Vampyrtvillinger: Scars synspunkt ( på dansk )

Fangerne skæbne

Under 2 timer senere, kommer der endnu en gang en pige ind til mig i stuen. Men denne her gang er det desværre ikke Elena, men derimod hendes søster White. Og denne her gang sad jeg ikke og læste, men derimod var jeg i gang med at skrive i min notesbog, hvad det er der er sket i dag. De fleste vil nok kalde det for en dagbog, men jeg har ikke en dagbog!.

Og efter at White er kommet herind, spørger hun mig om; "Ser du, jeg snakkede med Elena, og hun nævnte, at du har blodpiger. Kan du vise dem til mig?" Jeg siger overrasket og forvirret; "blodpiger?" Hun opfylder; "altså de piger, som giver dig blod" Efter hun har sagt det, forstår jeg det. Så jeg siger til hende, med et smil; "ahhh, godt navn. Men det må blive en anden dag" Og efter jeg har sagt den sidste sætning, kigger jeg ned i min notesbog igen.

Efter jeg har sagt det til hende, kommer hun hen til mig for at se hvad jeg kigger på. Så jeg skynder mig at lukke bog i, og det får hende til at sige; "hvad er det der??" Og efter hun har sat sig på kanten af en af stolene, rækker hun hånden ud efter min bog. Så jeg skynder mig at tage den ud af hendes rækkevidde, imens jeg siger; "ikke noget" Og efter jeg har sagt det, rejser jeg mig op, og ligger min bog ind i bogreolen. Efter jeg har gjort det, spørger hun mig om; "skriver du om noget pinligt?" Efter hun har spurgt mig om det, vender jeg ryggen han imod hende, imens jeg spørge hende om; "Hvad vil du!?"

Efter jeg har spurgt hende om det, går hun hen til mig og forsøger at vinde mig om, jeg vælger at tillade det. Fordi det ikke nytter noget, at lade være. Og efter hun har vendt mig om, spørger hun mig om; "skal vi ikke slippe de to piger løs" Efter hun har sagt det, trækker jeg på skulderen, imens jeg siger; "hvis det er det du ønsker" Efter jeg har sagt det, fortryder jeg det med det samme. Det er mig der bestemmer her og ingen anden, men inden jeg når at sige noget, siger White; "Det er sikkert hvad Elena ville ønske. Problemet er bare, at de har set og hørt for meget" Og jeg svarer; "jeg kan slette deres hukommelse"

Efter jeg har sagt det, udbryder White; "what, kan du!!???" Jeg ruller med øjnene, imens jeg siger; "ja" Efter jeg har sagt det, siger White med glæde i stemmen, imens hun ligger en hånd på min arm; "Det er jo lige, hvad jeg har brug for. Så kan jeg drikke fra tilfældige og så slette deres hukommelse" Efter hun har sagt det, tænker jeg. At jeg altså ikke skal rende rundt med hende hele tiden, bare så jeg kan slette folks hukommelse. Jeg tilhører ikke hende, det er hende der tilhører mig. Men inden jeg når at sige noget af det, siger hun igen; "kom nu, tid til at slette to hukommelser" Efter hun har sagt det, føler jeg hende ned i fangekælderen. Fordi jeg ved hun er ret, tiden er inde til at slette to hukommelse. Men det er stadig ikke hende der bestemmer, og det må hun snart lære.

Efter vi er kommet ned til cellen, hvor de to piger er, ser de skrænt op på mig. Og efter et par sekunders tavshed, spørger den ene pige om; "hvad vil i?" White svare med et smil; "jeres tid i fangekælderen er slut" Efter at White har sagte, spørger den anden pige om; "hvad mener du med slut?" Endnu en gang svare White, men denne her gang med et grin. Men det gør mig ikke noget, jeg har ikke lyst til at snakke med de to menneskepiger; "det får i at se" Og efter hun har sagt det, går jeg hen og låser lågen op. Efter jeg har låst lågen op, griber White fat i de to piger. Så jeg begynder at gå ned af gangen, og selvfølgelig følger White efter mig, når de to piger på slæb.

Imens vi går ned af gangen skriger pigerne, og på et tidspunkt siger en af dem imens hun græder; "bare slip os fri, vi siger intet" Men White svarer endnu en gang; "I får at se" Hendes svar for de to piger til at græde og hylde højere, og få minutter efter hun sagde det til dem, når vi til døren der fører ud i jord tunnelen. Men efter at vi er kommet ud i jord tunnelen, begynder de to piger at hylde mindre og mindre. Indtil de til sidst er helt stille, eller ihvertfald så stille som et menneske kan blive. Og jeg siger ikke noget, før at Whites ene støvle sidder fast i mudderet, men så siger jeg også til hende; "gå i mine fodspor" Efter at jeg har sagt det til hende, begynder hun at gå i mine fodspor. Og derfor begynder vi at gå hurtigere, også selvom hun slæber rundt på de to mennesker piger.

Der går 1 time, før vi når endnu en dør. Og efter at vi er kommet hen til den, skynder jeg mig at tage nøglen frem og sætte den ind, og efter et lille vrid med hånden åbner døren. Imens jeg gør det, siger White til mig; "hvad hjælper den på, du kan sgu bare vælte den" Fordi jeg er ret så irriteret på hende, svarer jeg hende kortfattet; "Den er magisk" Og efter at jeg har sagt det, Åbner jeg døren og træder ud. Efter at White og de to piger, også er kommet ud tager jeg nogle blade til siden for dem, imens vi går videre. Vi går kun i kort tid, før det er at vi er kommet ud af, den magiske barrierer der er rundt om slottet. Da jeg ser White overrasket ansigtsudtryk, siger jeg til hende; "det er sådan, at vi skjuler slottet. Kun dem, som jeg vil lade komme herind, kan finde Lysningen"

Og få sekunder efter at jeg har sagt det, siger jeg endnu en gang; "bare smide dem ned" Efter jeg har sagt det, smider White dem ned, og den ene pige siger; "vil du ikke nok skulle os?" White svarer med et smil, før jeg kan nå at sige noget; "måske" Så jeg beslutter mig for at slette deres hukommelse med det samme, så jeg skynder mig at gribe fat i den ene piges kind og jeg kigger hende ind i øjnene, imens jeg sletter hendes hukommelse. Imens jeg sletter den ene piges hukommelse, spørger den anden mig om; "hvad er det du gør ved hende" jeg griner kort, inden jeg gør det samme ved hende.

Efter at jeg har slettet de to pigers hukommelse, bliver jeg nødt til at tysset på White, for at forhindre hende i at Bryde fortryllelsen. Så efter at jeg har tysset på hende, siger jeg til de to piger; "I vil ikke kunne huske hvad der er sket i de sidste to dage. Når I kigger på White og Elena, vil I se ansigter, som I ikke genkender. De har gået i jeres klasse, men I vil ikke kunne genkende dem mere. I var ikke sammen med Fini. I tog alene afsted for at udforske skoven" Efter jeg har sagt det til de to piger, siger jeg til White; "nu skal vi bare vente på at de vågner" Og imens jeg siger det, sætter jeg mig ovenpå en sten.

Omkring en halv time senere, vågner de to piger. Så jeg skynder mig hen til White, og begynder at kysse hende så vi har en gæt historie, på hvorfor vi er derude. Imens jeg gør det, begynder White at skubbe mig væk, så jeg skynder mig at hviske til hende; "spil skuespil" Imens jeg stadigvæk kysser White, siger den ene pige; "hvad laver vi her?" Efter hun sagde det, afbryder jeg endelig kysset. Så jeg kan sige til hende, imens jeg har en arm rundt om White; "Kan i virkelig intet huske. Vi var lige på måneskinstur, da vi mødte jer" Efter jeg sagde det, spørger den anden pige; "hvad skete der?"

Efter den anden pige har spurgt om det, svarer White; "Lige pludselig var der nogen der råbte. Vi gik efter lyden og fandt jer i en mose. Vi reddede jer op. I var begge besvimet. Hvor kommer i fra?" En af pigerne svarer, med et forvirret ansigtsudtryk; "Vi er bare fra skolen. Vi ville bare ud og se skoven" imens hun siger det, tænker jeg at det er irriterende at alle altid bliver så forvirret, efter jeg har slettet deres hukommelse. Og da hun er færdig med at tale, siger jeg til dem; "Godt i ikke kom noget til. I må passe noget bedre på, de er mange moser i den her skov. Byen lægger den her vej. Vi må videre. Pas på jer selv"  imens jeg siger det, tager jeg Whites hånd. Og efter at jeg har gjort det, siger en af pigerne; "tak" efter hun har sagt det, går begge pigerne den modsatte retning, så de kan komme hjem.

Efter de to piger er forsvundet ud af den menneskelige synsvidde, vender vi os om og gå tilbage til slottet. Imens vi gør det, skubber White til mig, imens hun siger; "Ad, hvorfor skulle vi lige spille et par" efter hun har spurgt mig om det, spytter hun ned i jorden og tørre sine læber af. Hendes rektion få mig til at tænke, at det er altså ikke er så slemt at blive kysset af mig, og alle andre piger vil være virkelig glad for det. Og efter at jeg har tænke på det, tænker jeg på Elena og hvad hun vil synes om mine kys. Og efter at have tænkt lidt over det, skubber jeg tankerne til siden, for at sige til White; "er det så slemt at kysse mig" Og imens jeg siger det, ligger jeg hånden over hjertet. Men hun svarede bare; "ja" Og jeg svarer tilbage; "Uff, det var da sjovt" Og hun svarer igen; "lige over" Og efter hun har sagt det giver hun mig et kram, men imens kan jeg ikke lade være med at tænke på Elena