Vampyrtvillinger

Hjem igen - Kapitel 107

Elenas synspunkt:

Mig og Scar er sammen endnu en gang inde på det soveværelse, som er blevet stillet os til rådighed, da der lige pludselig er en, der braser ind. Jeg udsteder et vin, imens jeg delvis sætter mig op og forsøger at skjule mine bryster med hænderne. Inden Scar når at sige eller gøre noget, siger hans far; "Hvorfor gør du da det, jeg vil jo alligevel ikke ende med at se noget, som jeg ikke har set før i en større og mere imponerende udgave." 

Jeg kan mærke at ordet idiot stige op igen halsen på mig, men inden jeg når at sige det, springer Scar ud af sengen og griber fat om sin fars hals, mens han banker ham op ad væggen. Imens de stadigvæk står i den position, siger Scar en masse ord på et sprog, jeg ikke kan forstå, men efter noget tid giver han stille slip på sin far og lader ham gå ud af rummet.

Inden han helt går siger han noget til Scar igen på det uforståelige sprog. 

Efter at Lucifer er gået, kommer Scar op i sengen til mig igen og hjælper mig med at skjule mig ved at lægge et tæppe op om mig. Da jeg endelig er færdig med at ryste, spørger jeg ham om; "hvad var det han ville?" Scar svarer; "han ville bare sige, at han har gjort klar til, at vi kan komme afsted lige om lidt."

Vi skynder os at hente White og Raymond, og efter vi er kommet ud foran slottet, ser vi at der er en hel masse personer, som har slæbt to kasser ud foran trappen. Scar griber fat i min hånd, og begynder at trække mig hen imod de to kasser. Inden jeg når at sige noget, spørger White; "Hvad er det??" Scar svarer; "Man kalder det en palanquin..." De fortsætter deres samtale, indtil vi sætter os ind i den, men jeg hører ikke resten, fordi det føles, som om at jeg bliver omgivet af en tåge resten af turen hjem.

ㅇㅇㅇㅇㅇ