A New Beginning

We Will Meet Again.

Harry's P.O.V.

Det er blevet formiddag og vi er taget over på hospitalet for at se Mais farfar.
Ved rent held så opdaget de ikke at Mai havde sovet hos mig, det ku' ha' set slemt ud hvis hendes far havde opdaget det.
Hun er stadig meget nedtrykt over at hendes farfar er ved at gå bort og hendes forældre skal skilles.
Så jeg prøver at være der for hende, så godt jeg kan.

Vi sidder alle samlet inde på stuen, lidt utroligt de lader så mange mennesker være samlet.
Farfaren hvisker noget til Mais far og der bliver kigget over på mig.
Jeg undre mig lidt hvad det er og da faren kommer over mod mig, får jeg en lille klump i halsen.

"Min far vil gerne snakke med dig under fire øjne, så jeg få de andre til at forlade rummet." Jeg nikker stille, da jeg ikke ved hvad jeg skal sige.

Mais far får de andre ud af rummet de undre sig lidt, men Mai giver mig et svagt smil og jeg smiler svagt tilbage.
Jeg sætter mig på stolen ved siden af sengen og farfaren rækker stille sin hånd hen mod mig, jeg tager den stille.

"Du må passe godt på Mai, lov mig det." Hans stemme er harsk og han har svært ved at få ordene ud.

"Selvfølgelig, jeg vil gøre alt for hende." Svarer jeg med et stille smil.

"Jeg ved noget har plaget hende siden andet år på College, hun forandret sig brat efter der, men jeg ved stadig ikke hvad.
Hun har altid været hemmelighedsfuld og det begyndte for alvor, da Casey blev født.
Den skønne pige jeg engang kendte forsvandt lige så stille foran mig.
Så hav tålmodighed med hende, hvis hun har svært ved at åbne sig." Min klump i halsen bliver større, for jeg ved jo hvad grunden er.

"Jeg ved hendes forældre skal skilles, det tydeligt at se, selvom de ikke tror jeg ved det.
Men der har længe været optræk til det og nu har de endelig besluttet sig, så vær der for hende igennem denne svære tid.
Jeg ved hun er meget ked af det, og jeg vil ikke være der til at få hende op igen.
Hun har altid været min kone og min yndlings og jeg ved min kone vil fortrække hende frem for de to andre, det lyder måske hårdt, men de to andre er bare så anderledes end Mai og vi har ikke kunne få det samme bånd til dem, som vi ku' til Mai." Fortsætter han, men han får et hosteanfald, så jeg banker ham svagt på ryggen og han smiler til mig.

"Jeg kender dig selvfølgelig ikke godt nok endnu og det kommer jeg desværre heller ikke til.
Men der er noget ved dig som får mig til at betro min skønne Mai til dig og jeg ved du vil tage dig godt af hende.
Så lov mig at du vil altid vil være der for hende og være ærlig over for hende, ikke hold noget hemmeligt." Smiler han til mig og jeg smiler igen, en lille tåre ligger stille ud i min øjenkrog, man kan virkelig mærke at han holder meget af Mai.

Faren kigger ind af døren og farfaren gør tegn til at de kan kommer ind.
Så de kommer ind og stiller sig rundt om sengen, farmoren overtager min plads og tager hans hånd, faren tager den anden.
Jeg stiller mig hen til Mai og tager hendes hånd, hun klemmer den med forsigtighed.
Farfaren kigger rundt på os alle en sidste gang og lukker så øjnene stille i og med få svage åndedrag sover han stille ind og forlader denne verden.

De bryder alle ud i gråd og Mai gemmer sit hoved i mit bryst.
Jeg aer hende blødt over håret, mens tårerne løber ned af min kind.
Lægen kommer ind og tjekker efter og den er god nok.

**********

Der er nu gået en uge siden farfar er gået bort og jeg har aldrig grædt så meget, Harry har været en fantastisk støtte.
Jeg ringede til Keith om fredagen og fortalte ham det som det var, og han var virkelig forstående.
Og sagde at jeg bare skulle tage den tid det nu ville tag.
Min farmor har fået arrangeret begravelsen og fået notificeret dem hun synes skal være med, det har været meget hårdt for hende.

Vi er nu i kirken og sidder og lytter til præsten tale.
Jeg har fået æren at sige et par ord om min kære farfar, men jeg er ikke sikker på jeg vil kunne klare det, men jeg bliver nødt til at være stærkt.

Præsten slutter af med." Og nu vil barnebarnet Maisie sige et par ord."

Jeg rejser mig og bevæger mig op til kisten hvor farfar ligger, jeg lægger en hånd på den og tårerne begynder.

"Kære farfar, så blev det tid til at du skulle forlade denne verden.
Det slet ikke til at forstå, men vi skal nok komme igennem det her, for du har efterladt nogle skønne minder man kan se tilbage på.

Jeg husker tydeligt sommeren hvor jeg var fire år og vi var på besøg hos dig og farmor, vejret var dejligt og I kysset mig begge på kinderne, efter jeg havde løbet op i jeres favne.
Vi gik om på terrassen og vi fik saftevand og en af farmors berømte hjemmebagte tærter.
Og som den lille gris du altid kaldte mig, fik jeg tærte i hele hovedet.
Du fandt den dejlige store bløde blod frem og vi spillede bold, som virkelig var noget jeg elsket at spille med dig.

Jeg husker også da jeg skulle lære at cykle for første gang, jeg havde ikke meget tålmodighed og var let ved at give op, men jeg husker dine ord '.There is no success without hardship.' disse ord har jeg brugt meget igennem mit liv og de har virkelig hjulpet mig.

Men kære farfar, jeg ku' blive ved med at snakke om alle vores skønne minder, men så meget tid har vi slet ikke, men du skal vide en ting.
Du vil altid være elsket og stå vores hjerter meget nær og vi vil aldrig glemme dig.
Vi ses jo nok igen." Jeg kysser kisten og bevæger mig ned til min plads, Harry tager min hånd og klemmer den forsigtigt.

Der bliver spillet nogle af hans yndlings sange og efter det bære far og nogle af farfars gode venner ham ud af kirken med os andre lige efter.
Vi kommer hen til hvor han skal lægge og vi lægger alle en rose på kisten og ser så derefter den bliver lagt i jorden og præsten siger de sædvanlig ord; "Af jord er du kommet, af jord skal du blive og af jord skal du igen opstå." Mens han kaster jord på kisten.
Vi bliver stående i nogen tid, men forlader så stedet.

Vi tager hjem til vores hjem og holder en lille samling til minde for ham.
Da det slutter, sidder vi alle i stilhed indtil vi vælger at gå til ro.
Jeg sniger mig igen hen til Harry, for har virkelig ikke lyst til at sove alene.
Han hører mig denne gang og smiler da jeg lægger mig ind til ham og falder i en dyb søvn.