig ved."

Han kigger ned. "Nej, du har ret."

Han træder til siden og jeg går over og samler min kuffert op og låser op til min lejlighed.
Den er kold, fordi jeg slukket for varmen, mens jeg var væk.
Jeg vender mig rundt i døren efter jeg har fået sat min kuffert.

"Kommer du med ind eller?"

Han kigger overrasket på mig. "Vil du da gerne ha' det?"

"Ja selvfølgelig, nu har du siddet foran min dør i så lang tid og ventet, så kan jeg da ikke bede dig om at gå". Han smiler og kommer ind.

Jeg smutter rundt og tænder for radiatorerne, mens sætter han sig i sofaen og putter et af tæpperne om sig.

"Du vel sulten?" Spørger jeg.

"En smule."

"Super, så mixer jeg lige hurtigt noget sammen."

Vi får spist lidt mad og da der ikke er noget værd i tv'et.
Spørger jeg om han vil med ind i sengen og få varmen under dynen, da det tager for lang tid for min radiatorer at blive varme.
Han er overrasket over mit forslag, men følger med.

**********

Det er begyndt at blive mørkt, men jeg gider ikke rejse mig for at tænde lyset.
Tror alligevel det meget godt, han ikke kan se hvor rød i hovedet jeg er lige nu, da vi kun ligger få cm fra hinanden.

Hvorfor spurgte jeg ham også om det?

"Er du okay?" Spørger han stille.

"Ja, sådan da."

"Hvad mener du? Er der noget galt?" Kan høre hans bekymring om mig i hans stemme.

"Det var bare ikke den jul jeg havde set frem til." Sukker jeg.

"Skete der da noget?"

"Ja.. Jeg... Nej det kan gøre lige meget." Jeg ligger mig om på siden med ryggen til ham.

Kan mærke han lægger sig tættere på mig og hans arm kommer rundt om min talje.
Mit hjerte begynder igen at hamre løs og jeg mærker jeg bliver helt varm.

"Hvad skete der?" Han flytter armen og begynder at stryge mig blidt over håret. Jeg mærker mine tåre begynder, at trille ned af mine kinder.

"Hey, jeg er her for dig." Han rykker sig endnu tætter på og hviler sin kind mod min.

"Jeg.. Jeg fik af vide fra min far, at min farfar har fået kræft og at de ikke ved hvor længe han har igen, så det var ikke muligt for dem, at komme hjem til jul.
Han fik kun lov til at være hjemme hos min farmor.
Og fordi min mor ikke ville bekymre mig, undlod hun at ringe og fortælle mig det.
Jeg havde konstant skænderier med min søskende, som startede den første aften jeg var kommet hjem over et rygte, som slet ikke passer.
Juledag skulle jeg holde uden min farmor og farfar, så hele aften måtte jeg tie. Fordi min mormor og morfar heller ikke bryder sig om mig." Tårene triller ned.

"Oh Maisie dog. Det jeg frygtelig ked af at høre."

"Så jeg underskylder for, at jeg virkede kold da du ringede, det havde bare været nogle lorte dage."

"Jeg forstår."

Jeg vender mig rundt, så jeg ligger med ansigtet mod hans.
Kan i halv mørket se hans smukke grønne øjne og lige skimte et svagt smil.
Han kysser mig på panden og jeg smiler lige så stille.
Jeg krammer mig tættere ind til ham og trykker min kind op af hans bryst.
Det sådan en rar følelse.

"Må jeg ikke snart få af vide hvad du hedder?" Mumler jeg ind i hans bluse.

Kan høre og mærke brummen fra hans svage grin og det får mig til at trække på smilebåndet.

"Harry." Svarer han med rødmende stemme, jeg kigger op og fanger hans blik.

"Harry." Smiler jeg. "Maisie Kay."

"Harry.. Harry Styles." Smiler han tilbage.

Vi små griner lidt og jeg trykker mig ind til ham igen.
Han stryger blidt mit hår igen og hviler sin hage på mit hoved.
Jeg trækker vejret dybt og mine sanser bliver fyldt med duften af ham.
Hans hjerteslag sætter en dæmper på mig og jeg blunder lige så stille hen.

**********

Det bliver morgen og jeg vågner ved hans arm om mig.
I starten kan jeg ikke lige finde ud af hvad der skete, men så står det klart for mig.
Jeg vender mig stille rundt og ser hans sovende ansigt.

Hvor er han smuk, når han sover.

Kan mærke mine kinder blive varme og får næsten lyst til at kysse ham.
Jeg bevæger mit ansigt tættere på hans, men når lige i sidste sekund før mine læber rammer hans at stoppe.

Hvad er det jeg har gang i!?

Jeg sætter mig hurtigt op, hvilket får ham til at vågne.

"Er der noget galt?" Spørger han søvnigt.

"Nej, slet ikke." Jeg er med garanti helt rød i hovedet.

"Er du sikker?" Han mærker mig på panden. "Du jo helt varm!"

"J..Jeg har det fint." Jeg rejser mig fra sengen og går ud på toilettet for at få koldt vand i hovedet.

Hvad går der af dig?
Du skal ikke falde for ham.

Jeg hører en svag banken på døren. "Hey, er du sikker på du okay?"

Jeg åbner døren og smiler til ham. "Ja, skal vi ikke spise noget morgenmad." Prøver jeg at skifte emne.

Han følger efter mig ud i køkkenet.
Jeg finder hurtigt noget morgenmad og sætter det på bordet.
Mens vi sidder og spiser, stirre han på mig.
Kan godt fornemme, at han ikke helt tror på mig.
Men kan ikke fortælle ham hvorfor, det vil bare ødelægge det hele.