Story of my life /Harry Styles

Is there something wrong?

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg går i oppe på fortovet midt i London, og der er stadig et par kilometer til min arbejdsplads, fordi Mark havde valgt en café, der lå 3 kilometer fra min arbejdsplads.

Jeg har ingen penge, så jeg kan ikke praje en taxa. Jeg har ingen cykel, så jeg kan ikke bare hoppe på den, og vi kørte jo derud i Marks bil, så jeg har heller ikke en bil at køre tilbage i.

Jeg føler, alle mennesker nedstirrer mig, når jeg kommer gående hen af fortovet. Klokken er kun omkring 12.00, men alligevel er der helt vildt mange mennesker. Hvis jeg kunne, så ville jeg bare synke ned i fortovet og forsvinde fra denne planet.

Men alle mennesker, kan egentlig bare rende mig i røven. Jeg er stadig helt vildt sur på Mark, efter alt det han sagde til mig. Det kan godt være, han ikke sagde så meget, men han skal bare åbne sin mund, også springer jeg i luften.

Jeg har virkelig en kort lunte, og det kan både være godt og dårligt.

Mens jeg går hen af fortovet, prøver jeg virkelig at rette min ryg og skrue et smil på læberne. Jeg vil helst ikke have, at folk dømmer mig. Især lige nu, hvor jeg godt kunne forestille, at der står ild ud af mine øjne, fordi jeg er så sur og rasende.

Jeg kigger op og rundt på alle menneskerne, der går rundt omkring mig, da jeg ser en bekendt person ... Sarah? ... Det kunne godt være hende, udover at Sarah er blondine, og denne pige er brunette, men udover det så ligner det virkelig Sarah. Der er jo noget, der hedder hårfarve.

Jeg kigger ned i jorden og prøver at undgå at kigge over mod hende. Hun stod sammen med en anden pige og snakkede. Hun smilte og grinte. Men det har hun selvfølgelig også ret til. Det er snart 3 år siden jeg sidst har set hende, der har kunne nå at ske så meget på den tid. Jeg ved jo ikke, hvor hun er henne i dag. udover længere henne af gaden.

Hvis det altså er hende.

Jeg skynder mig at gå væk derfra, hvis det skulle vise sig at være hende. Jeg kan ikke klare flere konfrontationer i dag, og især ikke med Sarah.

Da jeg kommer længere frem af gaden, kommer der en lidt for bekendt sort BMW kørende ved siden af mig med lav hastighed. Det ene vindue ruller ned, og Mark irriterende ansigt kommer til syne. Han har et smørret smil klistret i ansigtet.

"Rose ... C'mon, hop ind i bilen, så skal jeg nok køre dig," siger han.

"Nej, jeg kan godt gå selv," vrisser jeg og krydser mine arme.

"Lad nu vær med at være pigesur og sæt' dig ind i bilen," siger Mark med et smil på læben.

"Jeg er ikke pigesur," snapper jeg.

"Det er lige noget, en person, der er pigesur, ville sige," griner han. "Men fint nok, hvis du ikke vil køre med ... Det er din egen beslutning," han trækker på skuldrene, inden han ruller vinduet op igen og kører videre.

Jeg sukker. Der er stadig en halvanden kilometer igen. Det er jo ingenting alligevel, hvorfor skulle jeg så køre med, når det var ligeså nemt at gå tilbage?

Jeg håber virkelig, Mark vil holde sig væk fra mig resten af dagen. Ja, jeg håber egentlig han vil lade helt være med at køre tilbage til min arbejdsplads. Hvis han bare kunne holde sig så langt væk så muligt, så vil jeg få en god dag.

Men jeg har en følelse af, at det bliver en dårlig dag uanset hvad.

*

"Har du haft en god dag?" Spørger Harry og giver mig et kys på munden, da jeg sætter mig ind i bilen.

"Fin nok," svarer jeg kort.