Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 43

Harry:

Da Caroline og drengene kørte fra UNI.

Efter Caroline og drengene kørte væk kunne jeg endelig trække vejret igen. Jeg tog min træningstaske i hånden og gik ned mod bussen. Min bil er gået i stykker og jeg har ventet i flere uger på der er en som kan lave den. Men det er som om det bare ikke sker.

Lige da jeg kommer ned til fitnesscenteret ringer min mobil. 

Hvis det er Caroline så tager jeg den ikke. Jeg skal ikke til det bryllup før nogle fortælle mig Mia er ulykkelig.

Da jeg så ser det er værkstedet der ringer bliver jeg utrolig glad.

"Det er Harry" siger jeg.

"Hej, jeg er Micheal fra værkstedet, skulle vi komme og se på din bil?" spørger han.

"Ja meget gerne" smiler jeg og giver mig adressen.

Jeg skynder mig med bussen tilbage til skolen.

Det tager sin fucking tid.

Da jeg kommer til skolen er de allerede kommet. 

"Bare kom ind når i er færdige" smiler jeg og går ind mod skolen. Da jeg kigger hen mod indgangen ser jeg to i lange fest kjoler. Det skulle lige passe det var Caroline og Sophia som fortæller mig Mia er løbet væk fra brylluppet.

Da jeg kommer tættere på ser jeg det er Caroline og Malle. Hvis det er Malle kan det kun være alvorligt.

"Vi skal bare finde Harry" siger Caroline.

"Hvorfor?" spørger jeg og de vender sig begge om.

Nej, glem det. Jeg ved godt hvad de vil.

"Hvis i er kommet til at få mig med til det bryllup så glem det. Hun er lykkelig med ham" siger jeg og gå ind mod mit værelse.

"Harry harry harry" siger Malle og løber efter mig, jeg kan ikke mere. 

"Malle, du kender din søster du burde vide hun er glad med ham" siger jeg og ryster hende af mig før jeg lukker døren.

"Harry hun er ikke glad" siger hun. De ord får alt min opmærksomhed. Jeg finder en skjorte frem og min jakke sætsjakke frem. Mens de bare bliver ved med at fortælle hvor meget Mia ikke vil være sammen med ham.

Da jeg er færdig med at tage tøjet på, bliver jeg nødt til at spørge om noget.

"Er hun virkelig ulykkelig?" spørger jeg.

"Hvis du så hende ville du se en pige der slet ikke vil giftes" siger Malle.

Det var bare det jeg skulle høre.

Hele turen hen til kirken kan jeg ikke tænke på andet end tiden. Hvad nu hvis vi ikke når det? Hvad nu hvis hun allerede er gået ind? Et slør, en veninde og en søster er ikke nok til at stoppe et bryllup.

Hvis bare hun vidste vi var på vej.

Da vi kommer til kirken står der heldigvis en masse gæster ude ved parkeringpladsen så det er tegn på det ikke er gået igang endnu.

Da jeg stiger ud af bilen ser jeg Magnus kommer ud af hans bil. Før jeg kan gøre eller sige noget får jeg sløret i armene og løber efter Malle og Caroline ind mod Mia.

Da vi kommer ind på Mias værelse, kan jeg slet ikke beskrive hvor flot hun ser ud. Hun ser ikke glad ud, men flot det er hun uanset hvad. Den smukkeste i hele fucking verden.

Da Mia har set mig skynder alle sig ud.

"Hvad laver du her?" spørger hun.

"Jeg er kommet for at gøre dig lykkelig" siger jeg og hun går lidt væk fra mig.

"Mia, jeg ville ikke være her hvis jeg troede på han kunne gøre dig glad" siger jeg og tager hendes hånd.

"Harry det går ikke" siger hun.

"Mia, jeg ved det vi to har er noget alle drømmer om og vi prøver at løbe væk fra det." siger jeg og træder tættere på hende.

"Hvorfor skal vi opgive vores lykke?" spørger jeg.

"Harry os to vi er et mareridt" siger hun stille.

"Mia jeg elsker dig" siger jeg.

"Jeg elsker også dig, jeg vil altid elske dig" sige hun og en dråbe forlader hendes øje og glider ned af hendes kind.

"Men Magnus" siger hun stille.

"Ikke noget, men Magnus" siger jeg stille.

"Mia jeg hørte hvad du sagde  da jeg var blevet ramt af bilen." siger jeg stille.

Hun kigger forskrækket op på mig.

"Jeg havde lyst til at råbe jeg også elskede dig" siger jeg stille.

"Hvorfor gjorde du ikke det?" spørger hun.

"Jeg kom i tanke om" siger jeg stille og bliver nødt til at trække vejret for at kunne komme igennem det.

"De sidste ord jeg hørte før bilen ramte mig. Var Stephanie som sagde i to skulle giftes" siger jeg.

"Jeg ønskede at bilen ramte mig nok så jeg kunne glemme dig. Men lige da jeg vågnede var du den første jeg tænkte på." siger jeg.

"Mia jeg elsker dig så meget jeg ved ikke hvordan det er muligt" siger jeg og tager hendes hånd.

"Please ikke gå igennem med det her bryllup" siger jeg stille

"Please, kom med mig." siger jeg.

Hun er stille i lidt tid, før hun kigger op på mig igen.

"Jeg bliver nødt til det" siger hun stille og trækker sine hænder til sig selv. Og så går hun hen mod døren.

"Jeg ved godt det med Christian" siger jeg efter hende og hun stopper bredt op.

"Jeg ved godt han er kommet ud igen" siger jeg.

"Hvordan ved du det?" spørger hun overrasket.

"Jeg lovede jeg ville passe på dig. Jeg vidste han kom ud det sekund han kom ud" siger jeg stille.

"Bare fordi du gifter dig med en og får et andet efternavn betyder det ikke Magnus kan beskytte dig så meget som jeg kan" siger jeg og går over mod hende.

"Harry du burde være den eneste der forstod" siger hun.

"Jeg er i sikkerhed med hans efternavn. Ikke med mit og ikke med dit" siger hun.

"Du er i sikkerhed hos mig. Mia jeg lovede dig jeg ville beskytte dig og det lover jeg stadig" siger jeg.

"Jeg kan ikke gøre det her mod Magnus, ikke nu" siger hun stille.

"Mia, kig ind i den kirke" siger jeg stille og trækker hende med over til en vindue.

"Ser du ham du vil giftes med?" spørger jeg.

"Nej" siger hun stille.

"Jeg ser ham, jeg skal giftes med" siger hun stille og kigger over på mig.

"Undskyld Harry. Men det her er noget jeg bliver nødt til" siger hun stille og går over mod døren igen.

Hun vender sig om før hun åbner døren.

"Pas godt på dig selv" siger hun stille og åbner døren.

"Jeg elsker dig" siger jeg stille da hun er gået ud.