You're The One! (Med One Direction)

Kapitel 23.

(Amanda's synsvinkel)

Da vi ankommer til lufthavnen går vi alle over i privatflyet. Der er spærret af, så folk ikke kan komme hen til os. Da vi kommer ind i flyet, sætter Niall sig inderst i en række, så sætter jeg mig ved siden af ham, Harry ved siden af mig og Liam, Zayn og Louis sætter sig i sækken på den anden side. Drengene sidder og snakker lidt, om koncerten og jeg sidder bare i min egen verden og tænker alt igennem. Så pludselig kører Niall lige hånden op og ned foran mine øjne, jeg bliver ret forskrækket, bliver opmærksom igen, kigge på Niall og spørger "Hvad sker der?" Han kigger på mig, smiler lidt og siger "Jeg spurgte dig om hvad du synes om koncerten. Altså det du så af den." Jeg smiler og siger "Det var rigtig fedt, jeg kunne godt lide den!" De takker også falder folk ligeså stille i søvn, én efter én. Tilsidst er jeg den eneste der er vågen, fordi jeg stadig tænker helt vildt meget. Så lægger jeg hovedet på Niall's skulder. Ved et uheld fik jeg vækket ham også spørger han "Hvad foregår der?" Jeg smiler lidt og svarer "Jeg lagde bare hovedet på din skulder." Han kigger lige på mig engang og siger "Okay, prøv om du ikke kan sove lidt, du har haft en lang dag. Godnat søde.. Nothing can come between You And I." Jeg smiler og siger "Not even the Gods above, can separate the two of us.. Godnat Niall." Det der med at vi siger det der lille stykke af 'You And I' gør mig egentligt lidt glad, jeg ved ikke hvorfor vi gør det. Det er vi bare begyndt på. Jeg tænker lidt videre, og så falder jeg også i søvn..

(Harry's synsvinkel)

Jeg vågner ved at flyet lander, kigger lige på klokken, den er kun 18:26, så kigger jeg lidt rundt og de andre sover stadig. Så vækker jeg dem og siger at vi skal afsted. Så tager vi alle vores ting og går ud i limousinen, som venter på os. Da vi ankommer til det hotel vi skal bo på og har tjekket ind, bliver vi enige om, at Amanda og Niall skal bo sammen, Louis og jeg og Zayn og Liam. Så sætter vi vores ting op på værelserne, mødes inde på Amanda's og Niall's værelse, og så bliver vi enige om at finde en restaurant, hvor vi skal spise. Vi skifter lige tøj allesammen, vi tager lidt fint tøj på. Os fyre har skjorte, sorte cowboybukser og et slips på. Undtagen mig, jeg har butterfly på og Amanda har taget en lårkort, stropløs, mørkerød kjole på, en lille gennemsigtig trøje og et par sorte stiletter på. Inden vi går, tager Amanda, Niall og jeg et par selfie's for sjov og lægger dem på nettet. Så tager vi afsted, finder en restaurant tæt på eiffeltårnet og får noget at spise. Da vi har spist spørger jeg "Amanda, kan vi lige snakke udenfor?" Hun smiler lidt og svarer usikkert "Ja, kom." Så rejser vi os og går udenfor. Vi stiller os lige udenfor, og så siger jeg "Okay, jeg er bare nødt til at vide, hvordan du har det med mig. For nogle gange er du sød overfor mig, nogle gange mega kold og nogle gange virker du bare vildt afvisende. Nu har jeg jo fortalt dig, at jeg er forelsket i dig og for ikke at lyve alt for meget overfor mig selv.. Så er jeg nødt til at vide, hvordan du har det?" Hun får tårer i øjnene, jeg forstår ikke helt hvorfor og spørger så "Hvad er der? Amanda, jeg vil gerne vide det. Hvordan har du det med mig?" Hun begynder at græde og løber sin vej. Jeg løber lidt efter hende, men hun slipper væk. Og hun har stiletter på, det er sgu lidt imponerende!

(Amanda's synsvinkel)

Mens jeg snakker med Harry, begynder jeg at græde og løber min vej. Jeg sætter mig ned på jorden, tæt på eiffeltårnet og græder. Da jeg har siddet i cirka et kvarter, kommer Harry. Han sætter sig ned, ved siden af mig og kigger mig i øjnene. Jeg kan se, at han også har grædt, og så spørger han "Hvad skete der Amanda? Hvorfor løb du?" Jeg kigger ned i jorden og svarer "Jeg ved det virkelig ikke.. Jeg forstår ingenting.. Men der er noget jeg lige må vide, og nu SKAL du altså være FULDSTÆNDIG ærlig, overfor mig Harry! Den sang du har skrevet, er den til mig?" Han kigger op på mig og svarer "Okay ja, den handler om dig.." Jeg bliver egentlig ret overrasket og siger så "Okay, den er virkelig sød! Men for at besvare dit spørgsmål, så ved jeg ærligtalt ikke, hvordan jeg har det med dig. Nogle gange vil jeg bare være sammen med dig, og nogle gange vil jeg bare væk fra dig. Jeg er bare så forvirret Harry!" Vi kigger hinanden i øjnene i et stykke tid, vi rykker ret langsomt, lidt tættere på hinanden.. Også sker det! Harry kysser mig! Jeg lægger min hånd, om nakken på ham, og kysser stadig. Jeg tror vi sidder i 2 minutter, eller sådan noget, og bare kysser. Så trækker vi os igen, kigger hinanden i øjnene, smiler og så spørger Harry "Amanda, må jeg spørge om noget?" Jeg smiler lidt og svarer "Ja. Hvad er det?" Han kigger lige ned i jorden lidt, så på mig igen, tager en dyb indånding og spørger "Amanda.. Vil du være min kæreste? Altså rigtigt!" Jeg tænker lidt over det og svarer så "Ja, det vil jeg gerne!" Så smiler vi til hinanden, rejser os, jeg tager hans hånd, og så går vi sammen tilbage til restauranten.