Forvandling til overvampyr - Kapitel 103

11 2 0
                                    

Whites synspunkt:

Lucifer bukker sig ind over mig og hvisker; "vampyrgift. Det var hvad der var i den lille flaske jeg fandt hos Gud. Vampyrgift er, hvad der har skabt alle mine opfindelser, dæmoner så vel som hele helvede." "Hvor meget var der i den lille flaske" spørger jeg. Kan en lille flaske, som kan skabe så meget, virkelig kaldes lille? "En dråbe er nok for helvede, to dråber er nok til en hær af dæmoner og tre dråber er nok for mig" siger han, og jeg taber mig i skønheden af vampyrgiften. 

"Hvor er denne flaske så nu?" Spørger jeg. 

Han smiler et skævt smil og vipper sit hoevd på skrå, så hans hår glider over min skulder. "Det gad du godt vide" smiler han, inden han tilføjer; "det må vente til en anden dag." "Hvad er en anden dag??" Skubber jeg på. "Ti år eller ti tusind år?" spørger jeg. 

Hans smil breder sig. "Mere eller mindre" svarer han, inden han bukker sig over min hals og udtømmer mine blodbaner. Jeg mærker blodet glide mod min hals, som bryder ud i en hed brand. Jeg knuger om sengens betræk, mens Lucifer holder om mit liv. Jeg mærker blodårerne lukke sig fra mine fødder, som bliver følelsesløse og op mod mit hjerte. Da mit hjerte holder op med at slå glider jeg ned i sengens bløde lagner og Lucifer bukker sig over mig og kysser min mund, inden jeg glider væk i en drømmeløs søvn. 

Jeg træder gennem mørket, som jeg snart finder ud af er en tåge. Tågen letter og dråber af regn rammer min krop. Snart bliver regnen rød og blod falder ned mod mit ansigt. Jeg lægger hovedet tilbage. Lukker øjnene. Åbner munden. Indtager blodet, som snart begynder at brænde. 

En hvid tåge bredes om mig, og da jeg åbner mine øjne igen, falder dråber af blod ind i dem og alt jeg ser bliver et rødt slør. En storm af sorte grene bredes i midten af rummet. Jeg træder mod stormen, snitter mig på de sorte tjørne, inden jeg når midten og befidner mig i sengen med Lucifer. Han rækker sin arm ud mod mig. Jeg tager den og hans blod glider op gennem mig, breder sig i min krop sammen med en stikkende fornemmelse af gift. 

Jeg falder ned i sengen. Min krop ryster. 

Jeg griber Lucifers hånd. Han smiler, griner, inden han kysser min kind, og jeg lukker øjnene. 

 

Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
VampyrtvillingerOnde histórias criam vida. Descubra agora