Vampyrtvillinger: Scars synspunkt ( på dansk )

En invitation

Tidligt med morgenposten, kom dig en invitation til en vampyrbal. Til de største vampyrer, og man måtte endda tage en ledsager med. Jeg ved allerede at jeg vil tage Elena med, men jeg ved ikke hvorfor hun betyder så meget for mig, jeg har da næsten kun lige mødt hende. Og imens jeg tænker over det går jeg op til hendes værelse, inden jeg når derhen, indser jeg hvorfor hun betyder så meget for mig. Hun er min eneste ene, det er svar gør mig så overrasket at jeg stopper op. Jeg bliver stående i par sekunder, imens jeg tænker på Elena. Kan hun virkelig være min eneste ene? Og hvis hun er det, hvorfor er hun så så ligeglad med mig?

Efter at jeg har haft den tanke, ryster jeg hurtig på hovedet. Fordi jeg ikke ønsker at tænke længere, jeg vil finde Elena. Selvfølgelig er det for at fortælle hende, at hun skal til bal med mig i aften. Eller det siger jeg i hvert fald til mig selv, imens jeg går resten af vejen til Elenas værelse. Efter at jeg har banket på døren er der ingen der svarer, så jeg forsøger igen. Efter at jeg har banket på døren flere gange, vælger jeg at åbne den, også selvom jeg ikke har fået tilladelse. Men verset er tomt, så efter at jeg har lukket døren. Går jeg hen til trappen, for at se om hun er nede under.

Da jeg står op på toppen af trappen, ser jeg hende. Hende og White er på vej ud af en af stuerne, så jeg skynder mig ned ad trappen med vampyr fart. Efter at jeg er kommet ned til dem, bliver jeg for legen, fordi jeg har opdaget at Elena er min eneste ene. Men imens jeg ser Elena en i øjnene, siger jeg til hende; "Elena, Kan vi lige snakke sammen" Efter at jeg sagde det, ser hun overrasket ud, men hun siger i en lidt nervøs tone; "ja, det kan vi da godt"

Efter at hun har sagt det, tager jeg stille fat i hendes arm, imens jeg trækker hende ind i stuen igen. Og efter at vi er kommet ind i stuen, lukker jeg døren bag ved os, og siger til hende; "jeg er blevet inviteret til en fest for nogle af de allerstørste vampyr der overhovedet eksisterer" Hun ser forvirret ud, efter at jeg har sagt det, men hun siger til mig; "tillykke, det må da være dejligt for dig" Efter hun har sagt det, skynder jeg mig at spørge hende om; "kan du være klar til klokken otte i aften" Denne her gang ser hun endnu mere overrasket ud, og hun ender endda med at sige; "hvad??"

fordi jeg ikke forstår hvorfor hun bliver så overrasket, løfter jeg et øjenbryn inden jeg siger; "festen starter klokken ni og vi skal også nå at komme derud" Efter jeg sagde det, ser hun rasende ud, og hun siger endda; "nå så du er ikke hjemme i aften! Men det er jeg, jeg skal ikke med dig nogen som helst steder hen!!" Jeg bliver overrasket over at hun bliver så sur, vi alle piger da ikke gerne med til et bal. Men i stedet for at sige det, siger jeg i stedet for; "hvorfor ikke?"

Hun trykker en finger imod mit bryst, inden hun siger til mig; "fordi du er en idiotisk, mandschauvinistisk, player!! Og det kan godt være, at de fleste andre piger du har mødt med glæde vil gå ud med dig, på grund af dit udseende eller hvad der ellers er med dig, Men jeg er ikke en af dem!!!" Jeg bliver så overrasket over hvad hun sagde, at jeg overhovedet ikke er i stand til at svare hende. Men jeg var åbenbart heller ikke nødt til det, fordi da hun fjernet sin hånd fra mig, kom hun til at vælte en af de ting, som hun holder.

Hun forsøgte at samle det op, men efter hun holdt op med det, sender hun de andre ting hun holder et bekymret blik. Det er åbenlyst at hun er bange for at tabe det hele, hvis hun forsøger at samle det andet op. Så jeg skynder mig at bukke mig ned og samle det op, efter at jeg har rejst mig op igen, spørger jeg hende om; "undskyld, må jeg måske prøve at spørge dig igen?" Hun svarer; "ja"

Jeg forsøger at spørge hende endnu en gang, men denne her gang skal det være bedre. så imens jeg gør mig så meget umage som overhovedet muligt, siger jeg; "Elena, vil du måske tage med mig som min date til vampyrernesbal i aften?" Hun sinker blikket, og hendes ansigt blev rødt, inden hun svarer; "ja" Efter hun har svaret, bliver jeg er så lykkelig, at jeg ikke kan lade være med at smile. Det ser ud som om at mit smil påvirker hende, og det gør mig selvfølgelig bare mere lykkelig, så jeg skynder mig at spørge hende om; "skal jeg hjælpe dig op på værelset med det her?" Hun bliver ved med at kigge ned i jorden, da hun svarer men hun siger; "det vil være dejlig"