Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 10

"Hvad?" spørger hun forvirret og kigger op på mig. 

Før jeg kan siger noget starter det med at regne. 

"Lad os gå ind" smiler hun.

"Nej, jeg skal virkelig fortælle dig det her" siger jeg bestemt.

"Jeg har det virkelig ikke godt med det her, men jeg bliver virkelig nødt til at sige det til dig." siger jeg stille.

"Hvad er det?" spørger hun.

"Det hele med Stephanie og mig, det øhm, det passede slet ikke" siger jeg stille.

"Øhm hvad?" spørger hun forvirret.

"Jeg ved godt det er helt vild dårlig timing, fordi jeg lige har sagt du kan stole på mig, men Mia jeg lover at du kan. Please jeg lover at du kan" siger jeg stille.

"Hvad er det du har gjort?" spørger hun en smule surt men bare totalt forvirret.

"Vi blev enige om at hvis vi nu kunne lade som om vi var sammen, kunne hun få Mark og jeg kunne få dig tilbage i mit liv. så-" starter jeg men hun når at afbryde mig.

"Du hvad?" råber hun.

"Har du bare sat sådan et helt skuespil op bare så jeg ville snakke med dig igen og fortælle dig min største hemmelighed?" råber hun af mig og slår mit bryst.

"Argh Harry jeg kunne bare dræbe dig" græder hun og slår mig igen før hun løber væk. 

"Mia vent nu" råber jeg efter hende.

"Nej Harry, hold din kæft og kør mig hjem" græde hun.

-

"Ja, vi har timer imorgen så vi skynder os bare hjem" lyver jeg da jeg henter vores jakker inde i huset.

"Kom godt hjem" råber de alle sammen efter mig da jeg går ud af døren.

Da jeg kommer ud i bilen er Mia faldet i søvn.

I det mindste kan hun så ikke råbe af mig mens vi køre.

Jeg har det så skide dårligt over jeg løget over for Mia og jeg bare ikke holdte det Stephanie og jeg aftalte. Jeg tror bare jeg bliver nødt til at flytte ind hos min søster nu så alle ikke begynder at hade mig. Jeg er så fucking dum, jeg ved slet ikke om Mia eller Stephanie kommer til at tilgive mig. 

Da vi kommer til skolen er Mia vågnet op og har slet ikke kigget på mig. Da jeg parkere min bil skynder Mia sig ud af bilen og løber ind på skolen. Jeg kan godt forstå hende. Jeg er virkelig den værste person i verden lige nu.

Da jeg kommer ind på mit værelse er der en eller anden slags komsammen for hele gruppen sidder derinde.

"Hvordan gik det?" smiler de alle sammen.

"Jeg har slet ikke lyst til at snakke om det" siger jeg stille og lægger mig i min seng.

"Ej Harry kom nu" siger de alle sammen.

"Jeg fortalte hende alt det med Stephanie og så blev hun skide sur." siger jeg surt.

"Du hvad?" spørger de alle sammen i chok.

"Jeg skal finde Stephanie og fortælle hende hvad jeg lige har gjort" siger jeg stille og rejser mig fra sengen før de kan nå at sige noget er jeg ude igen.

Da jeg kommer til Stephanies værelse er det kun hende derinde.

"Jeg kom til at sige det til Mia" siger jeg stille.

"Had mig så meget du vil, du har ret til det" siger jeg stille.

Hun lukker bare døren direkte i mit ansigt uden af sige noget. Det kunne man også gøre.