Bedre End Rihanna - Afsluttet

Kapitel 8

"Hvad er der?" Spørger jeg. Thor sætter sig ned så det gør jeg også. "Det er fordi. Det der med at vi blev kærester og sådan... Det... Det var på en måde et væddemål... Med de andre" siger Thor. Et væddemål? Var jeg bare et væddemål?! "Men jeg elsker dig virkelig højt og..." Siger han og rejser sig op. "Var jeg bare et væddemål? ER jeg bare et væddemål?" Spørger jeg irriteret og rejser mig op. "Nej! Du ER ikke et væddemål... Du var et væddemål" Det sidste sig han lavt. Så lavt at man næsten ikke kan høre det.

Et øjeblik har jeg bare virkelig lyst til at slå ham lige i ansigtet. "Jeg sover i mit eget telt i nat!" Siger jeg og går ind og tager mine ting. Jeg smider det ind i mit eget telt og skal til at gå derind da Thor griber fat i mig. "DN, vil du ikke nok lytte på mig?" Spørger han. "Nej, ikke rigtig" siger jeg med tårerne løbende ned ad mine kinder. "DN, jeg elsker dig jo!" Siger Thor. "Jeg elsker ikke dig" siger jeg. Jeg kigger på ham. "Ikke mere" siger jeg lavt. "Hvorfor græder du så?" Spørger Thor Lavt. "Fordi du sårede mig. Og jeg vil aldrig nogensinde snakke med dig igen" det første siger jeg lavt, men det sidste siger jeg højt. Det sidste råber  jeg nærmest.

"Men..." Siger Thor. "Der er ikke noget men! Det er slut!" Siger jeg. Jeg skal til at gå, men Thor holder fast i min hånd. "Giv slip!" Siger jeg bestemt uden at kigge på ham. "Nej" hvisker Thor. "Giv slip!" Siger jeg lidt højere stadig uden at kigge på ham. Thor siger ikke noget, strammer bare grebet om min hånd. "Jeg sagde at du skulle give slip!" Siger jeg højt, vender mig mod Thor og skubber ham så hårdt jeg kan. Han giver slip på mig og jeg begynder at løbe. Hvor jeg løber han? Det ved jeg ikke. Bare væk. Væk fra Thor. Væk fra Roskilde. Væk fra alle mine problemer. Væk fra det hele.