Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 50

"Vent?" udbryder min fætter og alle kigger over på ham.

"Opgav hun et helt bryllup for dig?" spørger han overrasket.

"Hun løb ud af kirken og sagde til ham hun skulle giftes med at hun ikke elskede ham" siger min mor stille.

Jeg ved ikke engang hvad jeg skal tænke. Alt det min mor sagde var rigtigt. Men jeg er bare bange...

"Hvorfor gjorde hun det?" spørger min bedstefar.

"Havde i en affære?" spørger han og kigger seriøst over på mig.

"Nej" lyver jeg.

"Så du havde ikke gjort hende gravid?" spørger han med et løftet øjenbryn.

"Nej, ikke hvad jeg ved af ihvertfald" siger jeg hurtigt.

"Hvorfor ville hun så løbe ud af en kirke for din skyld hvis du ikke ville giftes med hende?" spørger han.

"Fordi nogle gange handler det om, hvem man elsker og ikke hvad man får" siger Robin. 

Endelig en der er på min side!

"Hvis du nogensinde ændre mening" siger min bedstefar og roder i sin lomme.

"Så ville din bedstemor have du skulle have den her" siger han og hiver en lille box op.

Han åbner den stille og inden i er min bedstemors forlovelsering. Jeg kan huske den altid lå på hendes natbord lige vedsiden af et billede af hende og min bedstefar.

Jeg kan huske hun ikke ville have den på, fordi hun ville beskytte den indtil jeg fandt min brud. Jeg drømte om at give den ringe indtil jeg blev 12. Da jeg blev 12 havde jeg ingen planer om at blive gift.

"Tag den" smiler han.

"Om du skifter mening eller ej, så ville hun have du skulle have den" smiler han.

"Wow" siger jeg stille og tager den op i hånden.

"Så er vi her" siger Robin og stopper bilen.

"Men børn vil du gerne have ikke?" spørger min bedste far da vi stiger ud af bilen.

Vi begynder alle sammen at grine.

"En dag" griner jeg.

Da vi kommer ind på restauranten lægger jeg ringen i min jakke. Jeg brude måske fortælle Mia om den, så hvis hun opdager den hun ikke tror noget forkert.

"Hvornår kommer Mia og Gemma?" spørger min mor.

"Om lidt ville jeg tro" smiler jeg.

"De har Freja, Malle, Amanda og Lukas med" smiler jeg.

"Nej hvor hyggeligt" smiler min mor.

"Men Harry" siger hun stille og vender sig mod mig.

"Undskyld hvis far og jeg har ødelagt det for dig" siger hun og tager min hånd.

"Det var ikke meningen vi skulle være sammen" siger hun stille.

"Jeg er sikker på Mia og dig skal være sammen resten af jeres liv, hvis du vil" siger hun stille og krammer mig.

"Tak" smiler jeg ind i hendes skulder.

Jeg er ikke overbevist endnu. Jeg ved ikke om det kommer til at ske en dag. Der er bare meget jeg skal tænke over nu.

"Hej" lyder det fra min yndlingsstemme i hele verden.

Jeg kigger over mod døren hvor Mia, Gemma og resten af Scott familien står.