A New Beginning

Watched.

Torsdag morgen.
Jeg åbner langsomt mine øjne og de falder på tv'et, som stadig kører.
Må være faldet i søvn, så jeg slukker for det og bevæger mig ud på toilettet.
Jeg kigger mig i spejlet, ser værre ud end i går, så jeg vælger at tage mig et bad.

Vandet føles skønt mod min hud.
Jeg bliver færdig og stiger ud og tørre mig, jeg sætter håret op i en knold og trækker i et par sweats og en løs t-shirt.
Efter går jeg ud i køkkenet og tager lidt morgenmad, min appetit er så småt begynde at komme igen og maven indikere, at den er sulten.
Jeg finder noget toast og juice og sætter mig ved bordet.

Da jeg har spist beslutter jeg mig for, at gå ned og handle lidt ind.
Også for at få lidt frisk luft.
Jeg tager min frakke og går ud af døren og låser, er ret så ligeglad med at jeg ligner noget katten ku' ha' slæbt med ind.
Da jeg kommer ned på gaden, kigger nogle folk på mig, men giver dem et 'hvad glor du på' blik tilbage.

Jeg kommer hurtigt hen til supermarked og tager en kurv og trækker den efter mig.
Finder de diverse varer, som jeg føler jeg har brug for, da jeg pludselig kan fornemme nogle følge efter mig.
Jeg kigger mig over skulderen, men der er ingen af se, men jeg er sikker på nogle følger efter mig.
Få fundet de sidste varer og går op til kassen og betaler.

Da jeg går hen af gaden, føler jeg igen nogle efter mig.
Mit hjerte begynder at slå lidt hurtigere, men hver gang jeg kigger tilbage er der ingen.
Jeg sætter farten op og kommer hurtigt til min blok, jeg løber op af trapperne og får låst op til min lejlighed og smækker døren i efter mig.
Jeg glider ned på gulvet og bliver siddende i nogle minutter.

Der var med sikkerhed nogle efter mig.
Men hvem?

Jeg beslutter mig for ikke, at tænke mere over det og sætter varerne på plads.
Kigger på min mobil, Niall har ringet.
Så jeg ringer ham op.

> Hey Maisie. < Hans stemme lyder glad.

> Hey Niall. <

> Hvordan går det? <

> Bedre, har lige været nede og handle lidt. <

> Det da super. <

> Ja. < Små griner jeg tilbage. > Hvordan går det med.. Harry? <

> Han har opført sig ret så mærkeligt på det seneste. <

> Hvordan mærkeligt? <

> Ja, siden jeg tog over til dig, har han virket kold over for mig og sent mig blikke, jeg med sikkerhed ved ku' slå ihjel. < Han skælver lidt i stemmen.

> Hmm, ja det da underligt. <

> Ja ikke? <

> Jo.. <

> Og i dag er han slet ikke mødt op. <

> Ikke det? < Undrer jeg mig. > Jeg oplevet også noget mærkeligt, nu da jeg var nede og handle. <

> Ja så, hvad? <

> Følte nogle fulgte efter mig, men hver gang jeg kiggede var der ingen. <

> Ja, det lyder mærkeligt, og du sikker på, det ikke er dine tanker der spiller dig et pus? <

> Ja, jeg er sikker, der var nogle efter mig. <

> Hmm.. < Hører jeg han undrer sig. > Men jeg bliver nødt at smutte, skal til et møde om ikke så længe. <

> Okay, vi snakkes. <

> Ja, det gør vi. <

Han lægger på og jeg lægger mobilen fra mig.
Jeg bevæger mig ind til soveværelsesvinduet og kigger ned på gaden.
Der er fuld gang i Starbucks og jeg savner lidt ikke at være på arbejde.
Mit blik falder på en fyr, som virker mig bekendt.
Da jeg får kigget nærmer, går det op for mig hvem det er.

Harry!?
Hvad laver han her?

Vores blik mødes kort og det sender et rus igennem mig.
Han rejser sig brat og bevæger sig hen ad gaden i fuld fart.

Udspionere han mig?

**********

Det er blevet fredag og jeg har det bedre.
Jeg er dog stadig ikke sikker i om et forhold mellem Harry og jeg er passende, og især ikke efter det jeg så.

Jeg vælger at give Keith et kald og fortæller ham, at jeg er klar igen på mandag.
Han bliver glad for at hører det og kalder på Kate, som jubler over den glædelige nyhed.
Vi siger farvel og lægger på.

Mine tanker falder tilbage til, at jeg så Harry i går.
Han tror vel ikke, at jeg nu har noget med Niall og det er derfor han opfører sig som han gør.
Jeg må snart få rådet bod på det her, men det er bare ikke nemt, for de andre vil sikkert forbyde mig at se ham.
Ku' jo hører Niall af hvor han bor og så opsøge ham der, men det jo ikke sikkert han vil lukke mig ind.
Men det er vel værd at prøve.

Jeg kigger på kl. den er lidt over middag, så jeg ringer til Niall.

> Hey. < Svarer han, da han tager den.

> Er Harry der? <

> Mmm. < Brummer han, hører han begynder at gå, og en dør bliver lukket.

> Så kan jeg snakke. <

> Har du travlt nu? < Spørger jeg, for at sikre mig, at jeg ikke har forstyrret ham.

> Nej vi har pause nu. <

> Okay. < Sukker jeg lettet. > Jeg ville bare lige fortælle dig, at jeg tror jeg ved hvem der fulgte efter mig i går.<

> Hvem? <

> Harry himself. <

> Ha.. < Stopper han, en dør bliver åbnet og lukket igen ret hurtigt efter. > Harry!?<

> Ja, så ham sidde over ved Starbucks, første ku' jeg ikke lige genkende ham, men så slog det mig. Og da vores øjne så mødtes, rejse han sig og gik. <

> Hold da op.. Udspionere han dig? <

> Det tror jeg, og er sikker på det fordi vi har ses. Han tror nok vi har noget kørende, men vi jo kun venner. <

> Ja du har nok ret, hmm hvad gør vi det her? < Sukker han. > Vil jo ikke ha' han skal hade mig. <

> Jeg tænkte på.. < Jeg trækker vejret dybt og puster ud. > Om du ku' give mig adressen til hvor Harry bor? <

> Joo.. Det kan jeg da godt, men hvad vil du da gøre. <

> Tage en snak med ham og få rådet bod på det hele. <

> Er du sikker på du klar til det? < Hans stemme slår over bekymring.

> Ja.. Eller ikke rigtig, men bliver nødt til at gøre noget og arbejdet kan jeg jo ikke troppe op på. Så den eneste mulighed er, at opsøge ham hvor han bor. < Sukker jeg dybt.

> Ja okay, det er nok det bedste. <

> Ja, så må jeg bare håbe han vil se mig.. <

> Det tror jeg han vil. <

Han giver mig adressen og jeg takker.
Vi siger farvel og jeg lægger på.
Jeg kigger på papiret med Harrys adresse.
I morgen går det løs.