Bedre End Rihanna - Afsluttet

Kapitel 35

Jeg vågner tidligt næste morgen fordi at jeg har så ondt i maven. Jeg kigger over på Thor som stadig sover tungt. Jeg rækker derefter ud efter min mobil for at tjekke hvad klokken er. Den er allerede 9. Jeg lægger mig ved siden af Thor igen. Jeg ligger og beundrer ham imens jeg holder armene ind mod min mave for at få det til at gøre mindre ondt.

Jeg begynder at lege med hans hår og han vågner hurtigt af det. "Godmorgen" siger han træt. "Godmorgen" siger jeg og smiler. "Har du stadig ondt i maven?" Spørger han. Jeg nikker og lægger mig helt ind til ham. Han tager armen om mig og kører stille tommelfingeren frem og tilbage på min kind.

"Er du sulten?" Hvisker Thor. "Ja, lidt" svarer jeg. "Jeg går ud og laver noget morgenmad til os" siger Thor og rejser sig. Han tager nogle bukser på og går hen mod døren. "Okay" mumler jeg og kigger op i loftet. Efter lidt tid kommer Thor tilbage med en bakke. Han stiller den på sengen og sætter sig derefter ved siden af mig. På bakken står der kaffe, rundstykker, blødkogte æg, juice og lidt vandmelon.

"Det ser lækkert ud, skat" siger jeg og sætter mig op. Jeg giver Thor et hurtigt kys på munden og begynder så at tage til mig. Mens vi spiser sidder vi egentlig bare og snakker. "Jeg magter seriøst ikke at starte i skole igen" klager jeg. Skolen starter i overmorgen og det er seriøst virkelig trist at ferien allerede er slut.

"Jeg håber bare at jeg får lov til stoppe på gym" siger Thor og tager et stykke af vandmelonen. "Hvorfor vil du stoppe?" Spørger jeg forvirret. "Jeg vil gerne fokusere 100 procent på musikken"  siger han. "Jeg har faktisk aldrig hørt nogen af jeres sange" siger jeg. "Hm... Vil du høre en?" Spørger han. "Ja!!" Siger jeg ivrigt. Måske for ivrigt.

Thor tager sin computer og går ind på Spotify. Han sætter en sang på og skruer lidt op. "Det er en sang der ikke er blevet udgivet endnu og vi ved ikke helt om den skal udgives" siger Thor inden de begynder at synge. Anthon begynder at synge og lidt efter skifter det over til Thor. Thor sidder og synger lavt med. Da sangen er slut lukker han computeren ned igen. "Hvad synes du?" Spørger han. Jeg smiler stort til ham. "Årh Thor! Den er mega god! Jeg er så stolt af dig!" Siger jeg og lægger armene om ham.

"Jeg elsker dig Thor" hvisker jeg. "Jeg elsker dig mere" hvisker Thor tilbage. "Jeg tror ikke at det er muligt" hvisker jeg og presser mine læber mod hans. Han placere hænderne på min røv og tager blidt fat. Han skal til at tage "min" trøje af, men jeg stopper ham.

"Thor, jeg har stadig menstruation" sukker jeg. "Jeg er ligeglad" hvisker han og kysser mig ned ad halsen. Han trækker min bluse af og alt er egentlig bare som det plejer. Midt i det hele ringer min mobil. Thor trækker sig hurtigt ud af mig så jeg kan tage min telefon.

Jeg kigger på skærmen. Det er nummer der ringer. Jeg tager den selvfølgelig. "Hej skat. Kan du ikke godt lige komme hjem?" Spørger hun. "Jo? Hvorfor?" Spørger jeg. "Jeg skal snakke med dig" siger min mor. "Okay? Vi ses" siger jeg og lægger på. "Jeg skal desværre hjem nu" siger jeg. "Øv" siger Thor og trækker dynen over sig.

Jeg tager mine trusser og min bh på samt en grå bluse og nogle hvide shorts spm jeg har taget med hjemmefra. "Må jeg ikke godt beholde denne her? Til at sove i?" Spørger jeg bedende og holder blusen som jeg har sovet i i nat oppe. Thor smiler svagt og nikker. "Tag du den bare" siger han. "Tak, tak, tak" siger jeg glad. Jeg pakker resten af mine ting og skynder mig hjem.

-

Da jeg kommer hjem sidder mor ved spisebordet. "Du ville snakke med mig?" Siger jeg spørgende og sætter mig ned overfor hende. "Ja. Øhm, DN det her vil nok komme som lidt af et chok for dig, men ehm..." Hun når ikke at sige mere før hun bryder ud i tårer. "Hvad er der sket?" Spørger jeg. "DN... Din far er død" siger hun. Et øjeblik sidder jeg bare og stiger ud i luften.

"Ved de andre det?" Spørger jeg lavt. "Nej" siger mor og kigger ned i jorden. Jeg rejser mig så hurtigt at stolen næsten vælter bag mig og løber ind på mit værelse. Jeg smider mig i sengen og begraver mit ansigt i puden. Jeg bruger hele min dag på bare at græde. Selvom jeg ikke har set min far i 7 år betyder det stadig meget at han ikke er her mere.