Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 81

Så kom dagen.

Vi flytter fra lejligheden i dag. Det er slet ikke noget som min hjerne lige kan forstå. Vi har så mange minder i den her lejlighed, det bliver for mærkeligt vi flytter ud.

"Bare rolig, vores hus bliver også fyldt op med minder" smiler Mia og kysser min kind.

"Men der har bare været så mange minder her" siger jeg stille og tager hendes hånd.

"Vores hus bliver Anthons første rigtige hjem. Det bliver fyldt med minder det lover jeg" smiler hun og kysser min kind igen.

"Jeg kommer til at savne det" smiler jeg stille.

"Det kan jeg godt forstå" smiler hun.

"Men det skal nok gå" smiler hun og skulle lige til at kysse mig. Men så begynder Anthon at græde.

"Tilbage til virkeligheden" griner Mia og kysser mig hurtigt før hun ud til Anthon.

Jeg tager den sidste kasse ud fra soveværelset og går ind til de andre.

"Er i klar?" smiler min mor.

"Ja" smiler jeg og sætter den ned.

"Lad os komme afsted så" smiler Lukas og tager kassen.

De går alle sammen ud og efterlader Mia og jeg.

"Er du klar?" smiler hun og tager min hånd.

"Det bliver jeg aldrig" griner jeg.

"Vi lavede Anthon lige derinde" siger jeg stille og peger inde i soveværelset.

"Vi kom op og skændes over ægteskab lige der" siger Mia stille og peger.

"Men vi aftalte også vi skulle være sammen forevigt lige der" siger jeg stille.

"Du skal nok klare det" smiler hun.

"Der er ikke nogen som tager Australien væk fra dig og det sted du friede, der er ikke nogen der tager stranden vi blev gift på væk og der er ingen som fjerner hospitalet Anthon blev født på" smiler hun og kysser mig.

"Vi har stadig vores minder" smiler hun og kysser mig igen.

"Vi har HC" smiler hun.

"Vi har Uni hvor vi fandt sammen og første gang vi havde sex med hinanden var også der" smiler hun og kysser mig igen.

"Det her var bare vores base" siger jeg stille.

"Det skal nok gå"smiler hun og trækker mig ud.

"Sig farvel" griner hun og åbner døren igen.

"Farvel lejlighed" griner jeg og slår væggen før jeg går med hende ned.

"Hva så? Var i ved at fortryde?" smiler min mor.

"Det kunne man godt tro" griner jeg og låser op for døren til bilen.

Jeg sætter Anthon ind i bilen mens de andre ogå sætter sig ind i bilerne.

"Vi skal køre forrest så køre lastbilen efter os" smiler Mia.

"Super" smiler jeg og lukker døren.

Da vi kommer til huset kan jeg ikke stoppe med at smile.

"Se, det er da ikke så slemt" smiler Mia og tager Anthon i armen.

"Vi må håbe" griner jeg og låser døren op.

Vi får hurtigt alle tingene ind i huset og flyttemændende gøre hurtigt igen.

"Skal vi pakke ud nu eller vil i bare slappe af?" spørger Louis.

"I må sgu gerne tage hjem hvis i vil, det har været en lang dag" smiler jeg.

"Skal vi komme forbi i morgen?" spørger Mikkel mens de siger farvel.

"Uh, hvis i kan" smiler Mia.

"Selvfølgelig" smiler Caroline og kysser Anthon.

"Så ses vi imorgen" smiler vi og lukker dem ud.

"Vil du pakke noget ud eller skal vi bare gå i seng?" spørger Mia.

"Vi kan lave vores værelse og badeværelset?" smiler jeg.

"Og så kan vi sove" griner hun.

"Aftale" griner jeg.

Det hele ender ud i at Mia og jeg sætter sengen på plads og skabene, så starter Mia med at lægge sit tøj på plads, men da jeg kommer tilbage efter at have lavet badeværelset lægger hende og Anthon og snork sover på sengen som ikke engang har sengetøj på og er fyldt med Mias tøj.

Jeg begynder at fjerne noget af tøjet fra sengen. Jeg tror ikke rigtig jeg kan lægge noget sengetøj på så det opgiver jeg ret hurtigt.

Efter jeg har lagt mit tøj på plads vågner Anthon op.

Jeg skynder mig at tage ham op så han ikke vækker Mia.

"Hva så min lille ven" smiler jeg og kysser hans kind.

Jeg ville lægge ham over i sin vugge, men da jeg vender mig om kan jeg se vi ikke har fået den med os op.

"Du mangler da din vugge" smiler jeg.

"Skal vi lige gå ned og hente din vugge?" smiler jeg og kysser ham igen.

Vi kommer ned i stuen. Der er helt mørk. Heldigvis kan jeg nu tænder alt lyset uden at vække nogen nu. I lejligheden kunne man ikke rigtig.

Da jeg tænder lyset begynder Anthon at græde helt.

"Så så så" siger jeg stille og vugger ham stille så han ikke vækker Mia.

Jeg sætter mig ned på gulvet med ham på mine ben. Han er helt vildt frisk lige nu, ligesom jeg er selvom klokken er omkring 3 om natten. Det er efterhånden lang tid siden jeg har været oppe ind til det her tidspunkt.

Vi leger lidt rundt og leger lidt med hans bamser og nogle andre lege ting. Jeg elsker at have noget far og søn tid, nu hvor jeg snart skal tilbage på arbejde. Det bliver vildt mærkeligt ikke at se ham når jeg vil. Jeg glæder mig ikke rigtig, men jeg ved det er noget som skal ske.

"Hva så din trol?" smiler jeg og rusker hans mave.

Han begynder straks at grine når han griner begynder jeg at grine. Det er det sjoveste jeg nogensinde har lavet med ham.

Vi forsætte med at lave det i noget tid. Indtil det faktisk går op for mig at klokken er 4 om natten. 

"Hva så, skal vi finde din vugge frem?" smiler jeg til ham.

Jeg finder vuggen frem, selvom Mia sover bliver jeg nødt til at samle vuggen på soveværelset for man kan ikke rigtig flytte rundt med den.

Mia ville nok dræbe mig hvis hun fandt ud af jeg havde leget rundt med Anthon klokken 4 om natten.

Jeg lægger Anthon på sengen lige ved siden af Mia igen mens jeg samler sengen. Det tager mig omkring en halv time at samle den skide vugge. Men da den endelig er samlet lægger jeg betræk på hans dyne.

Lige da jeg skulle til at lægge ham i vuggen ser jeg han er faldet i søvn igen.

Jeg kan næsten ikke holde ud at vække ham.

Jeg tager bare mine bukser af og lægger mig i sengen sammen med min kone og min søn i vores nye hus.

Alt det jeg drømte om da jeg var lille er faktisk sket. Det er svært at sætte ord på, hvor perfekt det er. Jeg elsker det.