White og Elena er tvillinger og bedste venner. Da deres klasse en dag besøger et slot, ændres begges liv. Tvillingerne rives ind i vampyrverdenen af slotsejeren Scar, som af en mystisk grund forvandler Elena til en vampyr, og under Elenas fantastisk...
Elena er en sød pige. Hun er dog ikke en lille pige.
Ingen af os er søde små piger!!!!
Jeg mærker, hvordan raseriet strømmer op i mig, men samtidig kilder det i min mave. Skyldes det, at ansigtet på synderen var så smukt. Skyldes det, at jeg ikke kan komme mig over hans magt, hans charme. Han er utrolig pæn. Han er pænere end pæn. Helt ubeskriveligt.
Jeg bliver ført ind på et rødglødende værelse med en seng med røde silkebetræk. Jeg smider mig i sengen og kigger op i det sorte loft med malerier af røde roser. Lucifer. Er du virkelig Scars far?
Du er så meget pænere.
Så meget mere mandlig og stadig smuk.
"Nok om det White, jeg må tage mig sammen" siger jeg højt og sætter mig op i sengen.
Gad vide, hvad deres snak ender i?
Elena burde være dernede hos dem.
Det er trods alt hende, som det hele handler om.
Burde jeg snige mig ud og smuglytte?
De vil helt sikkert høre mig, men vil de ikke også være ligeglade?
Jeg sætter mit hoved i mine hænder for at tænke.
Nej, jeg burde blive.
Det har ikke noget med mig at gøre.
Men det har noget med min søster at gøre.
Måske burde jeg tage derned.
Jeg stiller mig op, da døren går op, og Lucifer kommer ind.
"Er du Elenas søster?" Spørger han og sætter en hånd på min skulder og en anden hånd på min hofte. Jeg nikker. Jeg kigger ind i hans blodrøde øjne. Mit hjerte stopper, og hans kulde breder sig om mig som en rar brise. Han stiller sig helt tæt ind til mig, så hans læber er ud for min kind og siger; "du er noget helt andet."
Jeg træder et skridt tilbage.
"Hvad mener du med noget helt andet?" Spørger jeg.
"Anderledes end Elena. Du ville være en bedre mage for Scar. Du er mere kaotisk, mere vild" siger han. Jeg mærker vreden i mig igen.
"Elena er en fantastisk person. Hun er den bedste Scar kan få. Du kan ikke sammenligne os. Vi er komplet forskellige" siger jeg.
Han nikker med en finger på sin læbe.
"Ja, komplet forskellig, det er jo det, som gør dig så fantastisk, men hvis Scar ikke vil have dig, så må jeg tage dig" siger han og i en sort strøm står han foran mig. Han skubber til min hæl, og jeg mister fodfæstet. Han griber mig, inden jeg rammer jorden og kysser mine læber.
Mine øjne bliver store, men da vores læber smelter sammen, lukker jeg dem, og varme bredes i mig. Han holder om min hofte og blidt om mit hoved. Han drejer mig rundt og ind i et kram. Han fjerner håret fra min hals og kysser den. Hans tænder gror ikke ud.
Han giver kun. Tager intet.
Han afslutter krammet og smiler.
"Vi ses i morgen" siger han og lukker døren bag sig.
Uden ord sætter jeg mig ned i sengen, og følelser spredes om mig, men ingen af dem kan jeg gribe.
Jeg føler for meget og samtidig for lidt på en gang.
Alt flyver forbi mine øjne.
Intet kommer ind i min krop.
Jeg knuger om stoffet på min trøje, mens mit hjerte banker. Er jeg forelsket i Lucifer?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
