Story of my life /Harry Styles

Mom or dad?

"Det er egentlig ret lang tid siden," sukker Harry.

"Ja, det er det faktisk. Det føles som i går," smiler jeg.

"Det føles som i går, vi mødte hinanden, og du løb ind i mig i parken," griner Harry.

"Hey!" Jeg langer ud efter ham. "Du ved, det ikke var med vilje, og hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg sikkert ikke gjort indtryk på dig."

"I know, babe," griner Harry.

"Jeg annullere forlovelsen, fordi du er irriterende," joker jeg og tager min ring af min finger. Jeg lægger den på madrassen, og Violet tager den op i hendes hånd.

"Nej, babe, du må ikke gøre mig bange," siger Harry og vender mundvigen nedad.

"Det skulle du havde tænkt på noget før. Nu er det forsent."

Violet griner for sig selv og holder hendes hånd frem.

Harry og jeg kigger begge ned på hende på samme tidspunkt.

Hun har taget min ring på hendes finger. Eller hendes to midterste fingre, fordi hun har sådan nogle små fingre, men selvom hun har den på flere fingre, så er den stadig alt for stor til hende.

"Den er rigtig flot til dig. Måske kunne du så gifte dig med far?" Griner jeg og aer hende over håret.

"For mor gider ikke gifte sig med far længere," griner Harry og trækker på skuldrene. "Vil du godt gifte dig med far?"

"Ja," smiler min datter, der er den største farspige på jorden. Det tør jeg godt vædde med.

"Det er jeg glad for at høre," smiler Harry og kysser hende i håret.

"Nej, Violet giv mig min ring tilbage." Jeg holder min hånd op foran hende.

Hun tager ringen af hendes fingre og giver den til mig. Jeg sætter den på min ringefinger igen, og beundre den kort.

"Se det var meget bedre," smiler jeg.

"Så du vil godt gifte dig med mig alligevel?" Spørger Harry med et smil.

"Altid," smiler jeg. Harry kysser mig på kinden.

Jeg ved godt, at der nok går et stykke tid, inden det sker. Men jeg er allerede begyndt at glæde mig til, at Harry og jeg skal sige ja til hinanden. Det bliver ligesom bare automatisk anderledes, når man en gang bliver gift. Det er anderledes at kalde ens partner for mand, end at kalde personen for kæreste.

Det synes jeg i hvert fald efter min mening.

Især også fordi Harry og jeg har et barn sammen, og vi fik det før, vi overhovedet blev forlovet. Det er der jo også flere mennesker, der ser ned på. I realiteten så er Violet et uægte barn, fordi hun er født udenfor ægteskab. Man kunne også godt se det på medierne, kort efter graviditeten blev bekræftet, at der blev set lidt ned på, at vi 'kun' var kærester.

Men for mig så var det bare noget, der fløj forbi mig. Jeg er næsten aldrig på de sociale medier på grund af alle rygterne, og det hate jeg får. Jeg har efterhånden lært at ignorere det.

"Passer ringen egentlig? Den er ikke for stor, vel? Og det er heller ikke for meget med diamanten, den er ikke for stor, vel?" Spørger Harry pludselig hurtig efter hinanden.

"Nej, Harry. Den passer helt perfekt," smiler jeg. "Og det er ikke for meget med diamanten, eller diamanterne i siden," tilføjer jeg og drejer lidt på min hånd, så jeg bedre kan se ringen.

"Jeg var lidt i tvivl om, der skulle de ekstra på, fordi man kunne også få en uden, men jeg synes bare, den blev for kedelig så," fortæller Harry.