A New Beginning

Forced On Me.

Harry's P.O.V.

Jeg hører døren bliver åbnet stille.
Så personen forstod ikke min hentydning.

"Sagde jeg ikke, du skulle gå væk!?" Min stemme er hård.

"J-Jo." Hører jeg en bekendt stemme svare.

Jeg tænder lyset og drejer rundt i stolen, jeg kan ikke tro det jeg ser. "Maisie!?"

"Hej Harry."

Jeg rejser mig og går hastigt hen og omfavner hende.
Trykker mit ansigt ned på hendes skuldre og sukker lettet.

"Hvorfor har du ikke svaret mig." Spørger jeg hende, mens mit ansigt stadig er begravet i hendes hår.

"Jeg.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det her." Hun lyder usikker.

"Hvad?" Jeg kigger på hende.

"Det som skete den aften skulle ikke ha' været sket og det jeg frygtelig ked af."

"Hvad mener du?"

"Jeg var stadig en smule beruset og blev fanget af momentet."

"Jeg troede du kunne li' mig?"

"Det kan jeg, men nok bare ikke på den samme måde."

Jeg træder et skridt væk og kigger såret ned.

"Harry.. Jeg er frygtelig ked af det her. Det var ikke min mening af såre dig og give dig falske forhåbninger.
Jeg har bare brug for at tænke over tingene og få styr på mit liv, inden jeg springer ud i et forhold." Hun prøver at fange mit blik, men jeg undgår det.

"Vær sød at gå nu Maisie." Mine stemme er rystende.

"Harry..! Du må ikke gøre det her, du stadig en fantastisk ven og jeg vil ikke miste dig." Kan hører hun selv er såret.

"Bare gå." En tåre triller ned af min kind.

"Harry..!?"

"GÅ!"

Hun begynder selv at græde.
Ved hun nok ikke ville ha' at dette skulle ske.

"Lov mig i det mindste, at du kommer op på benene igen, så du ikke mister dit job." Disse ord runger som ekko i mit hoved.

Jeg svarer hende ikke, men sætter mig tilbage i stolen og slukker lyset.
Kan hører hun famler efter døren og den bliver åbnet og lukket.
Kan svagt hører hun snakker med en.
Stemmerne stopper, så jeg går ud fra de er gået sin vej.

Jeg er så frustret og ophidset.
Hvordan ku' hun gøre det.
Jeg troede vi havde noget, men jeg tog åbenbart fejl.
En kraft af raseri hober sig op i mig og jeg tager stolen og smider den mod vinduet ud til gangen.
Der lyder et brag og tusind glas splintrer.

Efter kort tid kommer Liam, Louis og Zayn ind.
De prøver at berolige mig, men jeg er alt for oprevet til at høre på dem lige nu.

"Hvor er hun!?" Vrisser jeg ad dem.

"Niall fulgte hende vidst ned." Svarer Zayn mig.

"Godt!"

"Sagde jo hun var dårlig selvskab." Indskyder Louis.

Jeg kigger vredt på ham, og den gang ser det faktisk ud til, at han fatter min hentydning til at han skal holde kæft.

**********

Der er gået flere uger og jeg er faldet ned igen.
Jeg har hverken set eller kontaktet hende.
Og det på en måde godt, men jeg savner hende nu også.
Det var ikke min mening, at det skulle gå så vidt.
Men ved med sikkerhed hun hader mig nu.

Det går dog en smule bedre med mig, jeg er begyndt at spise igen og har fået taget mig sammen.
De ord hun sagde runger stadig i mit hovedet og det fik mig virkelig til, at få øjne op.

Har dog lagt mærke til, at Niall har haft travlt på det sidste.
Han snakker udafbrudt i mobil og skynder sig af sted når det bliver fyraften.
Ved han fik en ordenlig tur af chefen, fordi han havde bragt hende her op og han burde kende til vores regler.
Men det undre mig stadig, hvad det er han har så travlt med.
Ved han er meget hemmeligsfuld, så at spørge ind til det nytter ikke noget.

På det seneste har Blair kommet over udafbrudt, og jeg er faktisk ved at være godt træt af hende, men igen så det rart at ha' nogen andre omkring sig, som ikke lige er de tre.
Ved de stadig prøver at fører os sammen, men ser hende kun som en ven nu, hvis man kan kalde hende det.
Mine tanker forkusere stadig kun på Maisie.

**********

Det blevet tirsdag morgen og jeg er på vej til arbejde.
Jeg går min sædvanlig tur der til og kigger kun kort ind af vinduet til Caféen, som lige er åbnet.
Kan dog ikke se hende, så måske er hun ikke på arbejde i dag, så jeg fortsætter hen af gaden og rundt om hjørnet, hvor jeg støder ind i Blair.
Hun omfavner mig og jeg krammer igen.

"Hvor det skønt at se dig igen Blair." Smiler jeg falsk.

Det faktisk slet ikke skønt at se hende, hvis det havde været Maisie, ja så havde det været skønt.
Måske en smule akavet, da vi jo ikke har set hinaden i lang tid nu, men det ville stadig være skønt.

"Hvem kigger du på?" Spørger jeg, da jeg kan se hendes blik forkusere på noget andet. Jeg vender mig rundt, men kan intet se.

"Ikke nogle babe." Hendes blik kigger op på mig.

Babe!?
Jeg er i den grad ikke din babe...

Hun trækker mig ind til hende og planter hendes læber på mine og jeg kysser igen uden at tænke mig om.
Men det går op for mig, hvad det er hun gør.

"Blair for fa'en da.."

Hun små griner og fortsætter videre.
Jeg klør mig lidt i nakken over hendes underlige reaktion, men går så selv på arbejde.