Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 54

Harry:

"Harry! Harry! Harry!" siger Mia hurtigt og kommer løbende ind på soveværelset.

"Hvad?" spørger jeg forvirret og sætter mig op.

"Freja skal føde!" udbryder hun og hopper op til mig i sengen.

"Kom i tøjet!" griner hun og kysser mig.

"Jeg skynder mig" griner jeg og rejser mig.

"Skal vi så fortælle dem vi skal giftes?" spørger jeg mens jeg tager tøj på.

"Er du klar til det?" spørger hun, mens hun ordner sengen.

"Ja, jeg er klar" smiler jeg.

"Vi har været hjemme i en uge nu det er på tide vi siger det" smiler jeg.

"Okay, så få din familie til at komme med over på hospitalet" smiler Mia og kysser mig.

"Gemma kommer også herhen så har vi hende med til HC" smiler Mia.

"Ej min søster" klager jeg mens jeg griner.

"Du klager for meget" griner Mia og kysser mig.

"Det var sådan jeg blev født" smiler jeg.

"Du kan selv spørge min mor" griner jeg og kysser hende.

"Det tror jeg gerne på" smiler hun og skulle lige til at kysse mig men så ringede det på døren.

"Damn it" klager jeg.

"Stop med at klag" griner hun og går over mod døren.

Jeg går ud på badeværelset for at børstetænder. Da jeg kommer tilbage står Mia og Gemma og kigger over på mig.

"Hvad har jeg gjort?" spørger jeg forvirret.

"Du er bare langsom" griner Gemma og krammer mig.

"Jaer men jeg blev født hurtigere end dig" griner jeg.

"Men jeg blev født før dig så kom igen" griner hun.

"Okay, baby hoveder lad os komme afsted" smiler Mia og tager sin taske.

"Hvem køre?" spørger jeg og tager mine nøgler.

"Mig" smiler Gemma.

"I min bil?" spørger jeg med et grin.

"Yes" smiler hun og tager min nøgler ud af min hånd.

På vej til hospitalet sidder jeg bagerst helt alene så jeg har ikke rigtig andet at lave end at sove igen. Gemma er den eneste vi rigtig har set siden vi kom hjem. Hun hentede hos da vi landende og så tog vi ud og spiste. Men alle vores venner er startet på arbejde så dem har vi ikke fået set endnu. Det var meningen vi skulle se dem i morgen, men efter vi er på vej til HC ved jeg ikke helt om det er muligt.

Der er ingen udover Mia og jeg der ved vi skal giftes. Jeg glæder mig ret meget til at fortælle det til folk. Selvom det faktisk ikke noget jeg ikke rigtig ville, så er det den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Jeg glæder mig så meget til at blive gift.

Det er som om alle de følelser jeg havde da jeg var 12 er kommet tilbage. Jeg kan ikke tænke på andet end hvor meget jeg glæder mig til det bryllup og hvor meget jeg glæder mig til at være gift med Mia.

"Harry" siger Mia stille.

Jeg åbner mine øjne og ser Mia og jeg er alene i bilen.

"Er vi her?" spørger jeg stille og sætter mig op.