A New Beginning

Bad News.

Det er nu blevet jul og jeg har fået ringet til min mor og fortalt hende, at jeg kommer hjem til jul.
Hun forsøgte at lyde glad, men inderst inde ved jeg, at hun sikkert ville ha' holdt jul uden mig.
Men jeg ved det ville såre min farmor og farfar, da jeg har altid været deres yndling og de har set mig som det mest fornuftige i familien.
Min mors forældre forkæler Joana og Casey så meget, at det gør mig dårlig og de har samme synspunkt omkring mig, som min mor.

Hvad angår ham og dem, så jeg har ikke set dem.
Og det gør mig en smule lettet på en måde.
Jeg har i det hele taget slet ikke haft tid til at spekulere på dem, da vi har haft så travlt op til jul.

**********

21. December.
Jeg står i lufthaven og venter på jeg kan komme ombord.
Der er dog kun en time imellem Iowa og New York, så det er ikke fordi det vil tage lang tid.
Jeg skal lande i en by, der ligger tæt op af Marion, hvor min far vil hente mig.

Timen går hurtigt og jeg står nu i lufthaven og ser straks min far vente på mig.
Han omfavner mig, så han må ha' savnet mig.
Vi får hentet min kuffert og går ud til bilen og kører hjem ad.

Da vi kører forbi byskiltet til Marion, går det op for mig hvor meget jeg alligevel har savnet min by, den ligner sig selv og det varmer mit hjerte.
Snart kører vi op af indkørsel og jeg vækkes med minder.

Da jeg kommer ind mødes jeg af mine to søskende, de kigger kort på mig, men fortsætter så ind i stuen.
Ikke så meget som et hej velkommen hjem får jeg.

Fedt, det bliver en skøn jul.

Min mor kommer ud fra køkkenet og omfavner mig ligesom min far, det overrasker mig, da hun aldrig har krammet mig før.

"Hvor er du skønt, du er hjemme." Udbryder hun glad.

Jeg kigger på hende og smiler.
Min far kommer ind med kuffertren, jeg tager den og går op på mit værelse.
Det ligner sig selv, som da jeg forlod det.
Jeg lægger mig i sengen og blunder stille hen.
Har en lille smule jetlag, så det rart lige at ku' få sovet lidt.

**********

Jeg vågner ved banken på min dør.

"Kom ind." Svarer jeg lidt søvnigt.

Døren går op og ind træder min far, han ser noget bedrøvet ud.
Han sætter sig på sengekanten og kigger på mig.

"Jeg har en dårlig nyhed." Siger han.

"Hvad? Er der sket noget?"

"Farmor og farfar kan desværre ikke komme til jul."

"Hvad!? Hvorfor ikke?" Svarer jeg med lidt panisk stemme.

"Farfar blev alvorlig syg, for omkring en måned siden."

"Hvad!? Hvorfor har I ikke ringet og fortalt mig det?" Jeg bliver både vred og overrasket.

Min farfar har altid været den stærkeste, så at han er blevet alvorligt syg kommer som et chok for mig.

"Mor sagde, at det nok ville være bedst ikke at fortælle dig det, fordi du stadig skulle falde til i New York, og hun ville ikke ha' det skulle gå udover dit arbejde." Han ser bedrøvet på mig.

"Ja, men derfor kunne I da godt ha' fortalt mig det." Sukker jeg. "Hvor er han så nu?"

"Han har fået lov til, at komme hjem til farmor her til jul, men skal så tilbage inden nytår."

"Kan vi så ikke holde jul der?" Spørger jeg lidt håbefuld.

"Det ved du godt mor ikke vil." Sukker han.

Han har ret, mor har aldrig synes om farmor og farfar, men ved ikke grunden til det.
Han rejser sig og giver mig et kys på panden.

"Jeg elsker dig Mai." Han smiler og kigger på mig.

Jeg sidder overrasket og kigger på ham. "Jeg elsker også dig far."

Han forlader mit værelse og jeg sidder helt paf.
Hvad skete der lige der?
Fik jeg lige konstateret, at jeg er fars yndling eller?
Han har aldrig fortalt han elsker nogle af os, så det må da betyde noget.

Jeg lægger mig ned igen med min arm over øjnene.
Det slet ikke til at forstå, at farfar er syg.
Jeg bliver nødt til at besøge ham inden jeg tager tilbage til New York.

**********

Vi sidder samlet om spisebordet, mor har i anledningen af, at jeg er hjemme lavet min livret.
Selvom vi ikke altid kommer bedst ud af det med hinanden, så er hendes mad nu det bedste.

"Når hvordan går det så i New York?" Spørger hun mig.

"Det går rigtig fint, jeg så glad for at bo der." Svarer jeg med et stort smil.

"Det da godt at hører." Smiler hun. "Hvad så med en fyr?"

"En fyr? Nej det har jeg ikke tid til lige nu."

"Du ender som gammel jomfru." Bryder Casey ind.

"Af hvad?" Udbryder jeg fornærmet.

"Jeg er sikker på du ikke engang gjorde det med din kæreste i College." Griner hun.

"Hvad får dig til at tro det!?"

"Pga. af rygtet selvfølgelig." Griner hun hoverende.

"Hvilket rygte!?" Jeg er ved at blive godt vred på hende nu.

"Ja rygtet om, at I skulle til at gøre det, men så bakket du ud."

"Okay det passer så slet ikke."

"Så I har måske gjort det?"

"Det kommer ihvertfald ikke dig ved."

"Se så passer det nok." Hovere hun.

Jeg knalder bestikket hårdt ned i tallerkenen og rejser mig.
Gider slet ikke finde mig i, at jeg skal sidde og blive svinet sådan til af min egen lillesøster.
Jeg går vredt ovenpå og smækker døren i og låser.
Lægger mig over på sengen med hovedet ned i puden og skriger alt hvad mine lunger kan bære.

Hvorfor skal hun være sådan en pestilens.
Hun har slet ikke ret til at tale sådan til mig og så når hun slet ikke ved hvad der skete.
Men det fedt at man slet ingen opbakning har fra de andre.
Denne jul bliver et helvede.