Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 30

Turen tilbage til uni er den længste tur jeg længe har været på. Det er så kedeligt når Gemma allerede har sagt jeg er en idiot. Hun behøver ikke vide hvad der står i det brev. Jeg har ihvertfald ikke planer om at sige noget.

"Så er vi her" smiler Gemma stille.

"Vi ses" siger jeg og går ud ad bilen.

Jeg kommer ind på værelset hvor alle sidder.

"Harry hvad sker der?" spørger Caroline.

"Mange ting" svare jeg koldt.

"Mark sagde til Niall i var uvenner" siger Liam.

"Og Sophia sagde Mia er flyttet" siger Louis.

"Jeg ved det godt" siger jeg og tager en taske frem.

"Hvad laver du?" spørger de forvirret.

"Pakker" siger jeg stille og lægger mit tøj ned i tasken.

"Jeg skal over til en af mine gave" siger jeg stille.

"Niall du kan bare sove her i aften" smiler jeg og skynder mig ud ad døren med mine nøgler til min bil.

Jeg skynder mig ud i bilen og skriver adressen ind i min GPS. Det lægger rigtig tæt på uni. 

Det tager mig 15 minutter og så er jeg ved lejligheden. Jeg tager min taske i hånden og går hen mod døren. Jeg låser den nederste dør op. Det er allerøverst. Jeg skynder mig op af trappen. Det er nok noget af det hårdeste jeg længe har lavet.

Da jeg kommer helt op i toppen står jeg stille i lidt tid før jeg banker på døren.

Døren bliver åbnet af en pige i nattøj, meget sexet sexet nattøj, helt røde øjne og våde kinder. 

"Jeg troede ikke du ville komme" siger hun og tørre sine øjne.

"Jeg ville ikke have du skulle se mig sådan her" siger hun stille.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er stadig sur, men jeg kan ikke holde ud hun græder.

"Kan jeg komme ind?" spørger jeg stille.

"Ja" smiler hun stille og rykker sig fra døren.

Da jeg træder ind her jeg den smukkeste lejlighed. Jeg vil gerne blive boende her. 

Da jeg kommer hen til bordet ligger der nogle hus papirer på bordet og nøgler.

"Hov. Undskyld" siger Mia og flytter dem hurtigt og lægger dem hen mod køkkenet.

"Skal vi snakke?" spørger hun stille.

"Ja" smiler jeg stille og sætter mig ned ved bordet.

"Harry please forstå når jeg siger. Mark og jeg kyssede ikke" siger Mia stille.

"Hvad lavede i så?" spørger jeg.

"Jeg må ikke sige grunden" siger hun stille.

"Men vi krammede bare" skynder hun sig at sige.

"Mia, det er ikke meningen du skal skjule noget for mig" siger jeg og læner mig tilbage i stolen.

"Han er min bedsteven" siger Mia.

"Jeg var også engang din bedsteven! råber jeg.

"Jeg var din barndomsven. Ham du burde kunne stole på, hans hemmeligheder du skulle holde på" råber jeg.

"Det gjorde jeg sgu da også! Du burde vide at hvis du fortalte mig noget ville det ikke komme ud" råber hun tilbage.

"Jeg er din kæreste" siger jeg og hæver min stemme.