A New Beginning

The Cry Out.

Han tager mobilen efter få sekunder og bare det jeg hører hans stemme,
får mig til at bryde sammen.

"Maisie? Hvad er der galt." Hans bekymring i stemmen er tydeligt at høre.

Kan slet ikke få et ord ud, det gør alt for ondt.

"Er du hjemme?"

"Mmm.." For jeg svaret mellem mine tåre.

"Jeg kommer over, ikke læg på."

Kan hører han rumstere end del og en dør bliver smækket.
Han begynder at løbe, da en stemme råber efter ham.

"Niall? Hvor skal du hen?" Det Harrys stemme.

"Der kom lige noget i vejen, så det muligt at jeg ikke kommer tilbage." Råber han.

At høre Harrys stemme gennem mobilen, får mig til at græde endnu mere.
Det tyder jo så på, at han har fået sagt farvel til Blair og gået på arbejde.

Niall skynder sig alt hvad han kan og hører en bildør smække og en motor blive tændt.
Han kører af sted med mig hængende i røret.
Vi har set hinanden et par gange de sidste par uger, ud over at snakke i mobil og han er virkelig en ven jeg kan fortælle alt til, lidt ligesom min bedste ven fra College.

Snart hører jeg motoren bliver slukket og han træder ud af bilen.
Han løber op ad trapper og der lyder et ding-dong i min lejlighed.
Jeg rejser mig fra sengen og bevæger mig ud i gangen, hvor jeg åbner døren og ser Niall stå og hive efter vejret.
Vi lægger på og han omfavner mig.

"Hvad der sket Maisie?"

Jeg græder ind i hans frakke.
Kan slet ikke få ordene ud.

"Kom." Han lukker døren i og sammen gå vi ind i stuen og sætter os i sofaen.

Han kører sin arm op og ned af min ryg og det trøster mig en smule.

"Fortæl mig hvad der er sket." Trøster han mig, jeg læner mig ind til ham.

"Så Harry i dag, da jeg fik lov til at tage fri fra arbejdet nogle dage." Snøfter jeg.

"Oh.."

"Han var sammen med.." Snøfter jeg mere. "Med Blair."

Han stopper med at trøste mig og jeg kigger op på ham.
Vores øjne mødes og jeg kan se han er overrasket.

"Bl- Blair!?" Jeg nikker.

Han sætter sig foroverbøjet og lader hænderne falde ned mellem benene.
Kan se han ikke havde forventet det.

"Og det værste er." Sukker jeg dybt.

Han kigger på mig. "Hun kysset ham og han kysset igen."

Han øjne bliver store og han former en knytnæve med den ene hånd.

"Jeg troede stadig han ville holde af mig, men kan se at det gør han nok ikke." Sukker jeg.
Han løsner sin hånd og tager min.

"Maisie tro mig, han kan stadig li' dig."

"Hvorfor ville han så kysse hende?" Sukker jeg.

"Jeg ved med sikkerhed det er de andres værk. De har så travlt med at få ham sammen med hende igen. Men jeg ved hun er dårlig selvskab." Jeg sukker ved slet ikke hvad jeg skal svarer ham.

Han falder tilbage i sofaen og jeg læner mig op af ham.
Jeg er virkelig glad for jeg har fået sådan en god og støttende ven som ham.

"Kan du egentlig li' ham?" Spørger han.

Jeg kigger op på ham. "Ja eller jeg holder da af ham, men jeg er bare ikke sikker på, om jeg er klar til et forhold."

"Hvorfor ikke?"

"Pga. noget som skete i College.." Jeg kigger trist ned i mit skød.

"Oh.. Hvad skete der da?"

"Det vil jeg helst ikke fortælle.."

"Oh.. Jeg forstår, en hemmelighed?" Jeg nikker.

"Skulle du ikke se at komme tilbage til arbejdet?"

"Nej nu er jeg her for dig, det er mere vigtigt." Smiler han til mig og jeg smiler tilbage.

Resten af dagen sidder vi bare lænet op af hinanden.
Og jeg nyder at have en omkring mig, selvom der ikke bliver sagt noget.
Da kl. bliver mange, siger vi farvel til hinanden og han spørger mig om jeg klarer mig.
Jeg nikker tilbage.

**********

Onsdag.
Jeg Vågner og kigger på kl.

11, jeg har virkelig sovet længe.

Jeg rejser mig og bevæger mig ud på toilettet og kigger mig i spejlet, jeg ser herrens ud.
Efter Niall tog hjem, begyndte jeg igen at græde, så mine øjne er helt grædefærdige.
Jeg tager noget koldt vand i hovedet og bevæger mig ind i stuen.
Har slet ikke lyst til noget mad, min appetit er helt væk efter det syn jeg så i går.
Bare tanken om det, får mig til at kvalme.
Hvordan kunne han gøre det..

Jeg kigger på min mobil.
Niall har ringet et par gange og skrevet et par bedskekder.

'Maisie har du det bedre?'

'Maisie er du oppe?'

'Svar mig så snart du ser dette.'

Jeg smiler over hans bekymring og vælger at svarer ham tilbage.

'Hej Niall.
Jeg sov og er først lige vågnet nu.
Har det en smule bedre.'

Efter nogle minutter svarer han.

'Godt at høre.
Skal jeg komme forbi i dag?'

'Nej behøves ikke, jeg klarer mig.'

'Okay, god bedring. :)'

Jeg trækker på smilebåndet, han er simpelthen så sød.
Sætter mig i sofaen og lægger mobilen på bordet.
Tænder for tv'et og finder hurtigt kanalen der viser Grey's Anatomy, er blevet en smule bidt af den serie.

Jeg stener tv resten af dagen, da jeg ikke har energi til noget andet.
Niall skriver til mig i ny og næ, for at høre til mig og jeg giver ham den samme besked, at det går bedre.
Da kl. bliver rigtig sent, finder jeg en film kanal og kigger på den.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey kære Readers 😄❤️

Hvor er det fantastisk, at se I følger med 👍🏻😃
Det gør mig så glad og det giver mig lyst til at skrive videre.

Jeg ved dette er nyt, altså at jeg lige kommer med en meddelelse på et kapitel, men det er fordi jeg overvejer om jeg skal begynde og lave Harrys P.O.V? 😉
Ved fortællingen er skrevet i Maisies P.O.V, men føler man måske skulle ha' et indblik i hvad Harry tænker?
Vil selvfølgelig ikke starte helt fra starten af historien med Harry, hvis jeg skulle lave en P.O.V fra ham, nej mere fra nu af hvor Blair er kommet ind i billedet igen?

Er der stemning for en Harrys P.O.V? 😬😊
Skriv i kommentar hvad I synes om det 😄

Fanfic hilsner - AnjiStyles 😉❤️