Kapitel 39

162 8 2
                                    

"Hvad snakker du om?" spørger jeg forvirret.

"Vi snakkede, Harry jeg, fortalte ham alt som i alt." siger hun.

"Hvorfor skal i så stadig giftes?" spørger jeg forvirret.

"Han sagde han tilgav mig og han ville giftes før" siger hun og jeg ved hun er ved at græde. Ikke over det med Magnus, men fordi hun ved hvor godt det gør på mig.

"Undskyld Harry. Men jeg kunne ikke gøre andet" siger hun.

"Ikke græd" siger jeg stille.

"Hvis du virkelig vil kan vi løbe væk fra det hele" siger jeg.

"Nej Harry nej" siger hun stille.

"Harry. Vi bliver virkelig nødt til at stoppe den her gang. Ikke flere små møder, ikke små aftaler med Gemma så vi har grunde til at mødes, ikke komme over på skolen, ikke mere" siger hun stille.

"Det er slut. Helt slut den her gang" siger hun og tonen går død.

Jeg kaster mobilen ned i jorden.

"I to, lov mig at hold øje med om hun er glad" siger jeg og peger over på Louis og Caroline.

"Det eneste jeg vil have er at hun er lykkelig og glad. Please lov mig i vil holde øje med hende" siger jeg.

"Hvor skal du hen?" spørger de forvirret.

"Jeg skal holde mig så langt væk fra hende som jeg kan. Det er det bedste. Hun har helt ret" siger jeg stille.

"Men Harry, i to-" starter Louis.

"Der er ikke noget os to" afbryder jeg.

"Mia og Harry er dødt, helt dødt" siger jeg og sætter mig på sengen.

"Det skal nok gå" siger Caroline stille.

"Det tror jeg ikke" siger jeg stille.

"Min pige skal giftes med en som ikke er mig og jeg kan ikke være i nærheden af hende" siger jeg stille.

"Vi skal nok få dig ind i hendes liv igen" siger Caroline stille.

"Lad vær'" siger jeg stille.

"Jeg burde virkelig holde mig væk den her gang" siger jeg stille.

"Jeg burde lade hende være lykkelig med den mand hun har valgt" siger jeg stille.

"Uden at flygte til et andet land den her gang" siger jeg stille.

"Er du sikker?" spørger de forvirret.

"Ja" siger jeg stille.

"Det er slut nu" siger jeg stille.

"Nu går du ikke ud og gør noget dumt vel?" spørger Louis med et smil.

"Jeg tager min uddannelse er hvad jeg" griner jeg stille.

Jeg griner kun fordi det ikke gør ondt på mig. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal komme igennem det her. Jeg har det som om der er et dyr inden i mig som bare spiser hver eneste ting i mig. Jeg er kan ikke se et liv uden MIa. Men det kan jeg vel blive nødt til. 

"Måske skulle vi finde dig en ny dame?" smiler Louis.

"Ikke lige nu" smiler jeg.

"Jeg bliver nødt til at fokusere på min udannelse før jeg gør noget andet" smiler jeg.

"Bare du passer på dig selv" smiler Louis og rejser sig.

"Vi ses venner" smiler jeg til dem.

Lige da du har lukket døren pakker jeg en sportstaske og tager han til fitnesscenteret. Jeg har brug for at slå på noget, og jeg kan lige så godt gøre det lovligt så det her passede mig godt.

Jeg slår boksepuden med alle de aggressioner jeg har i kroppen. Det føles godt at komme af med dem. Jeg er ikke engang sur på Mia eller Magnus. Jeg er sur på mig selv og kun mig selv. Det var mig som stak af, det var mig der var i seng med en anden, det var mig som ikke kæmpede for det hele.

Det er min skyld jeg ikke har hende ved min side lige nu. Ingen andres. 

Hun skal giftes. Hun bliver taget fra mig, for altid. Hun vil lægge i en andens mand arme resten af livet. Det bliver Mia og Magnus fra nu af. Når folk tænker Mia tænker de Magnus ikke Harry. Jeg er så sur på mig selv. Hvis jeg bare var blevet hos Mia den morgen ville jeg aldrig været løbet ind i Stephanie, hun ville ikke have tabt sin kaffe ud over mig og det hele ville ikke have været sket.

Da jeg er færdig tager jeg over til en tatovør. Bare så jeg kan mærke noget smerte på mig selv. Jeg har brug for den smerte.

"Hvad skal du have lavet?" bliver jeg spurgt. 

"Et M" siger jeg stille.

"Men det skal gemmes lidt under en mine andre" siger jeg stille.

"Kom med" smiler hun og viser mig ind til en tatovør.

Da vi har snakket om hvordan den skal være og hvor den skal være gør han nålen klar.

Jeg lægger min arm klar og så går han ellers bare igang. Smerter er stor men stadig fantastisk. Det er som om jeg endelig kan få den smerte jeg fortjener.

Den smerte jeg skylder Mia.

"Sådan" smiler han. Da jeg kigger ned på den er jeg rigtig glad for jeg faktisk valgte at få lavet et M. Hvis jeg ikke kan være sammen med hende, vil hun stadig altid være i min arm.

Jeg rejser mig og betaler før jeg tager tilbage mod uni.

Lige da jeg har stoppet bilen brummer min mobil.

Det er en besked, fra Mia.

'Jeg tilgiver dig for alt' står der. 

Hvad? 

Tilgiver mig for det med Stephanie? Det burde hun ikke gøre. Selvom det ikke er det dummeste jeg har gjort så burde hun ikke tilgive det, for det er grunden til vi ikke er sammen. Det dummeste jeg nogensinde har gjort var at jeg gik ud af døren den aften. 

Jeg skulle bare være blevet og vi skulle være blevet sammen. Jeg skulle have gjort noget. Hvis jeg havde gjort noget i stedet for at tage afsted alle tre gange ville det hele se meget bedre ud. Min pige skulle ikke giftes med en som ikke er mig. Jeg ville ikke lede efter ting der giver fysisk smerte. Det ville bare være Mia og Harry, det sødeste par. Ikke andet. Det ville bare være os.

Måske skulle jeg bare gå ud og blive ramt af en bil mere. Det kunne være den smerte jeg havde brug for.

'Det burde du ikke' svare jeg på beskeden og går indenfor.

Da jeg kommer ind igen  står Niall, Louis, Mikkel og Emil foran min dør.

"Hej" smiler jeg forvirret.

"Vi har mad med" griner de.

"Velkommen" griner jeg og åbner døren for dem.

Vi sidder og snakker i ret lang tid og nævner ikke rigtig M&M.

"Skal du så ødelægge deres bryllup?" spørger Niall pludselig.

"Det er fristende" smiler jeg.

"Men nej" siger jeg stille.

"Jeg tror ikke jeg kommer" siger jeg stille.

"Du bliver da nødt til at komme" siger Mikkel.

"Jeg kan ikke gå tilbage, til det, til hende, til det vi engang havde. Det er ødelagt." siger jeg stille.

"Det lyder så ensomt, men det vil bare ende bedre hvis vi ikke ser hinanden mere" siger jeg stille.

---

Okay!! De næste kapitler bliver lidt anderledes! 

I får to om dagen på et tidspunkt, men det er fordi de er så korte ahah! Det hele giver mening når i læser dem men i morgen får i ihvertfald 2 små kapitler! 

- Jeg ved godt de fleste af jer har ferie i den her uge og nogle af jer har ferie i næste uge, men fordi alle ikke har ferie på samme tidspunkt i den her ferie kommer der bare kapitler som der plejer (Kl. 16 hverdagen og når jeg vågner i weekenderne) bare lige så i ikke bliver forvirret eller forventer noget andet:))


Forgotten // H.S DanskWhere stories live. Discover now