I'll Listen.

368 17 4
                                    

Tirsdag og onsdag gik alt for hurtigt og det er nu blevet torsdag.
Keith mødte slet ikke op i disse dage og heller ikke i dag, det undre både Kate og jeg os over, men hvad kan vi gøre?
Han er jo chefen.

Hvad angår Harry og jegs samtale omkring sex, ja det stoppede der.
Jeg tænker da stadig over det i ny og næ, men ikke noget jeg vil dele med ham nu.
For det var første gang jeg så han blev så genert over noget - vildt sødt.

**********

Arbejdsdagen er i fuld gang, da Grace igen træder ind af døren og sætter sig.
Både tirsdag og onsdag kom hun forbi, men ville ikke fortælle hende, at Keith ikke er her.
Jeg bliver ledig og går over mod hende.

"Hvad sku' det være?" Smiler jeg.

Hun kigger op på mig og smiler tilbage. "En Café Latte."

Jeg skriver det ned og går op og overrækker Kate ordren.
Derefter fortsætter jeg rundt til de andre kunder og rydder af bordene.
Til tider kigger jeg over på Grace og jeg ser hun kigger efter Keith.
Hendes Café Latte bliver klar og jeg overrækker den til hende.
Hun smiler og kigger så bedrøvet ned.

"Det ikke for at være uhøflig, men hvor kender du Keith fra?" Spørger jeg hende stille.

Hun kigger lidt overrasket op og kommer så med et lille smil. "Til en fest nytårsaften."

Svage billeder fra festen kommer frem i mine tanker.
Og jeg ved nu, at det er der jeg har set hende.

"Så det der jeg har set dig før!" Udbryder jeg.

Hun kigger overrasket på mig, men siger ikke noget.

"Undskyld, det var ikke min mening at."

"Det okay." Smiler hun stille.

Kate kalder på mig og jeg vender tilbage til arbejdet.
Grace drikker stille sin Café Latte, betaler så og forlader Caféen.
Hendes ansigtsudtryk er stadig bedrøvet og jeg får helt ondt af hende.

Arbejdsdagen slutter langt om længe.
Det skønne forårsvejr er mildt og lunefuldt og det også begyndt at blive en smule varmer.
På vej hjem ad ser jeg Grace stå og kigge ind af vinduet til en forretning, hendes udtryk er stadig bedrøvet.

Jeg stiller mig pænt ved siden af hende. "Hey.."

Hendes blik møder mit i vinduet og hun smiler et bedrøvet smil.

"Er du okay?" Spørger jeg stille og jeg kan der se at hendes film knækker.

Hun bryder ud i tåre, hvilket gør mig vildt overrasket, hun gemmer sit ansigt i hendes hænder.
Jeg ved ikke rigtig om jeg skal trøste hende eller lade vær.
Da jeg jo ikke kender hende og det ville måske virke overskridende for hendes vedkommende.

"Jeg bor ikke så langt her fra, vil du med hjem og snakke over et kop kaffe?" Spørger jeg stille, hun nikker og tørre øjnene.

**********

Vi kommer hjem til mig og heldigvis er Harry ikke hjemme endnu.
Hun sætter sig i sofaen og jeg får hurtigt sat kaffen over.
Jeg klæder imellemtiden om og kaffen bliver færdig.

Jeg sætter kruset foran hende og sætter mig.
Hun tager kruset, tager en tår og sætter det så fra sig igen.

"Det vildt sødt af dig."

"Det manglede da bare." Smiler jeg og hun smiler tilbage.

"Jeg ved slet ikke hvad der galt? Det hele virkede så fint nytårsaften."

"Oh." Er alt jeg kan svare.

"Troede at vi klingede godt sammen der til festen, men efter han måtte følge sin veninde hjem som han kom med, var han helt forandret, da han kom tilbage."

A New  BeginningWhere stories live. Discover now