"Men han kunne snakke da ambulancen kom." siger jeg forvirret.
"Han holdte min hånd hele vejen" siger jeg stille.
"Han mistede en masse blod." siger han stille.
"Det er kritisk, men vi giver ikke op" siger han stille og giver min skulder et lille klem før han går tilbage.
Da jeg vender mig om sidder de andre helt målløse.
"Jeg kan ikke forstå det" siger jeg stille og sætter mig ned igen.
"De gør alt hvad de kan. Det skal nok gå. Han skal nok klare den" siger Magnus og kysser mig.
"Bare der var noget vi kunne gøre" siger jeg stille.
"Vi kan håbe" siger Louis stille.
"Der er ikke andet vi kan gøre" siger han stille.
Vi sidder alle sammen, bange, kede af det, stadig i chok og venter. Ingen af os siger noget. Jeg sidder bare og hiver min sorte leggings i stykker fordi jeg er så bange.
Pludselig kommer der en anden læge over til os. Han går over mod Caroline.
"Stephanie Hennings?" spørger han.
"Ja" siger Caroline stille.
"Hun klarede den ikke." siger han stille.
Lige da han siger de ord kommer hele hendes familie løbende ind og begynder at stortude.
Vi sidder alle i stort chok.
Jeg kan ikke engang gentage det han sagde i min egen hjerne. Skete det virkelig?
Stephanies mor ser over på mig og jeg skynder mig over til hende.
"Mia" siger hun stille og krammer mig.
Selvom det Stephanie gjorde var noget jeg aldrig ville tilgive var hun engang min bedsteven og det er det som tæller lige nu. Jeg kan slet ikke kontrollere noget lige nu. Jeg tror jeg snart ikke har mere vand i kroppen. Det er bare ikke sådan det skulle ske.
"I kan komme ind og sige farvel til hende" siger lægen.
Lige da han har sagt det kommer Anne, Gemma og Robin løbende.
"Mia" siger Anne med helt røde øjne.
Jeg skynder mig over til hende.
"Stephanie klarede den ikke" siger jeg stille.
"Og?" spørger hun stille som om hun er bange for at spørge om Harry er død.
"Vi ved ikke noget om ham. Det hele var kritisk lige efter jeg snakkede med dig. Men ingen af sagt noget de sidste 4 timer" siger jeg stille.
"Jeg går ind til Stephanie" siger jeg stille og løber tilbage til Stephanies familie.
Da vi kommer ind og ser hun på sengen med sår og blod i hele ansigtet kan jeg slet ikke forstå det.
Alle siger farvel til hende og går så ud en efter en. Til sidst er det kun mig tilbage.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Du prøvede at få Harry og jeg sammen og for det kunne jeg ikke være mere taknemmelig" siger jeg stille.
"Jeg er ikke sur over det du gjorde" græder jeg stille.
"Jeg skal nok tilgive dig" græder jeg stille og kigger bare ned på den pige der blev ramt af bilen.
Pludselig går døren op med et brag.
Det er Magnus.
"Hvad er der sket?" spørger jeg hurtigt.
YOU ARE READING
Forgotten // H.S Dansk
FanfictionAFSLUTTET Vi er tilbage med en ny boooog!! Den her lidt anderledes end de andre Danske, MEN den handler stadig om Mia og Harry. Denne gang er, med et helt nyt twist. - Det hele gik som normalt, Mia og Harry var gode venner, bedste venner. Ing...
