Vampyrtvillinger

Vampyr restaurant- Kapitel 64

Whites synspunkt:

Sneen dækker slottet og dets have.

Små snefnug daler fra en hvid himmel.

"Er det forhekset sne?" Spørger Jin.

Mille strækker sin hånd ud og lader fnuggene falde mod den. Da de lander smelter de ikke.

"Jeps" siger hun.

"Det er nok Snows værk" siger Reyes.

Jeg folder min hånd ud og lader sne falder mod den. De små fnug er bløde og varme som tæpper.

Vi vandrer ned mod søen, hvori månen spejles. Om os er tændt høje lygtepæle med lysende snefnug i stedet for lamper. Høje træer med store kroner trækker skygger omkring os. Jin springer op på Reyes ryg, og jeg tager Milles hånd. Vi lægger os på det snebefængte hvide græs.

Sneen er ikke våd, men blød.

Jeg synker ned i den og får lyst til at tilbringe resten af mine dage her i sneen på slottets græsplæne. Mille lægger sig ved min side.

Hun vender sig og kysser mig.

Reyes lader Jin ligge i hans skød.

Jins øjne er vendt mod stjerne.

"Jeg har altid kunnet lide stjernerne. Jeg har altid følt, at de har beskyttet mig" siger Jin. Han løfter sin hånd op og klemmer en lille stjerne fast mellem sine fingre, mens han lukker sit ene øje.

"Ej, se et stjerneskud" udbryder Reyes og peger mod himlen. En stjerne falder over himlen og danner en lang hvid stribe. "Ønsk noget" siger Reyes til Jin. Jin smiler; "jeg ønsker, at vi kan være sammen for evigt." Reyes kinder bliver røde; "Åhh, Jin, det kan vi helt klart." Han holder om Jins ryg og kysser ham blødt. Jeg vender mig mod søen og tager Milles hånd. Vi kigger ned mod månens billede, som bølger over det klare vand. En svane flyder over månen og samler et stykke brød op med næbet. Vi sidder i et stykke tid og beundrer naturen, inden vi rejser os og går ind på slottet.

"Jeg er hundesulten" siger Mille.

"Efter mad eller blod?" Spørger jeg.

"Begge dele" svarer hun.

"Hvad med jer andre?" Spørger hun.

"Jeg kan godt spise noget" siger jeg.

Hun kigger hen på Jin. "Altid" svarer han.

Reyes trækker på skuldrene;
"lidt frugt skader ikke."

"Dig og dit jeg skal have sundt blod" udbryder Jin.
"Du behøver ikke at gøre dig
så umage for mig og Elena."

"Men jeg kan lide at have
veltrænet blod" smiler Reyes.

"Okay, bare gør, som du har lyst" siger Jin og
klemmer Reyes hånd. "Please bare pas
på dig selv okay"

Reyes nikker.

Vi træder ind på slottet i en forhal med træer på begge sider. Vi vandrer ned af hallen. Gulvet er spejlblank og klinger under vores sko. En tjener kommer mod os. "Et bord til fire tak, gerne lidt afsides" siger Mille, og tjeneren følger os gennem slottet. Han åbner en stor dør, og snak summer gennem lokalet. Runde borde er fyldt med glade overnaturlige. De fleste vampyrer med vinglas fyldt med blod. Alle er klædt i fint tøj eller sexet tøj. Dem i det fine sidder og snakker højlydt om bordene eller danser til den klassiske musik. De lidt mere sexet klædte sidder om en lang bar med whiskyglas i hænderne.

Mine øjne bliver store, da jeg opdager en mand, som ligner Raymond på en plet. Han har tynde sorte øjenbryn, en skarp kæbe, lange tynde røde øjne og fyldige blege læber. Han virker dog til at være en helt anden en Raymond.