A New Beginning

A Bit Of Revenge.

Harry's P.O.V.

Det er blevet pause.
Har prøvet at få kontakt til Alex, men de andre hænger op ad ham konstant.
Jeg prøver virkelig at styre mig, men jo mere jeg tænker over det han har gjort ved Mai, jo mere afskyr jeg ham og har sådan lyst til at slå ham.
Ved det ikke vil gavne noget, men har alligevel lyst til det.
Endelig bliver Alex alene, så jeg tager chancen.

"Hey.. Alex.. Har du lige 5 min?" Han nikker og følger efter mig.

Jeg går ud på den overdækket terrasse, for tænker det er det mest sikre sted vi kan være alene.
Da jeg vender mig rundt, ser jeg han kigger underligt på mig.

"Er der noget galt?" Spørger han usikkert.

"Det kan man godt sige der er?"

"Hvad?"

"Jeg ved hvad du gjorde ved Maisie dengang." Mumler jeg højt nok til at han kan høre det.

Han stivner og begynder at blive panisk.
Jeg selv bliver mere vred og mit blik bliver dystert.

"Hey man, jeg ved at det ser skidt ud, men jeg har sagt undskyld til hende." Han stemme er bange.

"Ja det ved jeg, men tror du det vil gøre alt godt igen?" Spørger jeg hårdt.

"Nej selvfølgelig ikke, men ville gerne ha' hun skulle vide jeg virkelig er ked af det som skete."

"Ja det kan du jo sagtens sige nu, du ødelagde den mest vigtigste person for dig dengang, hvordan kunne du det!? Hun stolede på dig.." Jeg knytter mine næver, virkelig klar til at slå ham.

"Ja, jeg ved heller ikke selv hvad der gik af mig dengang."

"Det tror jeg godt jeg ved.." Jeg rykker et skidt nærmer og han stivner i et sekund.

"Hva.. Hvaad?" Hans stemmer knækker, han er virkelig bange nu.

"Du tænkte kun med en ting.. Og du blev så besat af det, at du ikke kunne klare at hun ikke ville, fordi hun ikke var KLAR! Og det mest kujonske du gjorde var at du bad dine holdkammerater om hjælp.." Han kigger stumt på mig og siger ikke et ord.

"Hvis du så bare havde været hende utro, så havde du nok ikke stået i denne her situation, men nej du skulle ødelægge hende på den mest grovest måde.." Forsætter jeg og tager endnu et skidt tætter på ham.

"Og ved du hvad jeg virkelig har lyst til lige nu!?" Han kigger bange på mig og ryster på hovedet.

"At slå dig!" Han gør store øjne.

"Så slå mig!" Udbryder han.

Min vrede tager til og jeg slå ham med min knyttet nævne lige i ansigtet, så han falder ned.
Da han kigger op på mig, siger han hoverende.

"Var det alt?" Mit raseri tager til og jeg flyver over ham og begynder at tæske løs på ham.

"DETTE ER FRA MAISIE!" Min knytnæve rammer ham lige på næsen. "OG DETTE ER FRA MIG!"

Han begynder at gøre modstand og slår igen.
Vi ligger nu og slår løs på hinanden, da jeg ude i det fjerne kan høre råben som kommer nærmer.

"HARRY!? Hvad fa'en har du gang i!?" Det Louis.

"Kan du ikke se det!" Udbryder jeg vredt.

Vi bliver skilt af, men de har svært ved at holde os.
Niall og Zayn går væk med Alex, så tilbage står Louis og Liam med mig.
Jeg bløder fra læben og næsen.
Mit øje er ved at hæve op efter Alex ramte mig.

"Harry!? Hvad gik det ud på?" Liams stemme bliver hård og jeg kigger på ham.

"Jeg afskyr ham bare og havde lyst til at slå ham."

"Der må sgu da være en grund!?" Udbryder Louis hårdt.

"Ja, han har gjort Maisie ondt!" Vrisser jeg.

"Du kan sgu da være ligeglad med om han har gjort hende ondt, du har jo ikke kendskab til hende mere." Udbryder de begge to hårdt.

"Jo det så lige det jeg har! Vi er nemlig kærester!" Vrisser jeg endnu hårdere tilbage.

De slipper mig og kigger forbavset på mig.
Jeg går væk fra dem, gider slet ikke glo på dem lige nu.
Da jeg kommer ind af døren, møder jeg chefen.
Han er godt vred.

"Harry! Du tager hjem lige nu og viser dig ikke her før i næste uge igen, så tager jeg stilling til om du fortsat skal arbejde her eller ej." Jeg fnyser over hans ord og forlader bygningen.

Jeg bevæger mig hen af gaden, folk kigger på mig og går en stor bue uden om mig.
Men jeg er ligeglad, alt jeg vil se nu er Mais skønne ansigt.

Jeg kommer hen til Caféen, der er fuld gang i den.
Da jeg træder ind af døren er køen lang og hun har som sædvanlig travlt med at rydde af bordene.
Men hun får kigget op og taber så bakken.

"HARRY!?" Udbryder hun chokeret.

Alle kunderne kigger på mig.
Nogle gør store øjne, mens andre gå nogle skidt væk fra mig.

"Hvad der sket?" Hun kommer hen til mig og lægger en hånd på min kind.

"Jeg slog Alex."

"Hvad? Hvorfor det?" Sukker hun.

"Synes han fortjente det."

"Men.." Jeg stopper hende.

"Der er ikke noget men her." Jeg omfavner hende.

Keith kommer til syne og får set sine skræmte kunder.

"Maisie tag ham med ud bagved." Hun følger hans ordre og fører mig ud bag ved.

Hun får sat mig på en stol og finder førstehjælpskassen frem, hun sætter sig på en anden stol og begynder at rense mit sår, jeg gør udtryk for at det gør ondt, men hun er ellers meget forsigtig.
Da hun er færdig, rejser hun sig og giver mig et kys på panden.
Jeg kigger op på hende og kan ikke helt forstå hvad meningen var med det.

"Tak." Hvisker hun ind i mit øre, så det sender et rus igennem mig, hun omfavner mig og giver mig en svagt kys på munden.

En kvinde kommer til syne og kigger bekymret på mig.

"Hvordan har du det Harry?" Spørger hun og jeg kigger overrasket på hende over at hun kender mit navn.

"Jeg har det fint? Men hvem er du?" Spørger jeg undrende.

"Dette er Kate, min kollega." Smiler Mai.

"Når så det Kate, du har nogle vidunderlig børn." Smiler jeg til hende.

Hun kigger forundrende på mig og så på Mai.
Mai puffer svagt til mig og laver hurtige tegn til ikke at nævne mere.
Jeg begynder at små grine, men det gør stadig ondt i læben.

De fortsætter med deres arbejde og jeg får en Café Latte.
Da jeg med meget forsigtighed drikker den, kommer Keith til syne.
Han nikker til mig og sætter sig på den anden stol.

"Når så I er blevet kærester?"

"Ja." Smiler jeg stort.

"Hmm..." Han kigger ned.

"Noget galt?" Spørger jeg lidt usikkert.

"Tja ser du, jeg har jo også et godt øje til hende.." Jeg bliver stum i et øjeblik.

"Nåå, så det har du." For jeg endelig sagt og tager et tår af Café Latten.

"Ja og du skal bare vide en ting." Han retter blikket mod mig og kigger seriøst på mig.

"Og det er?" Spørger jeg og sætter koppen fra mig.

"Hvis du nogensinde såre hende eller på anden måde gør hende ked, så skal du vide at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at vinde hende."

"Er det en trussel?" Udbryder jeg.

"Det kan du godt kalde det. Men jeg vil gøre alt for at hun bliver min.. Så husk det.." Han klemmer øjnene sammen og rejser sig så og i det samme kommer Mai frem i døren.

"Klar til at gå?" Spørger hun.

"Ja helt klart." Jeg rejser mig og tager hendes hånd og giver Keith et hoverende blik.