Vampyrtvillinger

Forlystelsespark- Kapitel 67

Whites synspunkt:

Jin viser stolt knægten til Jennie.

"Godt gået, nå men, I må skynde jer. Her har allerede været et andet hold." siger hun
og giver Jin en hurtig high five.

Reyes krammer Jin.

"Vent er i sammen?" Spørger hun
og peger fra Reyes til Jin.

Jin nikker.

"Godt du endelig har fundet en god mand" udbryder hun og nikker glad til Reyes.

"Nå skynd jer afsted, hvad venter I på, vi må snakke en anden gang!!" Siger Hun.

Hun rækker Mille kortet og vi vandrer gennem menneskemylderet ud mod limousinen. Hvad vi ikke opdager er, at manden med det kastanjefarvede hår sidder ved baren. Da
han ser os, rejser han sig og følger os gennem menneskemængden. Han får byttet kortet i Milles hånd ud med et stykke pap. Da vi når bilen lægger Mille kortet på forsædet og spærrer øjnene op, da hun opdager, at det er et stykke pap. Hurtig som lynet følger Mille og jeg en sort skygge ned gennem byens gader. Skyggen når en gyde og bliver trængt op i en krog. Han stopper op og stirrer mod os. "Klar på kamp?" Spørger han, og hans ven springer ned fra et vindue i en lejlighed.

Mille løfter sine næver op lige som, Reyes runder hjørnet og affyrer sin maskinpistol. Kugler ryger gennem gyden og rammer den nederste væg. Begge vampyrer synker sammen med kugler boret gennem deres pander. Reyes sukker.

"Det burde tage noget tid at heale" siger Mille og tager kortet fra manden hånd. "Så må de starte forfra igen" siger jeg. Vi træder sammen ud af gyden, da jeg lægger mærke til en afbrændt klub.

"Vent det var her vi mødte Jin" udbryder jeg.

Han nikker.

"Så må heldet være med os" siger jeg.

"Vi mangler kun dronningen
og så kongen" smiler Mille.

Vi sætter os sammen ind i limousinen, og et nyt stjernespor dannes for vores blik.

Mille gasser op og kører afsted.

Vi kører gennem byen mod havnen.

"Det omrejsende tivoli" udbryder jeg.

"Det kan være, at vi kan bruge noget hjælp her" siger jeg og trækker min mobil frem. Jeg åbner mit cover og finder sedlen fra Seth. Jeg koder hans nummer ind og ringer. "Hej det er Seth" siger en mørk lidt grumset stemme.

"Hej, det er White, er du klar
på noget sjovt, så kom til tivoliet" siger jeg.

"Jeg er straks på vej" lyder det.

Vi går gennem tivoliets port. Det har ikke åbent, da det er hverdag. Jeg går gennem de tomme gader med forlystelser, mens jeg følger stjernesporet mod en velkendt rutsjebane.

"Diggg!!" Siger en kendt stemme.

En velkendt mand med pastelgrønt hår dukker op ud af ingenting bag mig. "Dig!" Udbryder jeg.

"Ja, jeg er spilholder" sukker han.

"Er du spiller?!" Spørger han lidt gnavent.

Jeg nikker lidt frygtsomt,
og Mille rækker ham vores kort.

Ups. Hvorfor spærrede jeg også lige ham inde?

"Så lad os begynde" siger han og træder op mod kontrolpulten. Jeg ser han skrue ret langt op på en knap, og jeg krydser fingre for, at hans hævn bliver blød. "Udfordringen er let, I skal løbe over skinnerne uden at falde, blive ramt af vognen eller blive skudt af mig" siger han med et bredt smil og hiver et maskingevær op fra en sort kiste.