Vampyrtvillinger: Scars synspunkt ( på dansk )

Undskyldning

Flere timer senere, jeg er stadigvæk sammen med Elena. Og vi er kommet tættere på hinanden både psykisk og følelsesmæssigt, fordi vi har snakket en masse, endda om min bror som hun gerne ville møde. Men også fysisk, fordi jeg har fået Lov til at nusse hendes bryster. Men lige nu ligger hun i mine arme og sover, eller i hvert fald indtil at jeg hørte at White var kommet hjem. Så var jeg nødt til at lægge hende i sofaen, så jeg kunne gå ud til White og give hende den undskyldning jeg skylder hende.

Jeg går ud i gangen til White med hovedet bøjet ned mod jorden, fordi jeg tænker så mange negative tanker. Og efter at jeg er kommet ud til hende, siger jeg; "øhh White...... undskyld" Efter at jeg sagde det, spurgte hun mig om; "undskyld for hvad?? Hvad har du nu gjort??? Hvis det er noget med Elena, så!" Inden hun når at afslutte sin sætning, afbryder jeg hende; "nej, det er bare, undskyld, fordi jeg, ja, at jeg ville have dig ned i tøj, som du fandt ubehageligt, og ja, undskyld, fordi jeg, fordi jeg var sådan lidt imod, at du er sammen med andre piger, og at Reyes og Jin holder sammen." Efter jeg sagde det, går der et stykke tid hvor hun stirrer på mig med overraskelsen malet i ansigtet, men så siger hun også lige pludselig; "Jin, hvis det er dig, så kan du godt forvandle dig tilbage nu!" Jeg ryster på hovedet, inden jeg siger; "Det er mig, undskyld okay, Tag nu bare imod min undskyldning" imens jeg siger det, krydser jeg også mine arme. Og jeg sparker mod et trappetrin, inden jeg siger igen; "hvis du mangler tøj, så kom ind til mig." Efter jeg sagde det, udbryder hun; "Må jeg låne dit tøj!??" Jeg nikker i stedet for at svare hende med ord, og hun kommer hen til mig og giver mig et kram, imens hun siger; "tak!!" I starten er krammet kejtet, men efter et par sekunder regner jeg ud hvad man skal gøre. Så jeg ender med at give hende et stort kram, efter noget tid træder hun ud af mine arme, imens hun smiler stort.

Kort tid efter at White havde stoppet vores kram, kommer der en pige stormende op ad trappen og giver mig en lussing. Jeg vælger at lade hende gøre det, fordi jeg tidligere slå en af pigerne ihjel, og at jeg regner med at der var en rimelig stor sandsynlighed for, at det var derfor at denne her pige gav mig en lussing. Og jeg sætter en hånd op til min ken, inden jeg siger; "den fortjente jeg" Efter jeg har sagt det, siger White; "fortjente??" Efter at White har sagt det, vender pigen sig om imod hende og siger; "Han fucking dræbte Kamilla!!" White udbryder; "Han gjorde hvad!!?" Jeg kigger ned i jorden, inden jeg svarer; "Jeg ville bare vise Elena, at hun ikke skulle bekymre sig om at jeg kunne lide andre piger" Efter jeg har sagt det, siger White til mig; "Det er bare sket ikke nok grund til at dræbe en af blodpigerne!" Jeg svarer, imens jeg trækker på skulderen; "Det er da ikke anderledes end det vi gør i byen" Efter jeg har sagt det, spørger White mig om; "Er du godt klar over, at de har givet hele deres liv til at tjene dig?" Og pigen nikker at det White sagde, så jeg snerre til dem begge to, imens jeg sender dem et dræberblik; "Okay, jeg dræber ikke flere af jer" Efter jeg sagde det, træder de to piger et skridt tilbage og White siger; "Scar dit humør svinger helt vildt, er du ok?" Jeg svarer; "Jeg prøver at være flink, men det ligger sgu ikke lige i mine gener" White nikker inden hun siger; "Det kræver øvelse at vænne sig af med dårlige venner. Du er trods alt groet op hos selveste Satan" Efter hun har sagt det, nikker jeg og menneskepigen siger til mig; "Jeg tager imod undskyldningen" Og efter hun har sagt det, vender hun sig om med et smil, men inden hun går, siger hun højt og med latter i stemmen; "Scar er ved at ændre sig" Og efter hun har sagt det, fylder Valdemar hende ned igen.

Efter vi er blevet alene, siger jeg højt; "Jeg burde have dræbt hende" White klapper mig på skulderne inden hun siger; "Husk nu på at prøve og være sød. Nå men, hvornår kan jeg møde din bror?" Der hun spurgte mig om det, vente en smule af min jalousi tilbage, og det fik mig til at sige en vred tone, imens jeg slår ud med armene; "Hvorfor vil alle møde min bror?!" Efter jeg sagde det, siger hun bare mit navn. Men det var også nok til at huske mig på at jeg skulle være sød, så jeg sagde; "når ja, undskyld" Og efter at jeg har sagt det, spørger hun mig om; "Hvad er så pinligt ved din bror?" Jeg svarer; "At han er bøsse. At han går rundt med sin kæreste hele tiden. Det er bare sådan ret klamt" Efter at jeg sagde det, sukker White opgivende inden hun siger; "Hvordan finder du det klamt? Du behøver jo ikke at gå i seng med en mand, hvis du ikke føler for det. Du behøver jo heller ikke at forestille dig, hvad de laver sammen i sengen. Det ville du da heller ikke, hvis din brors kæreste var en kvinde, vel. Det ville da også være klamt at forestille dig ham med en kvinde ikke?" Jeg nikker kort, inden jeg svarer; "Ja, det er vel bare klamt at forestille sig ens venner i sengen" White nikker også, inden hun siger igen; "At være i sengen er helt og aldeles ens egen sag med mindre man har lyst til at dele og andre har lyst til at høre" Jeg nikker en gang til, inden hun siger igen; "Bare lad være med at tænke for meget over det. Opfør dig naturligt og det vil føles naturligt" Og efter hun har sagt det, nikker jeg en gang til, før hun endnu en gang fortsætter; "homoseksuelitet er intet nyt. Det er meget normalt. I det gamle Rom var mænd homoseksuelle. I det gamle Grækenland ligeledes. Endda rige var måske homoseksuelle eller biseksuelle. Aelius Traianus Haidrianus, en romersk kejser, var biseksuel og havde en kone og senere en mandlig elsker" Efter hun har komme med den prædiken, siger jeg; "Han har jeg mødt engang. Han havde noget af et palads og jeg mødte en 14 årig Antinoos. Var han hans elsker?" White nikker at mit sidste spørgsmål, så jeg siger; "Det er godt nok lidt klamt" efter jeg har sagt det, spørg White mig om; "hvorfor?" Og jeg svarer; "Han var kun et barn, men det var jo normalt dengang" White nikker at mit svar, inden hun siger; "ja, det har du ret i, men pointen er, at han var en dreng og Hadrian er en mand" Og efter hun har sagt det, fortæller jeg hende; "Der gik rygter om, at Antinoos enten blev ofret af Hadrian eller ofrede sig selv. Han druknede i Nilen som 20 årig. Jeg tror nu, at han selv sprang eller at det skete ved et uheld, da Hadrian var helt knust. Han elskede virkelig Antinoos, byggede endda et tempel som et minde for ham. Enten blev han skubbet af en jaloux person ellers blev det for meget for ham" Efter jeg har fortalt hende det, nikker White inde hun siger; "Det er en trist historie" Og så er det min tur til at nikke igen, og efter jeg har gjort det. Snakker vi lidt mere om nogle historiske emner, inden White skal mødes med de andre, for at se en film og jeg går tilbage til Elena.