Story of my life /Harry Styles

A nervous wreck

Harrys POV.

"Harry, du skal op nu," er der en, som råber i mit hovede. Jeg kan ikke sætte navn på, hvem det er, men det er en mandestemme. Hvor er Rose? Burde hun ikke ligge ved siden af mig.

"Nej," mumler jeg og vender mig om på den anden side af sengen.

"Harry, det er nu, du skal op. Vi har lidt travlt," siger personen igen. Jeg er for doven til at åbne mine øjne. Jeg vil bare blive liggende i min seng resten af dagen.

"Bare fem minutter længere," mumler jeg lavt mod min hovedpude.

Jeg rækker min ene arm ud efter Rose. Jeg kan ikke mærke hende mod mig, hvilket er underligt, da vi altid plejer at sove i hinandens arme.

Er hun allerede stået op?

Jeg bevæger min arm lidt rundt i sengen i min søgen efter Rose, men jeg kan ikke mærke hende nogle steder.

"Hvor er Rose?" Mumler jeg træt.

"Rose er her ikke, din idiot. Du skal giftes i dag, har du glemt det? Det er din bryllupsdag for helvede," udbryder personen, og jeg slår straks mine øjne op. Der er helt lyst inde i værelset.

Shit.

Jeg sætter mig for hurtig op i sengen og får overbalance. To sekunder efter ligger jeg nede på gulvet ved siden af sengen. Jeg tager mig til min skulder, som jeg landede på.

Louis bryder med det samme ud i et højlydt grin.

"Gå ned og tag noget morgenmad, vi skal være i kirken om 4 timer," griner Louis, inden han går ud fra værelset igen.

Shit.

Jeg gnider mine hænder over mit ansigt og kigger forvirret rundt i værelset. Hvordan kunne jeg glemme min egen bryllupsdag?

Jeg havde fuldstændig glemt, at jeg er hjemme ved Louis, og Rose er hjemme ved os selv.

Shit.

Jeg kan straks mærke en knude i min mave. Jeg ryster. Mine arme og ben ryster, jeg kan slet ikke ligge stille på gulvet. Jeg tager et par dybe indåndinger, inden jeg rejser mig op.

Jeg tager et par joggingbukser og en løs t-shirt på, som jeg lagde frem i går aftes, inden jeg gik i seng. Jeg kigger ud af vinduet og opdager, at det har sneet i nat. Der kommer et lille smil på min læbe, nu får vi vores rigtige vinter bryllup.

Jeg går ned i Louis' køkken for at finde noget morgenmad.

Niall og Liam sidder i stuen, der er forbundet med køkkenet. De sidder i sofaen og griner over et eller andet. Hvordan kan de være rolige nu? Gid jeg kunne slappe lidt af.

Jeg er et nervevrag lige nu.

"Godmorgen Harry," smiler Liam, da jeg kommer ind i køkkenet.

"Godmorgen," mumler jeg lavt.

Jeg åbner en af skabene for at lede efter noget havregryn og en skål. Jeg finder heldigvis noget og hælder mælk udover det. Jeg stiller mig op af køkkenbordet og spiser det.

"Hvordan har du det?" Spørger Niall med et stort smil.

"Forfærdeligt, jeg er nervøs alt for nervøs," mumler jeg og kigger ned i min sørgelige havregryn.

"Det skal nok gå, mate," smiler Liam og giver mig thumbs up.

Louis kommer gående ind i køkkenet med hans mobil i hånden. Han ser frisk ud, meget mere end i forhold til mig. Jeg føler, jeg kunne synke ned i jorden.