A New Beginning

Seeing You Again.

Harry's P.O.V.

Det er nu blevet weekend og jeg har ingen idé om hvad jeg skal bruge den på.
Hvis jeg stadig var på talefod med Maisie, så kunne jeg smutte over til hende.
Men det er jeg jo ikke.

Kl. er kun 09 og jeg vågner ved at min ringeklokke ringer igennem min lejlighed.
Jeg rejser mig hurtigt fra sengen, lidt for hurtigt.
Mit hoved spinner lidt rundt og lyden af ringeklokken begynder at irriteret mig groft.

For fa'en da, hvem har så travlt med at få fat i mig på denne tid.
Det sku' vel ikke være Maisie!?

Jeg går rask af sted hen mod døren i håb om at det hende.
Men da jeg åbner døren, møder mit blik.

Blair..

"Harry." Udbryder hun glad.

"Blair, hvad laver du her?"

"Jeg er da kommet for at være sammen med dig fjolle." Smiler hun glad.

"Men jeg er altså ikke i humør til det i dag." Prøver jeg lidt uskyldigt at svare.

"Fjollehoved selvfølgelig er du det." Hun inviteret sig selv ind og går forbi mig.

"Jeg mener det Blair.." Svarer jeg nu halv irriteret, hun smider sig i sofaen, som var hendes faste ting at gøre, da hun boede her.

"Hold nu op Harry." Kigger hun på mig med flirtende øjnene.

Jeg ignorerer dem og går ud i køkkenet, for at tage mig noget morgenmad.
Hun følger efter mig der ud og glor straks ind i køleskabet.

"Har du ikke noget mælk?" Fnyser hun.

"Nej har ikke haft tid til at købe noget."

"Når." Fnyser hun igen.

"Du ku' jo smutte ned og købe noget, hvis det er så vigtigt." Svarer jeg arrogant.

"Ja, må jeg nok heller." Smiler hun glad.

Hun smutter ud af døren og jeg sukker lettet op.
Fatter hun virkelig ikke, at jeg ikke gider hende mere.

Jeg finder det morgenmad jeg har lyst til at spise, da døren igen går op til lejligheden og hun kommer frem i døren til køkkenet med mælken i hånden.
Hun finder selv sin morgenmad og sætter sig overfor mig.

"Når hvad skal vi så bruge dagen på i dag?" Spørger hun med munden fuld af cornflakes.

Jeg væmmes ved synet. "Jeg skal ihvertfald ikke bruge den sammen med dig."

"Strengt." Jeg ryster på hovedet.

"Vi ku' tag over i parken eller i biografen? Hvad du mest til?" Spørger hun inden hun putter en ny skefuld cornflakes i munden.

"Blair, forstår du det virkelig ikke?" Sukker jeg.

"Hvad?" Spørger hun dumt.

"Jeg vil gerne være alene.."

"Harry, hold nu op. Der er der ingen der kan li' at være alene."

"Jeg kan.."

"Jeg hælder mest til biografen, gør du ikke også?"

Jeg gider slet ikke svare hende.
Tænkt at hun skal være så fatsvag.
Jeg spiser færdig og sætter mig ind i sofaen.
Hun bliver færdig kort tid efter og kommer ind og sætter sig tæt op af mig.

"Når hvad skal vi så nu?" Kigger hun op på mig, jeg ryster på hovedet, hun forstår virkelig ingenting.

"Jeg synes vi sku' tage i biografen her ved middagstid."