"Min mor siger vi bare kan bestemme" smiler Mia.
"Hvad vil du have?" spørger jeg.
"Uh vi kan lave det jeg plejede at lave da jeg var flyttet hjemmefra" smiler Mia.
"Jo da" smiler jeg.
"Det er sådan noget mexikansk agtig, altså en pandekage, med kylling eller oksekød og så med spinat og andre grønsager" smiler Mia.
"Uh lækkert" griner jeg.
Vi får købt ind og kommer hjem.
"Bare lad dine poser blive i bilen" smiler jeg.
"Tak" smiler Mia.
"Vil i to ikke lave mad?" spørger Mias mor, Amanda.
"Jo da" smiler vi i kor.
"Kan du lave kødet så laver jeg grøntsager?" smiler Mia.
"Ja, jeg er en mand" griner jeg.
"Ja du er da" griner Mia og niver min kind som man gør på små børn.
"Lavede du så det her tit?" spørger jeg.
"Næsten hver dag" griner hun.
"Det var da meget sundt" griner jeg.
"Kedeligt" griner Mia.
"Hvad tid vil du afsted imorgen?" spørger jeg.
"Skal vi ikke bare tage afsted når vi vågner?" spørger hun.
"Jo" smiler jeg.
"Så kommer vi nok hjem i god tid" smiler jeg.
"Man må håbe" griner hun.
Da vi har lavet maden og har fået dækket bord, er min familie også kommet og vi er klar til at spise. Jeg sidder ved siden af min mor og Mia, og Mia sidder ved siden af Malle.
"Det er næsten helt som gamle dage" smiler min mor.
"Vi mangler bare Gemma og Freja, så er den her" griner Amanda.
"Ej, kan i huske den gang hvor Mia og Harry havde deres lille hule i skoven?" smiler Amanda.
"Og de gad ikke komme hjem og sove eller spise" griner min mor.
"Hvad gjorde i så?" spøger Robin.
"De kom med mad til os, men så kom vores fædre og så skulle vi hjem og hvis vi ikke slev ville så løftede de os" griner jeg.
"Det lyder da som nogle rigtig hyggeligt unger" griner Robin og alle griner med.
"Hvis det stod til mig kunne vi lade dem blive derude nu" griner min mor og alle griner med.
"Ej, kan i huske da de var små, altså helt små babyer og vi så spiste sammen?" griner Amanda.
"Ja, så lå de bare ude i deres barnvogne og sov og man hørte dem slet ikke" griner min mor.
"Så slemme var vi da heller ikke" kommentere Mia.
"Vi var perfekte" griner jeg.
"Og totalt søde" griner Mia.
"I var så søde" griner min mor.
"Ja vi var så" griner jeg.
Da klokken bliver omkring 12 går Mia og jeg i seng. Ikke fordi jeg er træt, men Mia ville gerne have mig med op.
"Var det lige sådan en tur du havde brug for?" smiler jeg og sætter mig på sengen.
"Ja, det var helt perfekt." smiler hun.
YOU ARE READING
Forgotten // H.S Dansk
FanfictionAFSLUTTET Vi er tilbage med en ny boooog!! Den her lidt anderledes end de andre Danske, MEN den handler stadig om Mia og Harry. Denne gang er, med et helt nyt twist. - Det hele gik som normalt, Mia og Harry var gode venner, bedste venner. Ing...
