Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 40

Caroline:

Jeg bliver vækket af Sophia. 

"Mia er oppe for at ordne teltet, så du kan gå i bad" smiler hun.

"Super" smiler jeg og rejser mig.

Tænk den her dag faktisk kom. Jeg havde helt ærligt troet Harry havde stoppet det og de to ville være sammen nu. Det var nok bare en kæmpe fejl fra min side.

Da jeg går mod badeværelset ser jeg Mia sidder nede på græsset. Hun ligner ikke en der er klar til at blive gift. Og det siger jeg altså ikke fordi jeg bedre kan lide Harry og Mia end Mia og Magnus. Jeg siger det som en ven. Hun ligner ikke en der har lyst til at blive gift.

Da jeg har været i bad tager jeg hjem for at hente mine ting. 

Da jeg kommer hen til skolen ser jeg Harrys dør står åben. Jeg går stille over til den og banker på.

"Ja?" spørger han og åbner døren helt.

"Caroline?" spørger han forvirret.

"Skulle du ikke til bryllup?" spørger han forvirret.

"Jo, jeg havde bare glemt mine ting" siger jeg stille.

"Og du vil stadig ikke med?" spørger jeg.

"Nej" siger han stille.

"Hvis hun er lykkelig uden mig, så burde hun forblive sådan" siger han stille.

"Hav et godt bryllup" siger han og skulle lige til at lukke døren, men jeg stopper den med min fod.

"Hvis du skulle ombestemme dig, så køre Louis, Niall, Mikkel og Emil om 10 minutter" siger jeg og går over mod mit eget værelse.

Da jeg kommer ud til bilen med alle mine ting står drengene og pakker bilen med deres ting eller alle undtagen Harry. Jeg havde virkelig håbet han ville komme.

Jeg gør mig rigtig langsom, så hvis Harry ville med han stadig kunne nå det, men efter 15 minutter kan vi ikke vente mere brylluppet venter ikke på os.

"Var jeg den eneste som håbede lidt på Harry ville komme imellem Mia og Magnus og brylluppet blev aflyst?" spørger Louis pludselig.

"Jeg havde ihvertfald håbet det var Mia og Harry i stedet for Mia og Magnus" siger Niall.

"Bare der noget vi kunne gøre" siger Emil stille.

"Men Harry har fastlagt sig at Mia skal være lykkelig om det så er uden ham" siger Mikkel.

"Mia ligner virkelig ikke en der er lykkelig" siger jeg stille.

"Jeg så hende i morges, hun sad bare nede på græsset og kiggede på teltet. Hun virkede ikke som en der skulle til at giftes sig med sin livskærlighed." siger jeg stille.

"Sandheden er at hendes livskærlighed er på skolen" siger Louis stille.

"Jeg kan bare ikke forstå hvorfor de ikke kan se det" siger Niall.

"Det tror jeg også godt de kan" siger jeg stille.

"Jeg tror bare de er bange for at de kan" siger jeg stille.

"De burde ikke være bange." siger Mikkel.

"Den måde Harry kalder Mia for 'min pige' er altså svar nok til det burde være dem" siger han.

"Der er bare ikke noget vi kan gøre" siger jeg stille.

"Måske er det bare vores tur til at vågne op og se det ikke bliver dem" siger jeg stille.