(Amanda's synsvinkel)
Næste morgen vågner jeg med et sæt, ved at jeg selv skriger. Jeg ånder lettet op, da jeg vågner. Jeg sveder helt vildt og siger stille "Godt det bare var en drøm!" Så kommer Harry løbende hen til mig, efterfulgt af de andre drenge. Da han kommer helt hen til mig, slår han hovedet ind i den øverste køje. Det ser faktisk ret komisk ud. Jeg kigger chokeret og lidt bekymret ned på ham, og så spørger så "Er du okay Harry? Er du kommet noget til?" Jeg hopper ud af sengen og hjælper de andre, med at få ham op. Da han kommer op og stå igen siger han "Av for helvede! Jeg tror da jeg får en bule.." Jeg kan ikke lade være med at grine lidt, og så spørger han "Hvad skete der Amanda?" Jeg kigger lidt forvirret på ham og spørger "Hvad mener du? Der er ikke sket noget! Men hvorfor løber du også hen til sengen?" Han tager sig til hovedet, hvor han ramte og svarer så "Fordi du skreg. Jeg troede du var kommet noget til. Hvad skete der?" Jeg kigger lidt flovt på ham og spørger "Så du løber simpelhent ind i sengen, og bliver slået om kuld, fordi jeg havde mareridt og skreg da jeg vågnede?" Det faktisk lidt sødt, han løb ind i sengen, fordi han troede jeg var kommet noget til. Så kigger han på mig og spørger "Hvad drømte du da?" Jeg vil helst ikke fortælle Harry om den, så jeg svarer bare "Jeg har glemt det, fordi jeg lige skulle koncentrere mig om dig.. Men jeg har i hvert fald svedt virket meget, så jeg går lige ud i bad." Så finder jeg en lille sød sommerkjole frem. Den er hvid, stropløs, stram, med nogle blomster på , og så dækker den cirka halvdelen af lårene. Så lægger jeg den på sengen og går ud i bad.
(Niall's synsvinkel)
Amanda er lige gået ud i bad og vi andre sidder og ser lidt tv, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hun havde mareridt. Jeg gad godt vide hvad hun drømte, siden hun ligefrem skreg, da hun vågnede! Så kommer Amanda ud fra toilettet, henter sin kjole og kommer ud igen med den på. Den er mega cute til hende, den sidder perfekt, hun ser sød ud med den på, men faktisk også lidt fræk og man kan tydeligt se på Harry, at han har samme mening! Han sidder bare, med åben mund og stirrer på hende. Amanda kigger lidt mærkeligt på ham og siger så "Luk munden Harry, her er fluer!" Ret sarkastisk. Så griner vi alle lidt, og så spørger Amanda "Niall, kan vi ikke lige snakke udenfor?" Jeg smiler og svarer "Jo selvfølgelig!" Hun smiler til mig, og så går vi begge ud. Vi stiller os lige henne ved arena'en, og så siger hun "Jeg havde en frygtelig drøm i nat!" Jeg kigger lidt bekymret på hende og siger "Ja, det kunne vi da høre! Hvad handlede den om? ..Hvis du altså vil snakke om det." Hun rykker lidt tættere på og hvisker nærmest "Jeg drømte at Harry og jeg var kommet op og skændtes også afslørede han at vi ikke er rigtig kærester, og så får jeg bare mega meget hate! Og så til allersidst løber jeg og der er en flok af mennesker efter mig, og da de fik fat i mig, så vågnede jeg.." Jeg kigger uroligt på hende og siger så "Det jeg ked af Amanda, heldigvis var det bare en drøm!" Hun kigger mig i øjenene og spørger så "Jamen, hvad hvis det sker at Harry og jeg kommer op at skændtes og han afslører det? Jeg ved godt, at jeg har sagt at når den her tourné er slut, så kender jeg ikke jer og i kender ikke mig.. Men jeg er virkelig begyndt at holde af jer, især dig og jeg vil ikke miste jer!" Jeg bliver faktisk ret glad for at høre hende sige det! Så står vi bare og krammer lidt, jeg trækker mig, kigger hende i øjnene og siger så "Bare rolig, det kommer ALDRIG til at ske søde. Du vil aldrig miste os!"
(Amanda's synsvinkel)
Niall kigger mig i øjnene og siger "Bare rolig, det kommer ALDRIG til at ske søde. Du vil aldrig miste os!" Jeg krammer ham igen, mens vi står og krammer lidt, siger jeg stille til mig selv "Nothing can come between You and I." Det var ikke meningen at Niall skulle høre det, men det gør han så alligevel og siger "Not even the Gods above, can separate the two of us!" Så trækker vi os fra krammet, kigger hinanden i øjnene, smiler og går så tilbage til de andre. Niall sætter sig i sofaen og jeg går ud i køkkenet, for at lave noget morgenmad. Så kommer Harry ud til mig og siger "Bare gå ind og sæt dig ned, så skal jeg nok komme ind med noget til dig." Jeg smiler ham og siger "Mange tak Harry!" Så vender jeg mig og går ind til de andre, sætter mig sammen med dem, og så ringer min mobil. Det er Perrie. Jeg tager den og siger "Hej søde!" Hun lyder glad og siger "Hej smukke. Hvad så, hvordan går det på tournéen?" Jeg smiler lidt, rejser mig og siger "Vent lige lidt Perrie, jeg skal lige udenfor!" Liam, Niall, Zayn og Louis kigger alle på mig. Så spørger Zayn "Er det min Perrie du snakker med?" Jeg smiler og svarer "Ja. Vil i ikke være søde, at sige til Harry, at jeg lige er gået ud for at snakke med hende, og at han bare kan sætte min mad på bordet, så kommer jeg om lidt?" De smiler til mig og så svarer Zayn "Okay, hils hende lige og det skal vi nok!" Jeg nikker og går udenfor. Så hilser jeg lige Perrie fra Zayn og fortæller hende om min drøm, at Harry løb ind i sengen og den samtale jeg havde med Niall bagefter." Hun lyder meget overrasket og lidt chokeret og siger så "Det er jeg ked af at høre smukke, men er glad på dine vejen over at du er blevet så gode venner, med Niall!" Jeg smiler og siger "Tak, det er jeg også! Han er virkelig sød, han er som en storebror for mig!" Så siger Perrie "Okay, det er dejligt at høre, men du burde nok fortælle Harry, at der ikke er nogle følelser mellem dig og Niall, så han ikke misforstår det. Men jeg er nødt til at smutte igen. Hils drengene. Vi ses søde!"
YOU ARE READING
You're The One! (Med One Direction)
FanfictionEn helt almindelig, (indtil videre) 18 årig pige, ved navn Amanda, er på café alene og drikker en kop kaffe, da hendes liv bliver helt forandret, kun ved at en fremmed fyr, på 20 år, kommer hen og snakker med hende. Amanda synes han virker bekendt...