Vampyrtvillinger: Scars synspunkt ( på dansk )

Den første jagt

Efter at jeg har tænkt det, siger jeg til de to piger; "når I har stillet jeres tørst i blod, skal I dræbe jeres ofre. Vampyrtænder er giftige og vil ved bid forvandle den bidte til en vampyr, også selvom de ikke får smagt jeres blod. Jeg gav jer mit blod, fordi blodet fra en vampyr gør den nye vampyr stærkere" Efter at jeg har sagt det, ser pigen, Elena? ked af det ud. Og hendes søster, White? ser ud som om at hun ikke tror på hvad jeg lige sagde, men også som om hun heller ikke har noget imod at slå ihjel.

Noget tid senere, går vi igennem en gyde. Og vi er på vej hen til den bar, hvor jeg havde fundet en ondskabsfuld menneskepige, som fortjener at dø. Og selv nu, hvor jeg står ud foran baren. Nægter jeg at indrømme hvad vi laver her, selv over for mig selv. Men jeg havde for første gang nogensinde, fundet et specielt måltid. Udvalg, fordi at hun er ondskabsfuld og alene, så der er ingen der vil savne hende. Men hvorfor er det at jeg har gjort det for dem, eller nok nærmere fra hende, pigen.

Da vi endelig når til gydens ende, spørg White mig om; "hvem er det så, at vi skal drikke fra?" Jeg svarer hende ikke før jeg har drejet skarpt om en lygtepæl, men så siger jeg også; "mine vampyrinder, jeg præsenterer jer for Lukka." Efter at jeg har sagt det, kigger vi alle sammen ind af vinduet på Lukka, og imens vi stadigvæk kiggede på hende, siger jeg; "snart får Lukka fri. Hun er altid den, som låser af og går ud med skrald. Vi vil slå til, når hun kommer herom" et par sekunder efter at jeg sagde det, udbryder Elena; "skal vi virkelig slå hende ihjel?!" Og kort efter siger hun igen, men denne her gang i noget mere afdæmpede toner; "har hun ikke en familie, som vil savne hende?" Inden jeg når at svare, lægger White sin arm om hende. Og ære hende lidt på ryggen som om at hun er en kat. Imens de to piger stadigvæk krammer, bryster jeg på hovedet og så siger jeg; "hun er så godt som slettet fra verden. En død familie, ingen venner og ingen kæreste. Ingen vil opdage, at hun er væk før, at hun skal arbejde igen. Et perfekt offer!" Og efter at jeg har sagt det, tilføjer jeg for at gøre Elena en smule skinsyg; "hun er endda også lækker. Det er bare point oveni hatten" White smiler og nikker er mit svar.

Den næste time sidder vi oppe på skraldespands lågen og venter, imens vi snakker. Eller rent faktisk er det kun mig og White som snakker, fordi at Elena er fuldstændig tavs og hun sender triste blikke ind imod Lukka. Det var vist virkelig godt at jeg fandt en pige som Lukka, i stedet for at det bare skulle være et tilfældigt offer. Så ville hun sikkert være meget mere ked af det, fordi at mennesket så vil have noget at leve for.

Et kvarter senere, de sidste kunder i baren er endelig på vej hjem. Så nu kommer Lukka snart ud med skrald, så jeg skynder mig at trække Elena og White om bag den skraldespand som vi sad på. Og kort tid efter ser vi en skygge, der er på vej hen til os. Inden jeg når at gøre eller sige noget, springer White over skraldespanden og lander oven på Lukka. Hun når at skrig, inden White lægger sin hånd over hendes mund. Og efter at hun har gjort det, hvisker hun til Lukka; "hvis du siger så meget som et ord, knækker jeg din hals." Og efter at White har sagte, Nikker Lukka med tårer i øjnene.

Efter at Lukka har nikket, fjerner White sin hånd og jeg siger, efter et kort blik hen på skraldeposen; "der stinker her, lad os smutte ind i baren" White nikker, efter at jeg har sagt det. Og så rejser hun sig op, og smider Lukka over sin ryg. Efter hun har rejst så op med Lukka, begynder jeg at gå ind imod baren. White følger efter mig uden tøven, men Elena går stille, som om at hun ikke er helt sikker, på at hun skal følge efter os.