Da klokken er blevet 12 pakker jeg lige så stille sammen.
Jeg får en besked fra Gemma som siger hun er kommet.
Jeg slukker min computer og går ud.
"Hey Harry" siger Markus pludselig. Jeg er blevet ret gode venner med alle dem som arbejder her, men Marcus og jeg er blevet rigtig gode venner.
"Hej" smiler jeg og klapper hans hånd i min.
"Hva skal du?" spørger han.
"Jeg skal spise frokost med min søster" smiler jeg.
"Hyg jer" smiler han og klapper min skulder.
"Vi ses" smiler jeg og går ud.
Da jeg kommer ud står Gemma lige foran døren.
"Du må altså godt gå ind" griner jeg.
"Jamen, jeg er først lige kommet" griner hun.
"Fair nok" griner jeg.
"Hvor skal vi spise?" spørger hun.
"Der er noget mexikansk lige der" siger jeg og peger.
"Lækkert" smiler hun.
Vi får et bord og bestiller hurtigt.
"Så hvad ville du snakke om?" spørger hun.
"Vi er jo fra den samme familie" siger jeg stille.
"Sidst jeg tjekkede så ja" smiler hun og får mig til at grine.
"Er du slet ikke bange for at blive gift?" spørger jeg direkte.
"Jeg er ikke forlovet, det ved du godt ikke?" spørger hun med et stort smil.
"Jo jo, men bare tanken om det" siger jeg stille.
"Altså det med mor og far har klart holdt mig tilbage." siger hun stille.
"Men hvis det var en jeg virkelig elskede ville jeg giftes som en anden"smiler hun.
"Men efter alt det vi gik igennem-" starter jeg men hun afbryder.
"Vi er ikke mor eller far. Vi har været igennem det, så jeg tror altså godt at vi kan finde ud af at styre os fordi vi har været det igennem og vi ved vi ikke vil ende som dem" smiler hun.
"Så gift dig med hende. For inderst inde er det også det du vil" smiler hun.
"Jeg vill ønske jeg bare kunne sige, 'du har ret', men jeg er altså bare bange for at ende som mor og far" siger jeg stille.
"Stop med at tænke på det" siger Gemma stille.
"I er ikke ligesom mor og far" siger hun, men jeg kigger bare håbløst væk.
"Du er ikke far, Mia er ikke mor. I har kendt hinanden siden dag 1. I ved alt om hinanden. Jeg er sikker på at i nok skal klare det igennem det hele" smiler hun og tager mine hænder.
"I gør hinanden lykkelige, det gjorde mor og far ikke" siger hun.
"Når i ikke er sammen er i ulykkelige" smiler hun.
"Når mor og far ikke var sammen, var de jo mere lykkelige end når de var sammen" siger hun og kigger mig dybt i øjnene.
"I er så ens, det var mor og far slet ikke" siger hun med et stort smil.
"I skal nok klare den" smiler hun.
"Du har ret" smiler jeg.
"Det har jeg jo altid, jeg er storesøster" griner hun.
YOU ARE READING
Forgotten // H.S Dansk
FanfictionAFSLUTTET Vi er tilbage med en ny boooog!! Den her lidt anderledes end de andre Danske, MEN den handler stadig om Mia og Harry. Denne gang er, med et helt nyt twist. - Det hele gik som normalt, Mia og Harry var gode venner, bedste venner. Ing...
