Story of my life /Harry Styles

A cute, drunk person

Mange tusinde tak for 1k stemmer! Mange, mange tak!!

******

Da jeg har siddet og gloet på fjernsynet i 2 timer, er min tålmodighed snart brugt op. Det er over midnat, og mine øjne har flere gange været tæt på at falde i. Men jeg holder mig kun vågen af én grund, og det er, at jeg ved, at hvis Harry kommer fuld hjem, så vil han ikke kunne finde vej op i seng selv.

Så vil han sikkert falde om på trappen eller noget ligende det.

Jeg har siddet og set dødsygt fjernsyn i alt for lang tid. Jeg ved godt, jeg har klaget over det tidligere, men af at det er fredag aften eller nat, så er det nogle virkelig dårlige tv-programmer, de sender nu.

Min opmærksomhed fjernes pludselig fra fjernsynet, da jeg høre nogle lyde fra udenfor. Pludselig åbner hoveddøren stille, og der er nogle, der kommer ind.

To personer. Jeg ved med det samme, hvem det er.

Jeg kan høre, de snakker lavt sammen.

Jeg rejser mig op fra sofaen med et suk og går ud i entréen. Harry og Louis står derude. Harry har sin ene arm om Louis skulder, sikkert for at have noget at støtte sig til.

"Rose!" Udbryder Harry begejstret. Han vender sig mod Louis. "Ved du hvad Louis ... Jeg elsker Rose," siger han og peger skævt på Louis.

Jeg kan nu se frem til en stangstiv Harry, som jeg på en eller anden måde skal have op i seng.

Louis ruller med øjnene og sukker dybt. Da jeg kommer tættere på dem, lægger Harry sin arm om min skulder og trækker mig ind til ham.

"Rose ... Roselle, jeg elsker dig så højt," snøvler han.

"Hvor meget har han fået at drikke?" Spørger jeg Louis.

"Det enkelste svar vil være: alt for meget. Så lad os lade den ligge der," fortæller Louis mig.

"Okay," Sukker jeg. "Hvad så med dig? Hvor meget har du fået at drikke?"

"Faktisk, så er jeg den eneste denne gang, der ikke har fået for meget. Jeg er kun let beruset," siger han stolt med et lille smil.

"Okay, det er i det mindste godt at vide," griner jeg.

Harry har stadig begge sine arme over Louis og min skuldre. Han står egentlig bare og kigger lige ud i livet. Gad vide, om han overhovedet har opfattet, at han er kommet hjem nu.

"Kan du godt klare ham selv, eller skal jeg hjælpe dig med at få ham ovenpå?" Spørger Louis.

"Jeg tror godt, jeg kan tage mig af ham," smiler jeg.

"Okay godt, for jeg har også en fordrukken Niall ude i min bil, som jeg også på en eller anden måde få hjem," griner han og peger bag sin skulder.

"Der er rigtig blevet gået til den," griner jeg.

"Ja, det kan man vidst godt sige," griner han.

"Hvad med Liam? Har han også drukket sig i hegnet?" Spørger jeg.

"Ja," sukker Louis. "Jeg er egentlig den eneste, der kan gå og snakke ordentlig. Og huske aftenen," tilføjer han. "Men Liam satte jeg af først, så nu mangler jeg bare Niall, men jeg tror bare jeg tager ham med hjem til mig, også tager den derfra."

"Okay," griner jeg. "Så du er blevet til en taxachauffør i aften?"

"Det er mit job. Jeg kører fulde mennesker sikkert hjem," griner han og trækker på skuldrene.

"Det plejer nu at være omvendt. Lad mig ikke bringe nytårsaften for et par år siden op," griner jeg.

"Oh shut up," mumler han.