Story of my life /Harry Styles

Blue suit

Mange tak for 2k!

******

"Kan du have en god dag," smiler Harry, inden han giver mig et kys lige på munden.

"Jo tak," smiler jeg og kysser ham igen.

"Du skriver bare, når du har fri, så skal vi nok komme og hente dig," siger han.

"Jaja, det skal jeg nok," smiler jeg. "Vi ses, Violet." Jeg kigger om på bagsædet af bilen, hvor Violer sidder og kigger den anden vej. Hun kigger på mig, da jeg siger hendes navn. Jeg sender hende et luftkys.

"Hej, hej," siger hun.

"Jeg elsker dig," siger Harry efter mig.

"Jeg elsker dig," svarer jeg med et smil, mener hvert et eneste ord.

Jeg smiler, inden jeg går ud af bilen og hen mod skydedørene indtil min arbejdsplads.

Harry og jeg valgte, at Violet ikke skulle i dagpleje i dag, fordi Harry lige var kommet hjem i går, og han havde en fridag i dag. Så vi blev enige om, at det ville være godt for dem, hvis de tilbragte noget tid sammen. Man kan godt sige, at de har en far-datter dag i dag.

Harry insisterede på, at han skulle køre mig på arbejde, også kunne ham og Violet blive lidt inde i midtbyen. Men jeg har en følelse af, at de sikkert bare vil køre direkte hjem igen, så de også kan være sammen med Finn.

Men jeg er glad for, at Harry er hjemme igen. Jeg har savnet ham rigtig meget, og det har bare ikke været det sammen, når han ikke har været hjemme.

Da jeg går over parkeringspladsen, ser jeg en sort BMW, jeg kender lidt for godt, men jeg vælger dog at ignorere det for nu. Hvis den bil virkelig tilhører, den jeg tror det gør, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg bliver mødt af Tracys brede smil, da jeg går ind af døren.

"Godmorgen," smiler hun til mig bag hendes skranke.

"Godmorgen," smiler jeg tilbage, da jeg går hen mod elevatoren.

Jeg trykker på den etage knap, jeg skal op på, og kort efter kører elevatoren op. Der lyder et ding, og elevatordørene åbnes. Jeg går ud af elevatoren og hen mod mit kontor.

På vej mod mit kontor, hører jeg en latter. Alt blodet i min krop bliver helt koldt, og jeg bliver rent ud sagt bange. Bange for hvad der skal ske. Jeg ryster på hovedet, prøver at ryste mine tanker væk.

Det er ikke ham, du hører forkert. Det er ikke ham.

Inde på mit kontor, ligger der som sædvanligt en masse papirer, og jeg bliver som sædvanligt træt af at se på det. Jeg begynder straks på mit arbejde. Jeg kan bare mærke, at denne dag bliver lang, men også omvæltende, og jeg er ikke sikker på, om jeg er klar til det.

Formiddagen snegler sig frem, men jeg når aldrig at kede mig. Der er hele tiden noget at lave, og det er jeg faktisk ret glad for, fordi så når jeg ikke at spekulere for meget over alt det, jeg allerede har set og hørt.

Klokken er ved at blive 12.00, og jeg har snart frokostpause. Inden da skal jeg dog lige nå at printe noget ud. Jeg trykker på printer knappen på computeren og går ud af mit kontor hen mod printerne. Der er heldigvis ikke nogle derhenne. Papirerne bliver printet ud, og jeg skynder mig at tage dem.

Da jeg vender mig om, er jeg meget tæt på at støde ind i en person. Jeg skynder mig dog at undvige personen, så der når ikke at ske nogle uheld. Jeg kigger ikke op på personen, jeg skynder mig dog bare at sige undskyld, så jeg kan komme væk igen.