Vampyrtvillinger

Forlovet- Kapitel 70

Whites synspunkt:

Elena vandrer ned af trappen med Scar ved sin side. Så er de vist blevet venner igen. Det er godt. Det smitter virkelig, når der er nogen, som ikke har det godt her på slottet. Jeg er glad for, at de har fundet ud af det. Elena var også så ked af det. Jeg hader at se min søster være ked af det.

Elena træder frem mod mig med Scars hånd i sin.

Hun rækker en hånd frem.

En gylden ring glimter på hendes ringefinger.

Jeg spærrer mine øjne op.

"Er I blivet gift!!!?" Udbryder jeg.

Scar nikker; "på en måde."

"Vi er hinandens mager" svarer Elena.

Min søster gift. Allerede!! Og før mig!!!

Jeg er så stolt. Jeg er så glad.

Så glad for, at hun har fundet en, som elsker hende højt. Scar elsker hende højt. Han har sine fejl og mangler, men alle kan forbedres. Han er allerede blevet sødere. Elena smitter virkelig af på ham, og han har ladet blod- og vampyrpigerne værre det sidste lange stykke tid, så det er godt nok. "White" siger Elena. "Kom tilbage til jorden."

Jeg blinker et par gange, inden jeg omfavner Elena i et stort kram. "Jeg er så glad på dine vegne. Det er jo helt vildt. Godt I kan enes. Det er fantastisk" siger jeg. Da jeg slutter krammet, omfavner jeg Scar. Han klapper min ryg et par gange. Ellers er han fuldstædig stiv.

Jeg træder et skridt tilbage.

"Skal I så holde fest??" Spørger jeg.

Elena er tavs. Scar trækker på skuldrene.

"Det er ikke noget, som fejres meget i vampyrriget. Det sker bare som sådan" siger han.

Jeg nikker; "men vi kan da holde en fest alligevel."

Han ryster på hovedet med et smil. "Engang i fremtiden, engang i fremtiden" siger han og skal til at vende sig om. "Hvornår er en gang i fremtiden. Om et år, om 500 år?" Spørger jeg.

"Når jeg føler for det" siger han og trækker på skuldrene. "Så lad Elena vælge, hvornår hun har lyst til fest" fnyser jeg og krydser mine arme.

Elena griner af mig.

"Nå jeg vil give jer to lidt alene tid" siger jeg og blinker med det ene øje. Inden jeg vender mig rundt tilføjer jeg; "og Scar, hvis du nogensinde gør min søster ondt, så dræber jeg dig. Jeg dræber dig ikke kun. Jeg torturer dig, så meget, at du aldrig kommer til at gå igen, at du aldrig vil kunne tale igen, at du går fra forstanden. Så meget, at dine involde hænger mod jorden, men at du stadig er i live. Jeg putter dig ned i en kiste og smider dig i havet på det dypeste punkt. Jeg dykker ned og henter dig. Smider dig ned igen og henter dig igen. Jeg hiver dit hoved af og syer det på igen. Jeg river dine tænder ud og borer dem ind i dine øjne. Jeg smadrer slottet. Brænder det ned. Går efter din far. Fylder helvede med vand, brænder himelen og styrer jorden. Er det forstået?"

Jeg siger det hele med en benhård alvorlig mine og en stram stemme. Scar sluger en klump, men nikker langsomt og bestemt; "jeg har aldrig tænkt mig at såre hende. Aldrig nogensinde."

"Godt" siger jeg og drejer op mod Milles værelse.

Jeg banker på, og Mille åbner.

Hun står stadig i tøjet fra klubben.

Hun hiver mig ind gennem døren,
mens hun kysser mine læber.

"Har du lyst til noget frækt??" Spørger jeg mellem kyssene. "Jahh" hvisker hun langsomt. Hun bevæger sin hånd ned af min side mod mine baller og klemmer til. Jeg bukker mig over hendes hals og lader mine tænder gro ud ind til, de glider gennem hendes hud, og hendes smagelige blod glider ind i mig og fylder mig op med en varm fornemmelse. Hun løfter mig op og presser mig mod muren. "Lad os hente noget rigtig frækt" hvisker jeg. Hun sætter mig ned, og jeg trækker hende mod det gyldne maleri bag centraltrappen. Det svinger op, og vi går mod blodpigernes opholdssted. Der dufter af popcorn.

Alle blodpigerne sidder i sofaerne med benene oppe iført kun undertøj. De sidder med pudder for deres øjne og popcorn mellem benene.

"Ser de gyser" hvisker Mille.

Jeg trækker på skuldrene; "ja, det tror jeg."

"Skal vi ikke se med, så kan vi
gemme det frække til bagefter" siger Mille.

"Ja, hvorfor ikke... Jeg elsker gys!!" Siger jeg.

Mille trækker mig med til en ledig plads.

De ser serien All Of Us Are Dead, og zombier løber omkring i stuen. Sofaen står i enden af en stor kantine. Skrækslagne elever løber mellem os. En zombie kommer gennem rummet bag mig, og jeg springer op. "Wooow, hvordan gør de det her?" Spørger jeg. "Det er mig" hujer Rosa og rækker en hånd i vejret. Først nu lægger jeg mærke til Rosa mellem alle blodpigerne, og hun har endda lyserødt nattøj på. At jeg ikke så hende.

"Nyd det, mens det varer. Jeg bliver her ikke hele natten" siger hun og læner sig tilbage med et gab.

"Hun falder nok snart i søvn" hvisker Mille.

"Hey, det hørte jeg godt. Jeg skal nok blive oppe. Forheksede film klarer I ikke uden mig. Jeg kunne også sende jer ind i serien, hvis I har lyst" siger hun. "Ikke hvis du falder i søvn" ryster jeg på hovedet og gyser ved bare tanken af at være fanget i en zombieapokalypse.

Jeg sætter mig bag Mille i sofaen og krammer hende, når hun farer forskrækket op. Hele stuen er forvandlet til en zombieapokalypse. Vi står på skolen, hvor sygdommen udbryder. Hovedpersonerne står foran os og snakker.

En af dem falder mod gulvet. De bakker skræmte tilbage mod os. Han vrider sin krop rundt. Hans knogler knækker, og han rejser sig som en zombie. Han farer mod os. Hovedpersonen træder til siden, og han snapper mod mig. Jeg trækker mig en smule tilbage. Wow sejt.

"Vi kan se, røre, lugte og smage dem, men de kan ikke gøre os ondt" forklarer Rosa.

"Det er jo helt vildt" udbryder jeg med storre øjne.

Rosas evner er utrolige!

Gyserfilm har aldrig skræmt mig,
men det her er noget helt nyt.

Det er bedre end 5 D.

Jeg kan se, lugte, smage og føle hele
filmen på tæt afstand uden biografens effekter.

Rosa tryller det hele frem.

Hun rykker filmen ud af skærmen.