Amanda's synsvinkel)
Inden jeg går i bad sætter jeg drengene's sang 'What Makes You Beautiful' til at spille hele tiden og pludselig har jeg lært den udenad. Da jeg har været i bad, tager jeg et håndklæde omkring mig og går ud, for at tage mit tøj. Da jeg kommer ud sidder drengene igen i bussen og snakker. Så siger Louis lidt sarkastisk "Så du er ikke fan og alligevel synger du en af vores sange, i badet?" Jeg smiler lidt flovt til dem og svarer så "Nej, jeg er ikke fan, men det er en ret god sang alligevel." Så griner de lidt, og så spørger Harry "Er det ikke rigtigt, at hun kunne blive sangerinde, hvis hun bare trænede sin stemme lidt, med de rigtige øvelser?!" De smiler alle og svarer "Jo, det kunne hun sagtens!" Jeg griner lidt af dem, tager så mit tøj og går ud på toilettet igen. Da jeg har taget det på, synes jeg stadig det er mega varmt, så jeg bøjer min bluse engang op, så man kan se min mave, og så går jeg ud for at tage min make-up. Da jeg kommer ud igen kigger alle drengene på mig. Især Harry og Niall! Jeg griner lidt, kigger på dem og spørger så "Hvad?! Har i aldrig set en pige's mave før eller hvad? For det ser virkelig ikke sådan ud!" Så griner vi lidt, jeg tager min make-up og går igen ud på toilettet, for at tage det på.
(Harry's synsvinkel)
Amanda er gået ud på toilettet igen, for at tage make-up på. Da hun lige er gået siger jeg til drengene "Jeg kan virkelig snart ikke klare det længere! Hun er bare så smuk, sød, sjov, hyggelig at være sammen med, hun er helt unik, og så synger hun godt.. Og som om det ikke er nok, så skal vi være sammen 24/7, i de næste 12-13 måneder!" Niall smiler lidt trist og forstående til mig og siger så "Bare giv hende noget tid, så skal det nok gå!" Jeg smiler så overbevist som jeg kan, men stadig virkelig trist og kigger bare ned i mit skød.
(Amanda's synsvinkel)
Jeg er ude på toilettet, for at tage make-up på, men jeg kan høre drengene snakke om hvor forelsket Harry er i mig, jeg får virkelig dårlig samvittighed og kan derfor ikke rigtig koncentrere mig. Da der har været stille i et stykke tid, skynder jeg mig at tage make-up på, går ud til drengene igen og sætter mig sammen med dem. Så siger jeg pludselig "Hold op, hvor er her varmt! Jeg går lige ud og får lidt luft." Da jeg kommer ud ringer jeg til Perrie. Da hun tager den siger hun "Hey smukke. Hvad så?" Jeg smiler lidt, fordi jeg bliver glad for at høre hendes stemme og siger så "Hey søde. Ikke så meget. Drengene og jeg har været i Barcelona siden i morges. De sidder inde i Tour-bussen og jeg er lige gået lidt ud. Men ærligtalt, så ved jeg snart ikke, hvad jeg skal gøre! Jeg har så dårlig samvittighed, over at prøve at være falsk, overfor Harry og hele verden!" Perrie sukker og siger så "Amanda, det er helt okay, du er forvirret og ikke ved hvad du skal gøre, lige nu. For tingene er sket så hurtigt og du har brug for tid og det ved Harry også godt, så bare tag dig god tid, til at tænke det igennem og mens du gør det, så prøv at nyde tiden sammen med drengene, så længe den varer. Andet kan jeg ikke sige!" Niall kommer ud også siger jeg hurtigt "Okay, jeg må løbe igen, vi ses. Tak for det!"
(Niall's synsvinkel)
Jeg går ud til Amanda, fordi jeg er lidt bekymret for hende. Jeg ved jo hun har det svært og ved derfor ikke, hvad hun kan finde på at gøre. Da jeg kommer ud snakker Amanda i telefon og da hun ser mig siger hun "Okay, jeg må løbe igen, vi ses. Tak for det!" Jeg smiler til hende og spørger "Hvem snakkede du mon med?" Hun smiler også til mig og svarer "Perrie. Jeg er bare forvirret og har brug for at snakke med nogen! ..Niall, vil du ikke fortælle mig hvad jeg skal gøre?" Hun får tårer i øjnene, jeg lægger en hånd, på hendes ene skulder og svarer så "Jeg skal, vil og gør mit bedste for at hjælpe dig søde! Men kun én person kan bestemme, hvad du gør og det er altså dig selv! Har du overhovedet overvejet at give Harry en chance, for at lære dig rigtig at kende?" Jeg krammer hende, hun bryder bare sammen i mine arme, og så spørger hun "Kan vi ikke gå ind i arena'en og snakke?" Jeg nikker, så går vi derind, sætter os på kanten af scenen og så siger hun "Nej egentligt ikke, men.. Nej jeg har ikke nogen undskyldning." Jeg smiler lidt til hende og siger så "Jeg tror ikke, at jeg er den du har brug for at snakke med! Tør øjnene også beder jeg Harry om at komme herind til dig!" Så hopper jeg ned fra scenen, går ind i Tour-bussen og siger "Harry, jeg tror altså at Amanda har brug for at snakke med dig. Hun er inde i arena'en." Harry kigger lidt bekymret på mig og løber ind til Amanda. Jeg sætter mig ned sammen med Liam, Zayn og Louis. De kigger lidt mærkeligt på mig og spørger "Hvad sker der? Er Amanda kommet noget til?" Jeg kigger på dem og svarer "Nej bare rolig. Men hun brød fuldstændig sammen, i mine arme, pga. Hun har dårlig samvittighed, over at lyve overfor hele verden og at Harry er forelsket i hende og at hun ikke kan lide ham.."
YOU ARE READING
You're The One! (Med One Direction)
FanfictionEn helt almindelig, (indtil videre) 18 årig pige, ved navn Amanda, er på café alene og drikker en kop kaffe, da hendes liv bliver helt forandret, kun ved at en fremmed fyr, på 20 år, kommer hen og snakker med hende. Amanda synes han virker bekendt...