White og Elena er tvillinger og bedste venner. Da deres klasse en dag besøger et slot, ændres begges liv. Tvillingerne rives ind i vampyrverdenen af slotsejeren Scar, som af en mystisk grund forvandler Elena til en vampyr, og under Elenas fantastisk...
"Øhh White" siger han og tøver et godt stykke tid, inden han siger; "undskyld."
Jeg vender mig mod ham.
Jeg rynker et bryn.
"Undskyld for hvad?? Hvad har du nu gjort???" Spørger jeg.
"Hvis det er noget med Elena, så!"
Han afbryder mig; "nej, det er bare, undskyld, fordi jeg, ja, at jeg ville have dig ned i tøj, som du fandt ubehageligt, og ja, undskyld, fordi jeg, fordi jeg var sådan lidt imod, at du er sammen med andre piger, og at Reyes og Jin holder sammen." Han kigger til siden og kører en hånd gennem håret. Jeg er lamslået.
Er det virkelig Scar, som står foran mig, eller er det Jin i forklædning, som joker rundt.
"Jin, hvis det er dig, så kan du godt forvandle dig tilbage nu!" Siger jeg. Scar ryster på hovedet.
"Det er mig, undskyld okay. Tag nu bare imod min undskyldning!!" Siger han og krydser sine arme.
Den gamle Scar er tilbage.
Han sparker mod et trappetrin, inden han siger; "hvis du mangler tøj, så kom ind til mig."
"Må jeg låne dit tøj!??" Udbryder jeg. Han nikker.
Wow, Scars tøj!!
Han går altid i nogle vildt fede outfits!
Jeg kommer til at robbe hele hans skab!!!
"Tak!!" Siger jeg og krammer ham.
Han starter med at klappe på min ryg, men læner til sidst ind og giver mig et rigtigt kram, hvor han lægger sit hoved på min skulder og klemmer sig tæt ind til min krop. Jeg træder et skridt tilbage med et stort smil. Elena har en stor positiv indflydelse på Scar.
En pige stormer forbi mig.
Valdemar tager om mit ærme og hiver mig et skridt ned af trappen. Før jeg ved af det, slynger pigen en lussing mod Scar. Scar tager imod den, selvom han nemt kunne have undviget eller grebet hendes hånd.
Han holder om en rød kind.
"Den fortjente jeg" siger han.
"Fortjente??" Spørger jeg.
Pigen vender sig rundt. Det er Victoria.
Hun ser rasende ud.
"Han fucking dræbte Kamilla!!" Siger hun.
"Han gjorde hvad!!?" Udbryder jeg.
Scar kigger ned i jorden.
"Jeg ville bare vise Elena, at hun ikke skulle bekymre sig om, at jeg kunne lide andre piger" siger han.
"Det er bare sket ikke nok grund til at dræbe en af blodpigerne!" Siger jeg.
"Det er da ikke anderledes, end det vi gør i byen" siger han og trækker på skuldrene.
"Er du godt klar over, at de har givet hele deres liv til at tjene dig?" Spørger jeg. Victoria nikker.
"Okay, jeg dræber ikke flere af jer" snerrer Scar.
Jeg træder et skridt tilbage.
Han ligner en sprængende bombe.
"Scar dit humør svinger helt vildt, er du ok?" Spørger jeg.
Han ryster på hovedet.
"Jeg prøver at være flink, men det ligger sgu ikke lige i mine gener" siger han med lynende øjne.
Jeg nikker.
"Det kræver øvelse at vænne sig af med dårlige venner. Du er trods alt groet op hos selveste Satan" siger jeg. Scar nikker.
"Jeg tager imod undskyldningen" siger Victoria og vender sig rundt med et fornøjet smil.
"Scar er ved at ændre sig" griner hun.
Valdemar følger hende ned af trappen og gennem maleriet mod blodpigernes fællesrum.
"Jeg burde have dræbt hende" snerrer Scar.
Jeg klapper ham på skuldrene.
"Husk nu på at prøve og være sød" siger jeg.
"Nå men, hvornår kan jeg møde din bror?" Spørger jeg.
"Hvorfor vil alle møde min bror?!" Spørger han og slår ud med armene.
"Scar" siger jeg.
"Nåh ja, undskyld."
Hans skuldre falder ned igen.
"Hvad er så pinligt ved din bror?" Spørger jeg.
"At han er bøsse. At han går rundt med sin kæreste hele tiden. Det er bare sådan ret klamt" siger Scar. Jeg sukker; "hvordan finder du det klamt? Du behøver jo ikke at gå i seng med en mand, hvis du ikke føler for det. Du behøver jo heller ikke at forestille dig, hvad de laver sammen i sengen. Det ville du da heller ikke, hvis din brors kæreste var en kvinde, vel. Det ville da også være klamt at forestille dig ham med en kvinde ikke?"
Scar nikker lidt. "Ja, det er vel bare klamt at forestille sig ens venner i sengen" siger han.
Jeg nikker.
"At være i sengen er helt og aldeles ens egen sag med mindre, man har lyst til at dele, og andre har lyst til at høre" siger jeg. Han nikker.
"Bare lad være med at tænke for meget over det. Opfør dig naturligt, og det vil føles naturligt" siger jeg. Han nikker. Gudskelov han ikke flipper ud.
Jeg fortsætter; "homoseksuelitet er intet nyt. Det er meget normalt. I det gamle Rom var mænd homoseksuelle. I det gamle Grækenland ligeledes. Endda rige var nogle gange homoseksuelle eller biseksuelle. Aelius Traianus Haidrianus, en romersk kejser, var biseksuel og havde en kone og senere en mandlig elsker."
"Ham har jeg mødt engang. Han havde noget af et palads, og jeg mødte en 14 årig Antinoos. Var han hans elsker?" Spørger Scar. Jeg nikker.
"Det er godt nok lidt klamt" siger Scar.
"Hvorfor?" Spørger jeg.
"Han var kun et barn, men det var jo normalt dengang" siger Scar. Jeg nikker. "Ja, det har du ret i, men pointen er, at han var en dreng, og Hadrian var en mand" siger jeg.
"Der gik rygter om, at Antinoos enten blev ofret af Hadrian eller ofrede sig selv. Han druknede i Nilen som 20 årig. Jeg tror nu, at han selv sprang, eller at det skete ved et uheld, da Hadrian var helt knust. Han elskede virkelig Antinoos, byggede endda et tempel som et minde for ham. Enten blev han skubbet af en jaloux person ellers blev det for meget for ham" siger Scar. Jeg nikker.
"Det er en trist historie" siger jeg.
Scar nikker.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
