Forgotten // H.S Dansk

Kapitel 58

Da alarmen ringer, vender jeg mig om mod Mia. Bare for at finde ud af at hun ikke er der.

"Mia?" spørger jeg og sætter mig op i sengen. Der er ingen herinde.

Jeg rejser mig fra sengen. Justere mig lige hurtigt før jeg går ud.

Da jeg kommer ud, står Mia i tøjet og kigger ned på sin computer.

"Hvorfor er du så tidligt oppe?" spørger jeg og kysser hende.

"Jeg har bare alt for mange møder i dag, og mit første er om 15 minutter" smiler hun.

"Pas nu på du ikke stresser dig for meget" smiler jeg.

"Det skal jeg nok passe på" smiler hun og kysser mig.

Hun går over til døren og tager sin jakke på.

"Harry" siger hun.

"Ja" smiler jeg mens jeg tager kaffe.

"Freja kommer med Viktor omkring klokken 16, kan du være hjemme der?" spørger hun.

"Ja, det skulle jeg tro. Det er fredag så plejer jeg godt at kunne gå før" smiler jeg.

"Tusind tak" smiler hun.

"Jeg er nok hjemme ved 17 tiden" smiler hun.

"Hav en god dag" smiler jeg.

"I lige måde" smiler hun og kysser mig.

"Elsker dig" smiler hun og tager sin taske.

"Elsker dig" smiler jeg.

Efter hun er taget afsted, drikker jeg resten af min kaffe og går i bad.

Jeg spiser ikke rigtig morgenmad om fredagen, for det er der ude på mit arbejde. Det er ret lækkert.

Jeg tager et jakkesæt på, tager min taske og sætter mig ud på min cykel.

Normalt tager jeg min bil, men lige for tiden er det ret dejligt at cykle frem og tilbage.

Jeg parkerer min cykel og går ind.

"Godmorgen Harry" smiler receptionisten.

"Godmorgen" smiler jeg.

Jeg går over til trapperne, på vejen op møder jeg et par stykker som smiler overdrevet meget til mig. Det er sådan man ved at det er fredag.

"Hej Harry" smiler Mille, min sekretær.

"Hej Mille" smiler jeg og går ind på mit kontor.

Da jeg har sat mine ting på mit kontor går jeg ud igen.

Lige det sekund jeg åbner døren står Marcus på den anden side og skulle til at banke på.

"Jamen hej til dig" griner han.

"Hej" griner jeg.

"Morgenmad?" smiler han.

"Meget gerne" griner jeg.

"Så, er du klar til at høre noget?" smiler han da vi har sat os.

"Altid" griner jeg.

"Stephanie" siger han og griner lidt bag efter.

Jeg kan stadig ikke forholde mig til at hans kæreste hedder Stephanie. Emnet Stephanie er stadig ikke gået op for mig. Det er så uvirkeligt.

"Hun er gravid" smiler han og jeg kan se han ikke kan holde sit smil inde.

"Er det rigtig?" griner jeg.

"Tillykke mand!" smiler jeg.

"Tak" smiler han.