(Amanda's synsvinkel)
Perrie og jeg sidder på sengen, inde på værelset, og snakker, hygger os og sådan lidt. Så spørger hun "Nå, hvordan går det så, mellem dig og Harry? Er du klar til at bilde folk ind, at i er kærester og komme med drengene på tourné?" Jeg smiler lidt trist og svarer så "Altså, Harry og jeg kan ikke rigtig sammen, der er bare pinlig tavshed når vi er sammen. Ja, jeg tror jeg er klar til det, jeg ved det ikke helt, nu skal jeg bare have det overstået. Men da jeg sagde ja til at komme med på tourné, så gjorde Harry og jeg det klart overfor hinanden, at efter vi er kommet tilbage, så er alt det her aldrig sket. Han kender ikke mig og jeg kender ikke ham." Perrie kigger meget trist og lidt skuffet på mig og siger så "Okay, jeg er godt klar over, at du virkelig ikke er fan, af de ting der er sket, siden du mødte Harry, men for min skyld, vil du så ikke nok give ham en chance?" Jeg kigger lidt forvirret på hende og spørger så "Hvorfor for din skyld?" Hun kigger på mig og svarer "Altså, hvis du ikke vil kendes ved Harry, efter tournéen, så kan jeg jo heller ikke ses med dig, for du bor i London og da det er så sjældent jeg er i London, så er jeg jo altid sammen med Zayn, når jeg er det og hvis du er sammen med Zayn, så kommer du jo automatisk også til at være sammen med Harry?!" Så snakker vi ikke mere om det, men hygger os i stedet. Da klokken er blevet 17:30, kommer Harry ind på værelset og siger "Amanda, du skal til at gøre dig klar, så vi kan komme over til Liam."
(Harry's synsvinkel)
Da Amanda og jeg har gjort os klar, til vi skal hjem til Liam, så spørger Zayn "Kan vi ikke køre med jer? Så kan vi sætte Perrie af på vejen, og så kan vi køre sammen hjem til Liam." Jeg smiler og svarer "Jo selvfølgelig kan i det!" Og så kører vi. Da vi sætter Perrie af, så siger vi selvfølgelig alle farvel til hende, og så kører vi hjem til Liam. Da vi kommer hjem til ham, er Niall og Louis allerede kommet, så vi går bare ind, siger hej til dem, sætter os i sofaen, snakker lidt og venter på vi bliver hentet. Så banker det på døren, og så kan vi jo godt regne ud, at det er chaufføren, så vi tager alle vores ting og går ud. Amanda bliver ret overrasket da hun ser at det er en limousine der henter os. Så går vi ind, sætter os ned og snakker. Da vi ankommer til lufthavnen, er der en masse fans, journalister og paparazzier. Da vi går ud af bilen tænker jeg "Så er det nu. Det er nu vi skal offentliggøre, at Amanda og jeg er 'kærester'. Jeg vil ikke! Men jeg er nødt til det.." Da vi kommer ud, tager Amanda min hånd, hvilket får ALLE til at gå amok, vi stopper alle op, hver vores sted og svarer på nogle af folks spørgsmål.
(Amanda's synsvinkel)
Harry og jeg går og holder i hånden, så stopper vi op, for at svare på nogle spørgsmål. Der står nogle mænd, lige foran os med et kamera og en mikrofon. Manden der har mikrofonen siger "Harry, hvem er hun og er i kærester?" Han rækker mikrofonen frem mod Harry, vi synker begge en klump i halsen og jeg venter bare på han siger 'Det er Amanda og ja..' Så siger Harry "Det her er Amanda og ja, hun er min kæreste." Folk skriger, så vi ikke kan høre hvad der bliver sagt. Så kommer der en mand hen til os og siger "I skal gå ombord i privatflyet nu. Ikke flere spørgsmål!" Så går vi alle ind i privatflyet og sætter os ned. Jeg sidder mellem Harry og Niall, Liam og Zayn sidder på den anden side og Louis sidder overfor Harry. Vi tager alle en dyb indånding, og så siger Niall "Nå, så er det officielt. Harry Styles har fået en 'kæreste'.. Hvordan har i det." Harry kigger på ham og svarer "Helt ærligt, så har jeg det forfærdeligt! Jeg hader tanken om at jeg lyver for hele verden!" Så siger jeg "Ja, jeg har det, på samme måde!" Jeg gider egentligt ikke snakke om det, så jeg prøver at sove. Jeg falder virkelig hurtigt i søvn. Men da jeg hører Niall snorke så vågner jeg. Jeg holder om Harry's arm, men lader som om jeg stadig sover. Alle sover undtagen Harry og Liam. Så spørger Liam "Nå, hvordan går det mellem jer?" Harry sukker og svarer "Frygteligt, jeg er pisse forelsket i hende, men hun hader mig.. Det ved vi jo allesammen!" Det gør lidt ondt at høre ham sige det. For jeg hader ham ikke mere, nu synes jeg bare han kan være irriterende, men jeg hader ham ikke! Harry tager sin arm til sig og fortsætter så "Det er hårdt!"
(Liam's synsvinkel)
Harry tager sin arm fra Amanda, som sover, kører hånden gennem hans hår og siger "Det er hårdt!" Jeg kigger trist på ham og siger så "Jeg kan godt forstå dig, jeg ville have det på samme måde. Men vent nu og se. Bare giv hende lidt tid. Jeg er sikker på at hun åbner sig for dig, før eller siden!" Harry kigger lidt irriteret og virkelig trist på mig og snærer "Så håber jeg da det bliver før, for jeg har lovet hende, at efter tournéen, så er alt det her aldrig sket, så kender hun ikke mig og jeg kender ikke hende.." Jeg kigger lidt overrasket og stadig ret trist på ham og siger så "Det håber jeg så også. Jeg er virkelig ked af det, på dine vegne! Men klokken er 23:49 og du har haft nogle hårde dage, se at få sovet lidt!" Han smiler lidt mig og siger så "Okay, jamen så godnat." Så falder Harry meget hurtigt i søvn og det samme gør jeg..
(Amanda's synsvinkel)
Nu sover alle, undtagen mig.. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det som Niall og Perrie sagde til mig med at jeg har følelser for Harry, det at Zayn og Perrie fortalte mig at Harry er vild med mig og det at jeg lyver for hele verden.. Men mest af alt, så tænker jeg på den samtale jeg lige har overhørt, mellem Harry og Liam! Jeg fatter ikke at Harry sagde at han er forelsket i mig og at jeg hader ham. Jeg har jo indrømmet at jeg synes han er sød, selvom han er pænt irriterende, engang imellem. Men jeg hader ham ikke mere. Det gjorde faktisk ret ondt at høre. Så tænker jeg over det, i et godt stykke tid, og så falder jeg ligeså stille i søvn..
YOU ARE READING
You're The One! (Med One Direction)
FanfictionEn helt almindelig, (indtil videre) 18 årig pige, ved navn Amanda, er på café alene og drikker en kop kaffe, da hendes liv bliver helt forandret, kun ved at en fremmed fyr, på 20 år, kommer hen og snakker med hende. Amanda synes han virker bekendt...