Vampyrtvillinger

Grov tortur- Kapitel 45

Whites synspunkt del 2:

-TW: Meget grotesk, grov tortur♠️

Jeg propper et jordbær ind i munden.

"Skal vi tage derned igen?" Spørger Luna.

Jeg tager pladen med frugt op i min højre hånd
og nikker; "ja, jeg tager bare snacksene med."

Vi vandrer ned af vindeltrappen, og jeg åbner stendøren. Vi vandrer gennem det lange hvide lokale og ender ved muren. "

Slip mig så fri nu" siger en rød Fini.

Hendes pande er lige så rød som det rødeste jordbær, og hendes øjne er blodsprængte.

"Og det er, hvad der sker, hvis du står for længe på hovedet" siger jeg og drejer hjulet. "Har du lyst til et jordbær?" Spørger jeg og vifter med et jordbær ud foran Finis hævede mundvige. Hun snapper ud efter det, og jeg trækker det tilbage.

"Det ville nok ødelægge de der sorte tænder" siger jeg eftertænksomt og Luna giver mig ret;
"ja, det vil det nok."

"Det er bare synd" siger jeg og propper jordbæret i munden. "Så giv mig dog et" hviner Fini,
mens hendes mave rumler.

"Kan I vampyrer overhovedet spise?"
Spørger hun.

"Sagtens" siger Luna og kaster et jordbær op i luften. Hun griber det mellem sine tænder, tykker sammen og sluger. "mmhhh, de er lækre" siger hun, mens hun kører en hånd over sin mave.

"Giv mig nu et" vrænger Fini.

"Desværre, vi kan ikke have,
at dine tænder knækker."
Siger jeg og lægger fadet på rotteboksen.

"Nå nå, lad os begynde. Hvad skal det næste torturredskab være??" Spørger Luna, mens hun smiler. Jeg trækker på skuldrene, lige da jeg kommer til at tænke på Valdemars stok.

"Hvad med noget med slanger?" Spørger jeg.

"Vi har faktisk nogle søslanger her" siger Luna
og træder over mod et stort firkantet hul.

Over hullet hænger et bur, hvori der er en kæde i toppen og i bunden til ofrets hænder. Jeg har læst om det her torturreddkab engang. Det kaldes det lille bur og er et lille firkantet bur med lænker, som er opfundet i Kina. Man bliver sat ind i buret, og ens ene arm lænkes fast til toppen af buret, mens den anden arm lænkes fast til bunden, så du hverken kan sidde ned eller stå op. I Kina lod de ofret sidde i flere dage ind til deres ben svulmende op på grund af det konstante press.

Nogle gange lod de endda ofret sidde til døden.

Men det ser ud til at Luna vil bruge buret på en anden måde. Hun åbner glaslåget over hullet og jeg hører straks hvæs fra slanger. "De bider, men de er ikke giftige" siger Luna til mig og hvisker; "men det ved Fini selvfølgelig ikke."

Jeg bukker mig over hullet, mens Luna henter Fini. Lange grønne slager med spidse hjørnetænder snoer sig rundt dernede. Mit hjerte banker af bare tanken om at blive sænket derned i det lille bur. Fini skriger og prøver at trække sig væk henad gulvet, mens Luna holder om hendes ben. Da Luna løfter hende mod buret, gør hun hendes krop stiv og stor, så Luna må presse på for at få hende ind i buret. Luna får presset hendes arme derind og bider i Finis læg, hvilket får hende til at krybe nok sammen, så Luna kan skubbe hende det sidste stykke gennem tremmerne.

Luna smækker lågen og børster støv af på sin sorte kjole. "Så mangler vi bare hænderne"
siger hun, og Fini gemmer straks
sine hænder på ryggen.

Luna sukker; "du gør det bare mere besværligt for dig selv." Hun griber om Finis hofte og vrider hendes krop rundt. Luna griber en hånd med munden og trækker den op i toppen af buret, inden hun spænder den fast. I samme bevægelse griber hun Finis anden hånd, så hun stadig sidder i en drejet ubehagelig stilling. Den anden hånd spænder hun fast i bunden af buret.