White og Elena er tvillinger og bedste venner. Da deres klasse en dag besøger et slot, ændres begges liv. Tvillingerne rives ind i vampyrverdenen af slotsejeren Scar, som af en mystisk grund forvandler Elena til en vampyr, og under Elenas fantastisk...
Efter at have siddet så lang tid med ryggen mod døren, at jeg er fuldstændig stiv i kroppen, rejser jeg mig stille og strækker min krop.
Det siger knæk et par steder, og jeg bider mig i læben. Hvorfor ville han dog låse mig inde? Hvad er der sket med Elena?
Jeg kigger på min mobil.
Klokken er 2 om natten.
Elena er endnu ikke kommet tilbage!
Jeg smutter hen til glasdøren og åbner den.
Jeg stiller mig ud på balkonen og går hen til kanten. Jeg kigger ned og tænker på, om jeg burde springe? Der er marmorfliser for neden, så jeg kan i hvert fald være sikker på at brække enten arme eller ben og måske endda nakken, hvis jeg er ekstra uheldig.
Skal jeg se, om jeg kan binde dynebetræk og tøj sammen, så jeg kan kravle ned?
Men hvis jeg slipper væk, er Elena stadig et sted på slottet. Jeg kan ikke bare efterlade hende.
I morgen, når Valdemar låser op igen, kan jeg vel bare spille med på hans skuespil, og når han ikke kigger, kan jeg lede efter Elena.
Så snart jeg finder hende, må vi stikke af.
Ja, det er, hvad jeg gør.
Jeg lukker glasdøren igen og smider mig udmattet og træt ned i dobbeltsengen. Mine øjenlåg glider i, og jeg ender i en urolig drømmeløs søvn.
Pludselig vågner jeg ved lyden af nogen, som banker på døren. Mit hjerte flyver op i min hals, og jeg fryser i min stilling midt i sengen ind til, at jeg tænker; "hvis det er Valdemar, kan han bare låse sig ind. Kan det være Elena?"
Jeg glider stille ud af sengen og smutter lydløst hen til døren. Jeg lægger mit øre mod den og hører en let vejrtrækning.
"Elena, er det dig?" Spørger jeg stille.
"Ja, åbner du ikke døren?" Hører jeg en lys stemme sige.
Døren er låst udefra.
Jeg kan ikke komme gennem den.
Jeg har en uendelig længsel efter at kaste mig i armene på Elena og smutte ud herfra, men denne monstrøse kæmpe hårde dør står i vejen.
Jeg lægger hånden på håndtaget og trækker nedad.
Døren giver sig stadig ikke, og jeg holder vejret af tristhed.
Jeg fælder en tåre og siger "nej, jeg kan ikke åbne den. De låste mig inde i går."
Elena udbryder "HVA!! Hvad har de gjort??"
Jeg begynder at stortude på grund af alle de bekymringer, som jeg har bygget op indeni og svarer "i går aftes låste butleren mig inde, efter han kom med aftensmad og sagde derefter, at du først kom tilbage senere, fordi du var på rundvisning i slottet."
Der er helt stille i et stykke tid, før min søster siger; "White du bliver nødt til at gå væk fra døren."
"Hvorfor det?" Spørger jeg.
"Jeg vil bryde døren ind" konkluderer Elena.
Jeg smutter hurtigt væk fra døren og sætter mig på hug bag sengen med hænderne for hovedet. Hvordan vil hun bryde den store dør op? Vil hun sprænge den i stykker?
"Nu er jeg væk fra døren, men du kan da ikke bryde døren ned. Det er den alt for hård til" noterer jeg.
Elena svarer ikke, så jeg stiller mig op og kigger mod døren. Hvad har hun tænkt sig?
Jeg hører hende tage nogle skridt væk fra døren og derefter tre hurtige skrift efter hinanden.
Vil hun springe mod den?
Jeg skal til at råbe stop! Du kan komme til skade. Men før jeg ved af det sprænger døren i en million stykker, som regner ind i rummet mod mig. Jeg bliver kastet tilbage af ren forskrækkelse. Jeg lander på min bagdel, mens mine hænder rammer gulvet bag mig. Jeg kigger frem og ser alt i slowmotion. Elenas krop, som flyver gennem træspåner med skulderen forest. Hvordan hun flyver gennem luften og lander pladask i sengen foran mig. Jeg gisper og springer mod hende med træstøv flyvende om mig. "Er du ok?" Får jeg fremstammet.
Hun retter sig op og kigger mig i øjnene "ja! Det her må jeg prøve igen!! Det var utroligt sjovt!"
Jeg kigger på hende med vantro malet i ansigtet. "Vil du prøve det igen?? Gjorde det slet ikke ondt? Har du brækker noget?" Spørger jeg og river op i hendes ærme og bliver mødt af et kæmpe blåt mærke, som snart forsvinder lige foran mit blik.
Mine øjne bliver store, da jeg sætter to og to sammen. "Er du blevet bidt?" Spørger jeg.
"Nej da" svarer hun.
"Er du blevet en vampyr?" Spørger jeg så.
Hun er stille i et stykke tid inden hun svarer;
"ja, det tror jeg."
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
