Kapitel 17

187 7 1
                                    

Da det endelig blev fredag kan jeg slet ikke beskrive hvor glad jeg bliver. Ikke mere skole indtil mandag, yes yes yes.

Mia har været halv syg de sidste par dage, selvom Christopher er kommet i fængsel har hun stadig ikke kunne sove, så jeg har sovet inde hos hende de sidste par dage og hun har ikke rigtig været til undervisning, men hun har været på i dag, hele dagen og snakker hele tiden om at komme hjem til HC. Jeg glæder mig til at komme væk, bare mig og hende.

"Hva så er du klar?" smiler jeg da jeg kommer gående med min taske.

"Helt klar" smiler hun.

Jeg låser op for min bil os smider begge tasker om bag i.

"Tusind tak for alt det her" smiler Mia da jeg sætter mig ind.

"Det var sgu så lidt" smiler jeg.

"Jeg mener virkelig alt. Harry at jeg kunne få dig til at sove inde hos mig, selvom du ikke rigtig behøvede mere, og at du stadig gerne ville afsted selvom du kunne komme til en fest" smiler hun.

"Hey, hvis du føler dig mere tryk når jeg sover ved siden af dig, så sover jeg ved siden af dig" smiler jeg.

"Hvis jeg har sagt vi tager afsted, så tager vi afsted. Det skal nok blive hyggeligt" smiler jeg.

"Tak" smiler hun.

"Det er også okay med dig at vi sommer sammen i weekenden ikke?" spørger hun usikkert.

"Det er helt fair hvis du gerne vil have plads" siger hun og hun når næsten ikke at slutte før jeg svare.

"Nej, det er helt fint" smiler jeg.

"Jeg vil rigtig gerne" smiler jeg.

"Ellers må du bare sige til" smiler hun.

-

Da vi kommer til HC stopper vi ved en lille café for at få noget frokost.

"Hva så, tror du vi kan spise det her uden det bliver akavet?" griner Mia.

"Hvad mener du?" griner jeg forvirret.

"Bare sidste gang vi spise sammen, var den dag med Christian og der blev det ret akavet for os" smiler Mia.

"Når ja" halv griner jeg og tager min hånd bag nakken.

"Har du tænkt over det siden der?" spørger Mia, en smule bange.

"Over det vi snakkede om i bilen?" spørger jeg, også ret bange.

"Ja" smiler Mia, akavet og kigger hurtigt væk igen.

"Jeg bliver sådan mindet om det, hver gang jeg ser dig" smiler jeg stille og kigger ikke engang på hende.

"Skal vi ikke bare se hvordan den her weekend går og så se hvordan vi har det med hinanden i bilen på vej hjem?" spørger Mia ærligt.

"For du er nok mindst lige så forvirret som mig, om jeg føler noget og hvad det er og om du føler noget og hvad det er som du føler" siger Mia stille.

"Jo" smiler jeg.

Det var ret godt sagt af hende.

"Lad os bare se om vi kan holde hinanden ud den her weekend og se om vi finder ud af hvad vi føler" smiler jeg.

"Så Harry, fortæl" smiler Mia.

"Dit kærlighedsliv. Jeg føler vi har gennemgået mit ret meget" smiler hun og jeg griner en lille smule før jeg begynder at fortælle.

"Altså den sidste rigtige kæreste jeg havde var nok en jeg gik på gymnasie med. Hun hed Nanna" smiler jeg.

"Hvordan var hun?" spørger Mia.

Forgotten // H.S DanskWhere stories live. Discover now