Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 1

Vækkeuret ringer som en normal hverdagsmorgen. Sommerferien er slut og nu er det tilbage i skole. Men ikke bare tilbage til gym. I dag flytter jeg til London for at gå på Uni. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at komme væk fra Holms Chapel. Det vil altid være mit hjem, men jeg glæder mig til at komme væk. Efter den dag vi sagde farvel i 2006 har det bare ikke været det samme her. 

Jeg håber på det nye kapitel vil bringe noget godt frem.

"Harry vi skal snart afsted!" råber min mor.

"Jeg kommer" råber jeg efter hende og tager min sidste flyttekasse med ned i stuen.

"Mor du skal ikke græde allerede" griner jeg.

"Du er min lille søn og nu er der ikke flere børn hjemme" siger hun stille.

"Rolig mor" smiler jeg og krammer hende.

"Lov mig at du ikke bliver helt dækket i tatoveringer når du nu bor i London" smiler hun og kigger på mine tatoveringer.

"Mor det er min krop de sidder på, ikke dine" griner jeg.

"Jeg er 19 så det er ikke dit ansvar mere" smiler jeg før jeg går ud i bilen med den sidste kasse.

"Og Gemma er på universitetet når du kommer så bare rolig" siger hun aer min ryg.

"Mor jeg tror du skal være rolig" griner jeg.

"Kør nu forsigtigt" smiler hun og krammer mig.

"Det skal jeg nok" smiler jeg. 

"Harry, pas nu på dig selv" smiler Robin og krammer mig farvel.

"Det skal jeg nok" smiler jeg og sætter mig ind i bilen.

"Ring når du er der" råber de efter mig.

Jeg køre ned og vender min bil for enden af vejen. Jeg kigger ind i det hus som Scott familien engang boede i, det har bare ikke været det samme uden dem de sidste 7 år.

Jeg sætter noget musik på mens jeg køre de fire timer til London. 

Det gode er Gemma er flyttet ind i en lejlighed så hvis jeg nu ikke passer ind kan jeg altid bo hos hende. Jeg håber jeg passer ind, det håber jeg virkelig for jeg gider ikke bo os min søster.

Da jeg langt om længe når til universitet er det fyldt helt op. Der er fyldt med forældre, søskende og små søskende, hold da op. 

Gemma finder mig hurtigt og hjælper mig med at få mine kasser indenfor. 

"Græd mor?" smiler Gemma.

"Det var som om der var en der var død" griner jeg.

"Det undre mig slet ikke" griner hun.

"Hvor skal du bo?" spørger hun.

"314" smiler jeg.

"Det er lige her, lige ved siden af caféen" smiler Gemma. 

"Lækkert" griner jeg. 

Da jeg kommer ind på værelset står der en dreng på min alder også igang med at pakke sine ting ud.

"Du må være Harry" smiler han og giver mig hånden.

"Ja, og du må så være Liam" smiler jeg.

"Ja, hyggeligt at møde dig" smiler han.

"I lige måde" smiler jeg.

"Det her er min søster Gemma, hun skal igang med sit sidste år her" smiler jeg.