Vampyrtvillinger

Bloddoner- Kapitel 18

Elenas synspunkt:

Imens jeg kigger ned på min tegneblok, prøver jeg at koncentrere mig om at tegne træerne færdige på min landskabstegning, men jeg kan ikke koncentrere mig om det. Det føles som om, at min hals brænder, og mine tanker bliver ved med at flakke imod blod. Jeg kan ikke engang være i nærheden af Jin uden at kigge på hans hals og tænke på, hvordan det ville være at drikke hans blod. Imens jeg er helt fortabt i mine tanker om blod, skynder Jin sig ind på værelset og udbryder; "Elena skynd dig at komme! White råber af Scar igen!!" Jeg skynder mig at springe op og løbe forbi Jin og ned af trappen.

Få sekudner efter, at Jin har sagt det til mig, er jeg nede i biblioteket, hvor jeg kan høre Whites højlydte råberi indefra et mellemrum i reolerne. Da jeg kommer derhen, kan jeg se, at White løfter en finger mod Scars ansigt, imens hun siger; "hvordan i alverden kan du obverhovedet finde på at sige sådan noget?"

Scar kigger bare hånligt ned på hende, mens han siger; "hvis du var lidt mere som en pige, ville du ikke opføre dig på den der måde. En dame skal ikke råbe af en herre, hun skal opføre sig pænt!"

Jeg skynder mig hen til White og griber fat i hendes arm og siger til Scar; "undskyld, men må jeg godt låne White?" Han kigger ned på mig, men han ansigt holder op med at se så surt ud, og så siger han; "ja, det må du da godt. Vi er alligevel færdige med at snakke." Bagefter, at han har sagt det, kigger han op på White med et blik, der siger, at White skal være lidt mere som mig. White skuler bare tilbage med et blik, som tydeligt siger, selvfølgelig skal jeg bare være mig selv og ingen anden, men inden de giver sig til at råbe af hinanden igen, trækker jeg White ud af biblioteket.

Efter at vi er kommer op ovenpå til værelset, ser vi Jin trave frem og tilbage. Efter han ser os, giver han os et lettet suk, og siger; "godt, I er tilbage" med et ansigtsudtryk, der gør det klart, at han var bange for, at vi var døde og aldrig ville komme tilbage eller i hvert fald bare ville komme tilbage meget skadet.

Inden han når at sige mere, skynder jeg mig at sige; "jeg har brug for jeres hjælp. Jeg er tørstig, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal skaffe blod. Jeg vil ikke skaffe det på samme måde som Scar. Det er forkert!"

White skynder sig at sige; "okay, jeg tror faktisk, at jeg har en løsning." Jeg udskyder et lettelsens suk og sætter mig ned på sengen i skrædderstilling. Jeg kigger over på White og siger; "hvad er din ide?" White kigger tilbage på mig med et smil og fortæller mig; "I går nat legede vi en blodleg, som Luna kaldte dråbe, hvor vi stak en nål i Jin og drak hans blod, men under legen bed Luna Jin, og fordi han ikke forvandlede sig til en vampyr efter, at Luna bed ham, valgte jeg at læse nogle bestemte bøger omkring vampyrer, og derfor har jeg fundet ud af, at iblandt vampyrer, er der nogle, som kalder sig overvampyrer, og de er eneste, som er i stand til at forvandle andre til vampyrer, og Scar er en af dem, så derfor behøver du ikke, at bekymre dig om at forvandle en til vampyr." Efter at White har sagt det, kigger hun på mig, som om at hun har fundet løsningen på alverdens problemer, men min hjerne er vist ikke lige så hurtig som hendes, fordi selvom jeg har fattet, at jeg ikke forvandler folk ved at bide dem, må folk jo stadig ikke finde ud af, at vampyrer eksisterer, så jeg skynder mig at sige; "White, jeg forstår altså ikke. Menneskerne må jo stadig ikke vide, at vampyrerne eksisterer."

White kigger på mig med et forvirret ansigtsudtryk, som om, at hun ikke rigtig forstår spørgsmålet, og så siger hun; "men Elena, der eksisterer jo mennesker, som tror, at vampyrer eksisterer, eller som ved det. Vi kan jo bare kontakte en af dem."

Jeg kigger på hende med et overrasket ansigtsudtryk, og siger; "eksisterer der rent faktisk mennesker, som tror eller ved, at vampyrer eksisterer, og hvordan får vi dem til at komme her og give mig blod?"

White kigger på mig med et stort smil, og så går hun hen til skrivebordet og løfter en computer op af den ene skuffe. Efter at hun har tændt den, siger hun; "vi kontakter dem selvfølgelig over internettet." Jeg kigger på hende og spørger; "ved du, hvordan man gør det?" White svarer; "nej, men hvor svært kan det være."

Et par minutter efter, udbryder White; "jeg har engang læst en artikel omkring mennesker, som donerer blod til en flok mennesker, som kalder sig vampyrer og kan lide at drikke blod og endda får lavet operationer, hvor deres tænder bliver spidse. Hvad nu hvis disse mennesker i virkeligheden er rigtige vampyrer?" Bagefter hun har sagt alt det, går hun hen til mig for at vise mig alt det, som hun har fundet.

Jin og jeg kigger ned på skærmen og ser en meget mørk hjemmeside med vampyrhugtænder i toppen, der omgrænser nogle ord, som White oplæser; "bloddonere."

Vi ser en liste med navne på mennesker, som donerer blod til vampyrer. Ved siden af navnet er et billede med blodtype ingraveret. Under navnet står kontaktoplysninger og lidt om deres sundhed, om de er på stoffer eller andet medicin, og om de dyrker sport og spiser sundt.

Vi kigger på siden i et par minutter og meget af det er dækket af skumle typer, men til sidst siger Jin; "hey, stop, der er en der" og peger på skærmen. Efter Jin har sagt det, trykker White ind på mandens profil. På billedet ser vi en sorthåret dreng, som har hænderne oppe i sit hår og holder noget af det tilbage. Det er måske en smule langt. Hans ansigt ligger i skygger. En af de eneste andre ting, vi kan se, er, at billedet er taget igennem et gyldent spejl, og hans hvide skjorte, som ligner noget, der kan være fra de gamle dage, sider løst omkring hans krop.

White kontakter ham over sms og spørger ham, om han er villig til at donere blod.