Fredag den korteste arbejdsdag på ugen og nøj hvor er den tiltrængt.
Keith er igen blevet væk og Kate og jeg er for alvor ved at blive urolige.
Grace kommer som sædvanlig ind og smiler til mig, kan se i hendes blik at hun har fået håbet tilbage.
Hun bestiller en Café Latte igen og sidder og kigger ud af vinduet."Hun kommer her tit nu hva'?" Spørger Kate mig stille, da jeg kommer op til disken med en ny ordre.
"Hvem?"
"Hende den blond håret ved vinduet." Kate gør tegn ned mod Grace.
"Nå, det Grace."
"Grace? Kender du hende?" Kigger Kate forunderligt på mig.
"Kender og kender. Jeg har snakket lidt med hende, hun kender mest til Keith." Smiler jeg.
"Nå den Grace." Udbryder Kate stille, da det går op for hende hvem det er.
"Ja den Grace." Små griner jeg tilbage.
Arbejdsdagen fortsætter i fuldedrag og endelig er det fyraften.
I den korte pause vi lige kunne nå at tage, spurgte jeg Kate om hun vidste hvor Keith boede.
Men det gjorde hun ikke.Så jeg beslutter mig for at søge efter hans efternavn på nettet.
Men det lettere sagt end gjort, for der er godt nok mange der hedder Morgan.
Jeg sætter mig for at starte fra en ende af og tager en taxa hen til den første adresse med navnet Morgan.Da jeg står foran huset, som ser rigtig vedligeholdt ud, begynder mit hjerte at hamre.
Dette er normalt ikke noget jeg ville gøre sådan ude af det blå.
Men er virkelig urolig for Keith, så jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der er galt.Jeg ringer på døren og en melodi spiller inde på den anden side af døren.
En kvinde op i årene åbner og kigger underligt på mig."Kan jeg hjælpe dig?" Spørger hun lidt usikkert.
"Hej mit navn er Maisie, jeg ved at dette virkelig er meget mærkeligt, men du skulle vel ikke kende til en herre ved navn Keith Morgan?" Svarer jeg lige så høfligt jeg kan tilbage.
Kvinden kigger på mig med store øjene og gør tegn til jeg kan komme ind, men jeg er ikke sikker på det er en god ide.
"Kom bare ind.. Kom, kom." Svarer hun med en sødt smil på læben.
Jeg træder forsigtig ind i gangen og følger efter hende ind i stuen.
Den har et præg af gammel tid og der dufter er søde roser."Bare sæt dig, så kommer jeg med noget tea." Gør hun tegn til sofaen og jeg sætter mig stille og åbner for min frakke, lidt efter kommer hun ind med et fad og sætter en kop tea foran mig.
"Hvad vil du så vide om Keith?" Spørger hun mig og tager en tår.
Jeg kigger på hende med store øjene og udbryder. "Du kender ham!?"
Hun begynder at små grine og kigger så på mig. "Keith er min søn."
Hvor heldig har man lige lov til at være.
Den første Morgan man opsøger er mor til ham."Oh.." Små smiler jeg. "Min kollega og jeg er bare blevet lidt urolig for ham."
"Nå, hvorfor så det?" Hun sætter koppen fra sig og kigger bekymret på mig.
"Han er blevet væk fra Caféen de sidste par dage."
"Uh ha da, ja det lyder ikke godt."
"Nej, det begyndte i mandags, da en bekendt til ham opsøgte ham på Caféen."
"Er denne bekendt mand eller kvinde?" Spørger hun med et lille smil.
"Kvinde." Jeg tager koppen i hånden.
"Nå, så skal du ikke være bekymret." Begynder hun er grine.
Jeg kigger undrende på hende og sætter koppen fra mig igen. "Hvorfor ikke?"
"Keith har det svært med kvinder, han kommer nok tilbage igen på mandag skal du se."
"Ja, ved godt han ikke har det nemt med kvinder, men er nu stadig en smule bekymret for ham."
"Ja så, så giver jeg dig hans adresse, så kan du jo selv se efter okay." Smiler hun og rejser sig.
Hun forlader stuen og går ud mod køkkenet.
Efter lidt tid kommer hun tilbage med en lap i hånden."Værsågod." Overrækker hun mig lappen.
"Tak." Smiler jeg og rejser mig.
"Hils ham fra mig." Smiler hun tilbage.
"Det skal jeg nok." Smiler jeg igen og nikker farvel.
Da jeg kommer ud på gaden får jeg hurtigt kaldet en taxa til mig.
Og turen går nu mod Keiths adresse.**********
Jeg betaler og stiger ud af taxaen, jeg kigger op af blokken hvor Keith sku' bo i.
Mit hjerte hamre og jeg har små svedige hænder.
Hvad mon han ikke vil tænke og sige til at jeg er her.Jeg bevæger mig op af trappen, men der er dørssystem på blokken.
Hvordan skal jeg nu komme ind, der jo ingen garanti for at han vil lukke mig ind hvis jeg ringer på.
Men til mit held bliver døren åbnet og jeg når lige at sætte foden i klemme før den lukker i igen.Gangen er rigtig pæn og der er en elevator.
Jeg stiger ind i den og kigger på lappen som Keiths mor gav mig og trykker på knappen til etagen hvor Keith sku' bo.
Døren lukker i og den kører op af.
Der lyder et ding og dørene bliver åbnet.
Jeg kigger en ekstra gang på lappen og bevæger mig hen mod døren til Keiths lejlighed.Da jeg står foran den, begynder mit hjerte igen af hamre.
Jeg er alligevel blevet en del usikker i mig selv, men jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der galt.
Så jeg ringer på og jeg kan hører der bliver rumsteret inde på den anden side.
Døren bliver efter noget tid åbnet og mit blik møder Keiths.
Han er herrens ud og ligner en der lige er stået op."Maisie hvad laver du her!?" Udbryder han, da han har fået gnedet sine øjne og kigget en ekstra gang.
"Kate og jeg blev urolig for om der var sket dig noget, så jeg tog sagen i egen hånd og fandt frem til hvor du boet." Svarer jeg med lidt bekymret stemmme.
"Hvordan fandt du mig?"
"Via din mor, som jeg forresten også har en hilsen fra." Smiler jeg stille.
"Mor altså!" Vrisser han en smule. "Når men nu har du checket op, så kan du godt gå igen."
"Hvad!? Nej jeg kan da ikke!"
"Hvorfor så ikke det?" Spørger han forundrende.
"Du ser jo herrens ud, har du overhovedet spist noget." Kigger jeg på ham med et strengt blik.
"Næe ikke rigtig." Sukker han
Jeg møver mig forbi ham og finder straks hans køkkenet.
Det ligner en bombe har sprunget her inde, så jeg går straks i krig med at gøre rent og vaske op."Det ikke pænt at trænge ind i andre folks lejligheder uden at ha' fået lov først." Vrisser han stille til mig fra døren af.
"Shh. Tag et bad og få orden på dig selv, så vil jeg snakke med dig." Vrisser jeg stille tilbage.
Han forsvinder fra døren og jeg hører bruseren blive tændt.
Jeg får imellemtiden gjort ordenligt rent i køkkenet og tilberedt en nem ret af hvad han havde i sit køkkenet, jeg får også ryddet nogenlunde op i hans lejlighed.
Da han kommer ud fra toilettet, har han kun et stort håndklæde om sig og jeg gemmer mit ansigt, så han ikke kan se, at det er blevet helt rødt."Jesus Christ! Få dog noget tøj på først!" Udbryder jeg med rødmet stemme.
"Javel Boss." Små griner han og går forbi mig.
Jeg henter hurtigt maden og anbringer det på bordet og sætter mig derefter i sofaen.
Han kommer ind lidt tid efter og ser maden, han begynder at spise af det flittigt og jeg små griner lidt for mig selv.
Da han har fået spist færdig, takker han for maden og jeg nikker.
YOU ARE READING
A New Beginning
FanfictionMaisie er flyttet fra den stille by Marion i Iowa til den travle by New York hvor hun kender ingen. Byen er stor, så vil hun mon kun klare den stressede hverdag, som servitrice på en lille café? Hvem vil hun møde? En god ven, en arrogant person el...