Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 6

Rustur here we go. 

Da jeg går  ind i bussen. Jeg skal sidde helt forrest i bussen. Da jeg sætter mig ind til vinduet ser jeg, at jeg skal sidde ved siden af Mia Scott.

Mia er stadig sur på mig og jeg ved ikke hvad hun gør når hun finder ud af at vi skal sidde ved siden af hinanden i bussen.

Jeg kigger ned bag ved hvor alle de andre også er ved at sætte sig ned.

Jeg ser Mia kommer gående med Hannah og Mark. Jeg skynder mig at kigge væk.

"Du må lave sjov med mig" siger Mia da hun ser jeg sidder ved siden af der hvor der står Mia Scott 24 A.

"Vil du da side ved vinduet?" Spørger jeg.

"Nej jeg vil gerne have du holder dig væk fra mig" siger hun og sætter sig ved siden af mig.

"Det er jo ikke fordi jeg har gjort noget" siger jeg stille.

"Bare drop det Harry" siger Mia og kigger den anden vej.

"Hva så med din kæreste der ovre, er du ikke ked af at du  ikke skal sidde ved siden af ham?" spørger jeg.

"Harry bland dig uden om" siger Mia.

"Mia hvordan kan du ikke se det? Han leger rundt med dig" siger jeg og hæver min stemme en smule.

"Drop det nu" siger hun og sætter musik i sine øre.

"Vi skal køre i en time og så kommer der en lille pause" smiler Mr. Laywut.

Pludselig får jeg en video fra Louis fra festen hvor Mia blev sur.

Jeg sætter mig til at se den så Mia ikke kan se noget. Mia kigger mærkeligt på mig fordi jeg virkelig gemmer min mobil, så hun intet kan se.

Pludselig stopper bussen.

Mia skulle lige til at rejse sig.

"Mia bliv lige" siger jeg og hiver  hende ned.

"Du har 2 minutter" siger hun.

"Bare se den her video, så lover jeg dig at jeg holder min kæft." siger jeg og viser hende videoen Louis filmede da Mark og Hannah kom forbi os til festen.

Da videoen slutter sig Mia intet men stormer bare ud af bussen.

Jeg løber ud efter hende hvor alle står, Caroline, Hannah, Mark, Mikkel, Emil, Niall, Liam og Louis.

"Hej skat" smiler Mark.

"Du skal slet ikke kalde mig skat" råber Mia.

"Hvornår havde i to planer om at stoppe med at lyve for mig og for alle andre?" råber hun af ham og Hannah.

"Du skal sgu da ikke tro på hvad de der idioter siger" smiler Mark.

"Du skal slet ikke begynde at kalde os for idioter når det er dig som fuckede up big time" råber Louis.

"Hvad tror du lige vi har gjort?" spørger Mark.

"Måske løget over for alle og Mia" siger Caroline.

"Du sagde du ikke ville stå i vejen for Mia og Harry og så ville du finde ud af hvordan Harry kunne komme til at snakke med Mia igen." råber Caroline.

"Du gjorde bare alt andet end det din lille lort" råber Louis.

Jeg har det lidt akavet når de snakker om mig som om jeg slet ikke er her.

"Din lille gossip pige du tænkte slet ikke på andet end at få folk til at snakke." råber Mark af Caroline.

"Du skal slet ikke råbe af Caroline. Hun prøvede på at hjælpe sine to venner" råber Louis og peger over mod Mia og jeg. Vi kigger lidt akavet på hinanden og træder et skridt væk fra hinanden.

"Du blander dig bare uden om" siger Mark og hopper på Louis.

"Det var jo det jeg sagde" siger jeg til Mia.

"Du skal slet ikke tro du er en skid bedre, Harry jeg er ikke sur på dig fordi det med Mark. Jeg er stadig skide sur over det du sagde til mig. Så ikke engang tro vi kommer til at snakke igen før du vokser op og siger undskyld" råber hun af mig.

"Mia, det er dig som ikke lukkede mig ind! Selvfølgelig blev jeg pisse sur over det, fordi jeg ikke har set dig i 7 år, men jeg troede stadig at de venskab vi engang havde ville ligge klart i din hjerne for det gør det i min" siger jeg surt og før hun kan svare kommer Mr. Laywut.

"Hey hey hey, hvad sker der her?" spørger Mr. Laywut og for Mark og Louis væk fra hinanden.

Han kigger rundt på os alle sammen som er stoppet med at skændes.

"Op i bussen, alle sammen" siger han surt og vi går alle op.

På de fem første rækker sidder 10 meget sure unge og det er ikke engang løgn når jeg fortæller alle sad med krydset arme og sure munde. Jeg vender mig mod vinduet så jeg ikke behøver at kigger på hvad de andre laver.

"Hvad sker der så nede i den her ende?" Spørger Mr. Laywut.

Ingen af os svare. Jeg kigger ikke engang væk fra vinduet.

"Okay jeg ved ikke hvad der sker med nogen af jer, men det her er en tur hvor i skal lære hinanden at kende. I skal ikke begynde på en masse drama, for det gider ingen." smiler han.

"I er ikke børn mere, så kom dog over det. Snak med dem der gider at snakke med jer og lad dog de andre gå. Vi er ikke jeres babysiter det må i klare selv" siger han og går.

Lige nu ved jeg ikke hvilken side jeg er på, jeg ved ikke hvem der gider at snakke med hvem, og jeg ved slet ikke hvem der gider at snakke med mig. 

"Mia, kommer du ikke lige med?" spørger Caroline, men lige efter hende kommer Hannah.

"Mia, kom lige med" smiler hun.

Selv jeg kan mærke angsten og jeg er ikke engang den der bliver spurgt. 

"Undskyld Caroline" siger Mia og går med Hannah ud. 

"Så ved man lidt hvem hun har valgt" siger Caroline og sætter sig ned.

"Jeg kan bare ikke komme over hvor gode venner vi to var med hende, og nu er det som om vi ikke kender hende" siger hun stille.

"Hende og Mark snakkede aldrig sammen og nu er det som om de aldrig har lavet andet end at snakke." siger Caroline og kigger på mig.

Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige. Caroline har ret, men det er slet ikke det jeg har lyst til at snakke om. 

Pludselig ser jeg Mark går forbi os og nok ned mod Hannah og Mia.

"Lad os bare glemme Mia, de har hun alligevel gjort med os." siger jeg stille.

"Men Harry, dig og Mia" siger hun stille.

"Der er ikke noget Mia og Harry, og det har der ikke været siden vi var 12" siger jeg stille og kigger bagud hvor Mia, Hannah og Mark krammer hinanden.

"Det er på tide jeg selv siger det."